Holger Danske

Fra Helsingør Leksikon
Version fra 9. mar 2008, 17:38 af 87.60.248.244 (diskussion) 87.60.248.244 (diskussion) (Siden blev oprettet: Foran Hotel Marienlyst i Helsingør sidder '''Holger Danske'''. Hotel Marienlysts daværende direktør Anders Jensen ønskede som led i hotellets markedsføring og i forlæn...)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Skift til:navigering, søgning

Foran Hotel Marienlyst i Helsingør sidder Holger Danske. Hotel Marienlysts daværende direktør Anders Jensen ønskede som led i hotellets markedsføring og i forlængelse af Hamlet-dyrkelsen - opsætningen af Hamlet skulpturen, af stenen ved Hamlets Grav og markeringen af Ophelias Kilde - en statue af Holger Danske. Den er udført af billedhuggeren Hans Peder Pedersen-Dan og blev afsløret i juli 1907. Hoger Danske er udført i bronze, og han sidder ved siden af granitsten på en sokkel af munkesten. På mellemstykket står: Holger Danske.

Gipsoriginalen til skulpturen er i modsætning til bronzeudgaven blevet verdensberømt. Den befinder sig nemlig i kasematterne på Kronborg, og her får alle fortalt, at Holger Danske bare sover, og at han vågner og hjælper, hvis Danmark kommer i nød. Gipsoriginalen smuldrede og blev i 1985 erstattet af en kopi, men det ændrer ikke på historien.

Lars Bjørn Madsen skriver i sin bog Monumenetrnes Helsingør, at Pedersen-Dan utvivlsomt helst havde set Holger Danske placeret i Kronborg kasemater og at han derfor dørgede for at placere gibsoriginalen der i oktober 1907. Det kom til en bitter strid mellem Anders Jensen og Pedersen-Dan om rettighederne til gibsoriginalen.

I dag ved alle at Holger Danske sidder under Kronborg - kun de færreste ved at han også sidder foran Hotel Marienlyst.

[Kategori:Monumenter]

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.