Gurrehus

Gurrehus fotograferet fra syd omkring 1870, medens det gamle gårdanlæg endnu eksisterede. Til venstre ses nogle af gårdens udlænger.

Allerede medens Gurre Borg (Slot) eksisterede i bedste velgående, havde man anbragt en såkaldt natstald oppe på plateauet vest for slottet. En natstald er en stald, hvor besøgende til borgen og andres heste m.v. blev opstaldet for natten. Stalden lå sandsynligvis lidt syd for den nuværende Gurrevej – omtrent bagved den nuværende såkaldte herskabsstald.

Gurrehus fotograferet i 1888 af Carl Curman (Kulturbild - Riksantikvarieämbetet)

Nord for Gurrevej opførtes – antagelig i midten af 1500-tallet - en ladebygning som skulle blive centrum for landbrugs- og skovdriften af borgens tidligere jorder. Denne bygning blev senere erstattet af det såkaldte Gurre Vangehus, der igen afløstes af det nuværende Gurrehus. Der går med andre ord en lige linje fra Gurre Slot til det nuværende Gurrehus.

Gårdens jordtilliggender synes dog at have varieret væsentligt gennem tiderne. Fra 1500-tallets store skov-tilliggender over 1700-tallets relative beskedne jordtilliggender til 1800-tallets opblomstring frem til starten af 1900-tallet hvor al jorden blev afhændet.

Navnet Gurre Vangehus synes at være tilknyttet den omstændighed, at Gurre Vang oprindelig udgjorde en væsentlig del af ejendommens tilliggender. Fra 1713 til 1779 var Gurre Vangehus da også bolig for den stedlige skovrider.

Luftfoto af Gurrehus 1938. De gamle udlænger, der blev nedrevet i 1918, lå til venstre for hovedbygningen.

I 1800-tallet blev Gurrehus drevet sammen med andre ejendomme i nærheden, bl.a. på grund af sammenfald i slægtskab. Først i 1872 tilkøbtes Slotsgaard og Petersborg og i 1880 også Søgaard. Den daværende ejer, Frederik Tutein, lod i 1882 arkitekt Charles Abrahams opføre en ny hovedbygning til gården - det nuværende Gurrehus.

Omkring århundredeskiftet bestod gårdens tilliggende af ca 275 tdr. ld., men efter Prins Georgs overtagelse af ejendommen i 1913 begyndte afviklingen af landbruget. I 1918 blev de fleste af landbrugsbygningerne, der lå vest for hovedbygningen, nedrevet. I starten af 1920'erne blev gårdens jorder solgt til udstykning til husmandsbrug og parcelliststeder.

Selve Gurrehus blev samtidig bygget om af arkitekt Godtfred Tryde, der dæmpede den gamle byggestil til et mere barokpræget udtryk. Under besættelsen 1940-45 blev ejendommen okkuperet af den tyske besættelsesmagt. Efter besættelsen benyttede Røde Kors ejendommen til indkvartering af flygtninge fra bl.a. Baltikum. I 1952 lejede Forsvarsministeriet Gurrehus til reserveofficersskole - men først i 1958 overgik ejendommen fra Prins Georgs dødsbo til Forsvarets ejendom.

Gurrehus maj 2009
Gurrehus maj 2009






Efter at Forsvaret har standset sin kursusvirksomhed på Gurrehus, har bygningerne stået tomme. En del bestræbelser er gået ud på at få indrettet ejendommen til et oplevelsescenter bl.a. i forbindelse med Gurre Slotsruin og den kommende Naturpark i Nordsjælland. Helsingør Byråd har dog ikke villet investere i et sådant projekt og i stedet er der udarbejdet en lokalplan, der tillader ejeren at bygge stedet om til boliger.

Litteratur

Stephen Ditlevsen (red.): Gurre, 1992

Kjeld Damgaard: Gurrehus som landbrugsejendom (Egebækken nr 41, december 2006).