Strandgade 85-87
Den Fenwickske Gård
Bygningskomplekset er opkaldt efter den engelske generalkonsul Nicolas Fenwick, som ejede den fra 1791-1847. Flere generationer var generalkonsuler og konsuler for Storbritannien og de mest fremtrædende englændere i den kosmopolitiske by Helsingør.
Historien om kanonkuglen
Over porten i gården sidder der en kanonkugle i muren. Det fortælles at den engelske flåde på vej til København den 30. marts 1801 (Slaget på Reden 2. april 1801) beskød Helsingør, og at en kanonkugle ramte i gården her i det engelske konsulat. Og måske er historien god nok. I avisen Helsingørs kongelige priviligerede inden- og udenlandske Efterretninger fra den 31. marts 1801 kan man læse følgende: "Ved den engelske Flaades Gjennemfart igaar igjennem Sundet, lagde 4 Bombeskibe sig for Fæstningen til Anker, og besynderlig var det, at den første Bombe som faldt ned i Helsingøer, traf den engelske Vicekonsuls Huus og har af alle gjort den største, skjønt ubetydelig Skade." Fenwick’erne var ikke populære i Helsingør, og det har næppe gjort sagen bedre, at Fenwick eftr forlydende havde solgt fødevarer til englænderne. Derfor frydede mange sig over, at netop Fenwicks gård blev ramt af den første af Nelsons fire kanonkugler.
Ejendommens bygningshistorie
Ejendommen var oprindelig opdelt i to, beliggende på de smalle grunde. Ejendommen rummer spor fra sen middelalder til nyklassicisme, da nogle af bygningerne er nyopført i midten af 1700 årene, mens de øvrige er meget ældre. Munkesten og kridtstensbånd fra store dele af murværket i side- og bagbygningerne stammer fra 1500-tallet, måske endda fra slutningen af 1400-tallet. Dengang hørte ejendommen til Stengade 72-74, som er noget af det ældste byggeri i Helsingør. Gården omtales i 1607 som ”Tobias Bartskærs Gaard”. Forhuset er opført i to etaper. Næringstaksationen af 1704 fortæller, at Peter Janbsen Juffer drev herberg i huset: "Han logerer skippere, tapper vin og øl brygger øl til skibenes fornødenhed". Forhuset ud mod Strandgade blev formentlig opført på en tilsyneladende tom grund længst mod øst (nr.87) fra 1759-60 af købmand og agent Carl Friderich Godenius. Bygningen var grundmuret, i to etager og med frontispice. Han lod i 1784 en bindingsværksbygning mod vest i to etager nedrive og opførte en grundmuret bygning, også med frontispice (nr.85). Den østlige fløj er længere end den vestlige og afsluttes af en port ind til en gård. Selvom tanken givet har været at danne en form for helhed, kan denne virke lidt uharmonisk.
Butik og badeanstalt
Den engelske generalkonsul Nikolas Fenwick fik mellem 1791 og 1801 indrettet en butik i forhuset, nævnt første gang i kilderne i 1801. Handelshuset Fenwick flyttede omkring 1850 hen i Det Claessenske Palæ i Strandgade 93. I 1900-tallet var der i en længere periode en badeanstalt i en del af huset. Niels W. Venge fortæller i sine barndomserindringer, at hans mor hver lørdag tog ham og hans søskende med derhen til det ugentlige bad. Han fortæller også, at "der var to døre i badekabinerne, en fortil til gæsterne og en bagdør, som førte ud til en lang gang, hvor bademesteren færdedes. Det skete af og til for min mor - og for andre damer - i det øjeblik hun havde fået alt tøjet af, eller netop som hun var stået op af badekarret, at bademesteren åbnede bagdøren og sagde: "Aah, det må De meget undskylde".
Ejendommen fremstår i dag stort set som tidligere, bortset fra at frontispicen er fjernet fra begge forhuse omkring 1810 og at der ingen butiksindretning er mere. Facaden blev renoveret i 2010, og ejendommen er i dag indrettet til lejligheder.
Litteratur
Niels W. Venge: Fra Krogen til byen. (Årbog / Helsingør Kommunes Museer. 2007. S. 5-82)
Historiske huse i Helsingør. Nationalmuseet, 1973.
Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde (6. udgivelse i serien, heri om blandt andet Strandgade). Nordisk forlag for videnskab og teknik. Helsingør 2010.