Strandgade 93
Det Claessenske Palæ
Ejendommen i Strandgade 93, matrikel nr. 328, blev overtaget i 1785 af Jean Jacob Claessen (1752-1806), storkøbmand, skibsreder og sundklarerer. På stedet lå en af Helsingørs mest imponerende firlængede købmandsgårde. Dog var især forhuset i en så elendig forfatning, at det gave ejeren en anledning til at gøre noget radikalt ved ejendommen. Efter en total renovering og grundmuring blev resultatet det nuværende nyklassiske palæ vi ser i dag, opført 1791-93 af murermester A. C. Wilcken under medvirken af hofbygmester C. F. Harsdorff. Visse dele af det murværket i det hvælvede kælderrum består af forskelligartede gamle sten, blandt andet munkesten. Det er derfor usikkert, hvor meget der blev revet ned. Enten opførtes den nye bygning på dele af det gamle fundament, eller også genbrugte man nogle af de gamle byggematerialer. De store kælderrum blev anvendt som lager for handelsvarer. Kældervinduerne med de fine smedejernsgitre ud mod gaden vidner om, at der er kælet for detaljerne.
På toppen af bygningen ud mod havneområdet er anbragt en stor altan på taget, hvorfra man kunne holde øje med skibene i sundet. Det var der god grund til, da der på denne tid lå husrækker overfor. Der blev først fri udsigt til sundet efter jernbanehotellets brand i marts 1938 og den efterfølgende nedrivning af husene på Strandgades sydside. Se mere om dette i artiklen om Strandgade 95. Dermed kommer de fine bygninger frem mod Wiibroe Plads mere til deres ret.
Meget tyder på at facaden oprindeligt stod i røde mursten med vinduesindfatninger i sandsten, hvilket måske gav ejendommen et lidt mere beskedent præg, men ellers er bygningen ikke ændret væsentligt i det ydre siden opførelsen. Blandt sundtoldstidens borgerlige bygninger i Helsingør regnes denne for at være den mest velbevarede. Ejendommens beliggenhed er med til at give havnefronten et velafbalanceret og fornemt præg.
Porten og gården
Den høje port med en fin lygte på hver side fører ind til det velbevarede gårdmiljø og afslører en sidebygning samt et baghus, begge opførte i Claessens tid. Den ene gamle sidebygning blev fjernet og erstattet med en mur for at skaffe lys og luft. Til gengæld blev det nye sidehus forsynet med kælder og forhøjet med en etage. I baghuset var en stald med plads til syv heste og to vognporte. Ovenover boede tjenestefolk, og der var desuden et pakloft med hejsekvist. Som overgang fra forhus til sidehus blev opført en kvartcirkulær udbygning med en ny slags terrasse, som havde sit udspring i arkitekten Harsdorff og hans elever, hvor tilsvarende kunne ses i København.
Fra rummet i porten kom man via en kort trappe ind i en nærmest grandios hall med to doriske søjler i ren græsk stil (det vil sige uden baser eller fodstykker), anvendt for første gang i dansk byggeri. Den indvendige del af palæet er undergået en del forandringer gennem tiderne. Blandt blev andet blev en tredjedel af trapperummet i 1800-tallet ombygget til garderobe, hvorved trappen formindskedes tilsvarende, og den ene fritstående søjle blev til en halvsøjle: Hermed gik lidt af den oprindelige storhed tabt.
Man er, hvad man bygger
Med sin elegante og fornemme udseende samt den anselige størrelse så man her en residens ud over det sædvanlige. Bygningen giver udtryk af selvbevidsthed og rigdom og er et godt eksempel på en velstående borger, der har magt over det og gerne ville skilte med sin formåen. Palæet kan godt virke lidt pompøst. Der kunne ligge flere hundrede handelsskibe på Helsingør Rhed, og alene i 1792 og 1796 ankrede mere end 12.000 handelsskibe op. Der var således gode muligheder for at tjene godt, hvis man var initiativrig, foretagsom og havde sans for forretninger. Jean Jacob Claessen levede op til det hele. Han var visionær, dristig og var en af 1700-tallets meget fremtrædende handelsmænd i Helsingør.
Handelsfirmaet
J. J. Claessen var yngste søn af Andreas Claessen, som sammen med Jean Christopher van Deurs i 1756 havde indgået kompagniskab. De to var svogre, og sidstnævnte blev ejer af nabohuset, Stephan Hansens Palæ Strandgade 95 og var gift med Stephan Hansens datter. En betragtelig formue lå til grund for handelshuset, som blev ført videre under navnet ”Salig Arendt van Deurs enke & Co.” De to handelshuse var på alle måder tæt forbundne, og de førende familier var i stort omfang i familie med hinanden. Ud over ejendommen i Strandgade 93 blev Jean Jacob Claessen i 1797 også ejer af den 30 år ældre naboejendom Strandgade 95. De to ejendomme har nok været de mest betydningsfulde handelshuse i Helsingør.
Visionerne omkring Helsingør
Udover skibsprovianteringen samt skibe i udenrigsfart, var Jean Jacob Claessen meget interesseret i sin by og havde flere tillidshverv. Han investerede i flere foretagender og havde også planer om at gøre Helsingør til en stor havneby. Den storstilede plan gik ud på at anlægge et skibsværft, få oplagsret i forbindelse med en handels- og orlogshavn og at gøre staten interesseret i projektet. Skibsværftet og havnen skulle placeres i byens sydlige ende ved Svingelport. Claessen fik privilegium til at anlægge og drive et skibsværft med tilhørende ankersmedie og reberbane. Planen om anlæggelse af et værft ved Trykkerdammen blev der trods ihærdige anstrengelser kun en ankersmedje ud af. Desværre druknede planerne i ren og skær statsligt bureaukrati. At det ikke blev til mere, skyldes formentlig, at Claessen afventede realiseringen af sit havneprojekt. Det havde temmelig sikkert ændret udviklingen i byen, hvis det var blevet til virkelighed. En havn af en vis størrelse blev anlagt relativt sent, se artiklen om Helsingør Havn. Et stort moderne rebslageri blev dog til virkelighed og en overgang vist nok sin tids største. En hollandsk mester blev indkaldt til at forestå et nyoprettet sejlgarnsspinderi, da man ikke havde kvalificeret arbejdskraft i Danmark. Reberbanen fra 1783 lå mellem den nuværende Lundegade og Marienlyst Allé. En lille rest af den lange bygning kan ses endnu, og Reberbaneparken er en rest af området. Claessensvej er opkaldt efter Jean Jacob Claessen.
Tidernes ugunst
Efter århundredeskiftet faldt skibstrafikken drastisk på grund af Napoleonskrigene. I 1808 var tallet af registrerede skibe så lavt som 121. Det var katastrofalt for handelshuset, hvis indtægtsgrundlag var baseret på skibsfart. Dertil kom, at det også ramte de tilknyttede aktiviteter som rebslageri og ankersmedie. Bedre blev det ikke, da Jean Jacob Claessen døde i 1806, kun 54 år gammel. Efter hans død førte hans enke foretagendet videre, men tiderne blev stadig vanskeligere. I 1816 gik handelshuset fallit og med det Reberbanen og øvrige aktiviteter. Svigersønnen, Christian Borries, fik dog reddet så meget af firmaet ”Salig Arendt van Deurs enke og Co.”, at det overlevede sundtoldens ophævelse 1857. Men hans to sønner måtte dreje nøglen om i 1862. Se mere om dette i artiklen om Strandgade 95.
Forfatteren Alexander Svedstrup har i romanen ”Erik Gudmand” beskrevet en spidsborgerfamilies liv i 1800-tallet med netop dette palæ i Strandgade 93 som ramme.
Ejendommens senere anvendelse
|
Huset blev i 1827 overtaget af købmand P. Chr. Schierbeck; fra 1857 handelshuset Fenwick & Co., som tidligere havde haft til huse i Strandgade 85-87; fra 1867 købmand C.V. Ulstrup; fra 1904 Landmandsbanken. Ejendommen er siden anvendt til flere forskellige foretagender, eksempelvis Helsingør børs, Øresundsselskabet, lodsstation, turistbureau, vinhandel, kiropraktorklinik samt beboelses lejligheder, og fra 1995 Odd Fellow loge.