Gyldenstræde - gavlmaleri

Murmaleriet Ofelias blomster. Foto: Mikkel Hall Jørgensen

Gavlmaleriet i Gyldenstræde er skabt af den franske kunstner MTO. Maleriet forestiller et neongrønt kranium, og er malet i 2016 i anledning af 400 året for Shakespeares død.

Kunstneren, der er tidligere graffitimaler, har forsøgt at bygge bro mellem gammelt og nyt og har bl.a. hentet inspiration fra mobilspillet Pokemon Go. Han har desuden valgt at lade noget af den originale graffiti blive siddende på den slidte gavlmur. Med tanke på det gamle Hamletcitat ”To be or not to be” skal motivet sætte fokus på, hvad det vil sige at være til stede eller ikke at være det.

Maleriet har ind til videre været genstand for en del debat, da flere ikke mener at det moderne islæt passer til Gyldenstrædes historiske bygninger.

Dog lever maleriet kun på lånt tid, da facaden er slidt og snart skal renoveres, og det var således med fuldt overlæg at man valgte netop denne placering til det eksperimenterende kunstværk.




Litteratur

Det neongrønne kranium i Gyldenstræde vækker undren. Helsingør Dagblad 08.08.2016.

Helsingør Kommune – De fire kunstnere bag byrumskunst