Folkets Hus

Fra Helsingør Leksikon
Version fra 16. jan 2012, 10:29 af HelsingorAdmin (diskussion | bidrag) HelsingorAdmin (diskussion | bidrag) (Siden blev oprettet: Folkets Hus I 1889 købte Fælles Fag- og Arbejderforeningen (senere blev navnet Arbejdernes Fællesorganisation) '''Forsamlingsbygningen''' i Søstræde 4. Selve bygningen var ...)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Skift til:navigering, søgning

Folkets Hus I 1889 købte Fælles Fag- og Arbejderforeningen (senere blev navnet Arbejdernes Fællesorganisation) Forsamlingsbygningen i Søstræde 4. Selve bygningen var i 1792-93 blevet opført som en engelsk kirke, men blev i 1837 solgt af menigheden som forlystelsesetablissement med dansesal, biograf og cafe.

Fællesorganisationen foranstaltede en større modernisering og istandsættelse af lokalerne. I løbet af 1910-11 blev der indrettet en teaterscene til et kooperativt permanent teater under navnet Helsingør Folketeater. Det var her de berømte Helsingør-revyer med mange af de daværende kendte skuespillere som trækplastre blev opført.

I 1913 købte Fællesorganisationen ejendommen Stengade 37/Søstræde 2, så man nu havde hele hjørneejendommen. Her etablerede man det kooperative Billedteatret, som blev en stor succes. Filmforevisningerne var begyndt i Søstræde i 1910, men nu blev der sat mere tryk på for at få folk til at gå i biografen. Helsingør havde i forvejen to andre biografer. I 1936 blev Billedteatrets lokaler og teknik ændret – så nu kom det til at hedde Biografen.

Lokaliteterne i den store hjørneejendom blev udvidet ganske væsentligt og der blev indrettet kontorer, hotel, restaurant og mulighederne for teatervirksomhed blev forbedret. I forbindelse med ombygningerne blev der etableret en kioskvirksomhed under navnet Helsingør Bykiosk. I 1951 skiftede Forsamlingsbygningen til navnet Folkets Hus.

Kilder

Redegørelse og Indstilling. Vedtaget af Fællesorganisationen 11. juni 1931.

Kong Peder” – en biografi af Peder Christensen, forfatter Birger Mikkelsen, 1991.

Erik Stubtofts private arkiv.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.