Emanuel Balling

Emanuel Balling, og tiden derefter. - den anden periode af bogtrykkerier i Helsingør

Efter at det første bogtrykkeri havde været virksomt i Helsingør i årene ca. 1603 - 1619, skulle der gå næsten halvandet hundrede år før en bogtrykker igen etablerede sig i byen. Det var en tidligere eddike- og hvidtølsbrygger Emanuel Balling, som i 1767 fik kongeligt privilegium på at oprette et bogtrykkeri i byen.

Helsingørs første avis. Emanuel Ballings Adresse-Contors Efterretninger Privateje

Balling var født 1733 i Præstø som søn af købmand Jørgen Balling. Efter konfirmationen fik han nogen tid ansættelse som skriverdreng på Gaunø Gods. Det vides, at han omkring 1760 kom til Helsingør, hvor han som nu skrivekyndig blev fuldmægtig i Notarius Publicus embedet. I 1763 forsøgte han sig som selvstændig, med at starte et eddike- og hvidtølsbryggeri, en virksomhed som han dog efter nogen tid måtte opgive. Starten på hans bogtrykkervirksomhed, blev som nævnt det kongelige privilegium fra 1767, som yderligere blev udvidet med et adressekontor, antagelig på adressen Stengade 51.

En følgevirkning af adressekontor virksomheden var en ugentlig udsendelse af et "Adresse-Contors Efterretninger", hvoraf det første nummer antagelig udkom den 10. juni 1768, som byens første avis og angiveligt trykt af Balling.

Foruden som udgiver og trykker af avisen nåede Balling i sin tid som virksom bogtrykker, i alt at få trykt 23 titler, hvoraf han selv stod som forfatter til: "Tanker ved vor allernaadigste Konges Kong Christian den Syvende Hiemkomst d. 14. Januari 1769."

Også med hele denne virksomhed, blev han allerede i september 1769 så utilfreds, at han ansøgte om at måtte sælge hele virksomheden. Det var dog først i begyndelsen af 1771 at salget blev en realitet, hvorefter Balling flyttede til København.

Efter Ballings bortrejse fra byen, var der et kortvarigt forsøg med at fortsætte bogtrykkervirksomheden her. En bogtrykkersvend fra København, som havde stået i lære hos mester Ove Lynov, Johan Frederik Morthorst, var kommet til byen og var gået i kompagniskab med den lokale Christopher Sander, om hvem der praktisk talt intet vides. Resultatet af det hele var også kun to småtryk af partnerne: "Laugs-Artiklerne for Kræmmerne i Helsingöe", 10 sider, 1772 og et fransk småskrift: Maximes adressées a Mademoiselle de B....., 16 sider, Elseneur 1772. Begge trykt med skrifter fra Ballings tid.

Efter denne store indsats rejste de begge til København, hvor de hver især etablerede sig inden for faget i en del år.

Helsingør måtte nu undvære en aktiv bogtrykker i 28 år. Selvom det også denne gang skulle blive et besøg på ca. et år, må det dog erkendes at den ny bogtrykker, Christian Michaelsen, i den korte tid opnåede at sætte byens navn på ialt 9 tryk og udsende to aviser på henholdvis 25 og 42 numre. Uden det vides hvormed han forsyndede sig, blev han dog i 1799 offer for den indskrænkede trykkefrihed og blev idømt en bøde på 200 rigsdaler, hvilket var tilstrækkeligt til at ruinere ham. Han blev nu tvunget til at sælge sit trykkeri til den residerende kapellan ved Maria kirke og Kronborg, Elias Laurits Grüner, som i en kort periode havde assisteret Christian Michaelsen. N.B. Se også Grüner, Elias Lauritz og Peter Valentin Grûner.

Litteratur:

Grethe Larsen. Danske Provinstryk 1482-1830. København 1994.Bind I side 3 - 8.