Klostermosegaard Teglværk

Klostermosegaard Teglværk

Klostermosegaard Teglværk lå ved den nuværende Klostermosevej på arealet mellem Kongevejen og Gurrevej. Teglværket blev grundlagt i 1846 af slesvigeren Georg Friedrich Dithmer og var i drift til 1916.

I 1861 blev hovedbygningen til teglværket opført. Denne bygning eksisterer stadig på adressen Klostermosevej 117, som i dag ejes af Københavns Kommune, der anvender bygningen som familiebosted.

Selve teglværket lå overfor bygningen på den anden side af den nuværende Klostermosevej.

Dithmer ejede selv teglværket indtil 1880'erne, da Den Danske Landmandsbank måtte træde til og overtage virksomheden. I denne periode (1880'erne-1912) var en af G.F. Dithmers sønner forpagter. l 1912 blev virksomheden overtaget af A/S Frederiksholm Kalk- og Teglværker og teglværket blev som sagt lukket i 1916/1918. I dag står som sagt kun hovedbygningen tilbage.

Klostermosegaard Teglværk ser ud til at være det første teglværk i Danmark som anskaffede dampkraft. Det skulle i henhold til industritællingen 1872 allerede være sket i 1855. Det var også her man fik den første ringovn - det skete så tidligt som i 1861. I 1872 var Klostermosegaard Teglværk landets trediestørste med godt 80 mand i arbejde.

Der findes en del stemplede mursten fra teglværket. Stenene var stemplede på begge sider, typisk med navnet Klostermosegaard på den ene side og G.F. Ditmer eller G. Ditmer på den anden.

Teglværket har sit navn efter Klostermosen, på hvis omgivende bakkedrag Klostermose Skov blev plantet i 1850’erne.

Litteratur

Kenno Pedersen: Helsingør - historiske tidsbilleder. Helsingør, 1984. S. 49-54

Stemplede mursten og gulvtegl. Af Jørgen G. Berthelsen og Verner Bjerge. 2006

Kenno Pedersen: Industrier i Helsingør før det 20. århundrede (Fra Frederiksborg Amt. 1973. S. 5-46)