Bentevej

  • 3060 Espergærde
  • Navngivet i 1966 af Tikøb Sogneråd.
  • Bente er et pigenavn.
  • Pigevejnavnene i Espergærde. Da områderne nord for Mørdrup Landsby bebyggedes fra omkring midten af 1960'erne udspandt der sig en længere debat om de nye vejnavne på stedet. Debatten endte med, at gennemfartsvejen mellem Mørdrup/Espergærde og Snekkersten blev kaldt Agnetevej og sidevejene dertil i alfabetisk rækkefølge Annavej, Dagmarvej, Elsevej, Gerdavej, Ingevej, Karenvej, Piavej, Sonjavej, Tinevej og Ullavej længst mod nord. Birthevej med sidevejene Bodilvej og Bentevej opstod i samme forbindelse inde i området. Uden direkte adgang til Agnetevej ligger Jettevej og Malenevej. Der blev søgt opbygget en vis systematik i området. Den blev imidlertid brudt, da vejene på den anden side af Agnetevej nogle år efter kom til. Overfor Annavej kom den tilsvarende vej til at hedde Helgavej. Derefter kommer Dortevej, Lonevej, Hannevej og Lisevej. Vibekevej ligger også i området, men med tilkørsel direkte fra Mørdrupvej.

Kilde: Bevaringsforeningen Mørdrup Landsby. Medlems orientering nr. 14 1988.