Christian Hansen

Fra Helsingør Leksikon
Version fra 14. feb 2010, 00:12 af Kjeld Damgaard (diskussion | bidrag) Kjeld Damgaard (diskussion | bidrag) (Siden blev oprettet: right|thumb|Gårdejer og kulturhistorisk skildrer af Gurre-egnen, Christian Hansen, foto 1916 '''Christian Hansen''' (egentlig Ot...)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Skift til:navigering, søgning
Gårdejer og kulturhistorisk skildrer af Gurre-egnen, Christian Hansen, foto 1916

Christian Hansen (egentlig Otto Christian Hansen) var født i 1858 på Holmegaardslund i Holmegaarde. Hans fader var da møllersvend på Dronning Mølle og moderen havde været i huset hos møller Pedersen på Hollandske Mølle i Helsingør. I 1859 købte forældrene gården "Ørnholm" på Rørtang Overdrev. Christian blev dog hos bedsteforældrene på Pilegaarden i Horneby, hvor han voksede op. I 1897 overtog han Ørnholmgaarden og drev den frem til sin død i 1938. Det var imidlertid som kulturhistorisk skildrer at han blev kendt. I perioden fra 1910 til 1938 offentliggjorde han 80-90 kulturhistoriske skildringer hovedsageligt fra Gurre og omegn. Hans indsats er blevet vurderet meget forskelligt. Christian Hansen baserede mange af sine skildringer på hvad han havde fået fortalt i sin ungdom og af ældre mennesker på egnen. Nogle af historierne er derfor ganske vanskelige at tro på i detaljer, f.eks. skildrer han uden at blinke hvad konger og andre detaljeret har sagt og gjort i 1300-tallet. I andre tilfælde har Christian Hansens indsats imidlertid været uvurderlig - hans indsamling af lokalhistoriske skildringer og overleveringer fra 1800-tallet, giver os i dag et fantastisk indblik i menigmands hverdag i Gurre og omegn igennem tiderne. Christian Hansen var tillige aktiv på en række andre områder, bl.a. var han aktiv indenfor skyttesagen og blandt initiativtagerne til oprettelsen af Gurre Kirke.

[Kategori:Personer|Hansen,Christian]]

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.