Sthens Kirke
Sthens Kirke blev indviet d. 27. november 1983 af biskop Johannes Johansen. Kirken er et firelænget kompleks, som foruden kirkerum og sideskib rummer lokaler til møder, 2 konfirmandstuer, kontorer og plads til ungdomsarbejde i kælderen. Den hvidpudsede bygning med de mange røde tagflader er disponeret omkring henholdsvis et kirkerum og et atrium adskilt af et markant klokketårn. Kirkens arkitektur er et udtryk for en sammenkobling af nytænkning og forankring i traditionen. Arkitekt er Gert Ingemann Sørensen fra Tegnestuen Møllen Aps. Han har været arkitekt for flere nye kirker og restaureret flere eksisterende, bl.a. Gurre Kirke.
Forhistorien
De to store boligområder Vapnagaard og Borupgaard blev opført sidst i 1960’erne grund af en hastigt voksende befolkning i Helsingørs sydlige udkant. Helsingør Domsogn kom op over 15.000 indbyggere, og dermed voksede behovet for en kirke i denne del af byen. Egebæksvang sogn havde også en hastig forøgelse af indbyggere. Derfor blev en ændring af strukturen af sogneopdelingen nødvendig, og det nye Sthens sogn opstod i 1977. Egebæksvang sogn blev opdelt således, at noget overgik til Mørdrup sogn og noget til det nye Sthens sogn. På samme måde fik Helsingør Domsogn udskilt et område hertil. Vestervang sogn var opstået tidligere.
Byggeriets forløb
Et beskedent ønske om at leje en lille flytbar kirke (vandrekirke) i 1970 var begyndelsen til den nye kirke. I 1975 købte man en byggegrund, og d. 25. april 1976 blev en midlertidig udgave af kirken indviet af biskop Leer Andersen. Den fik navn efter salmedigteren Hans Christian Sthen, som levede fra 1544-1610 og var præst i Skt. Olai Kirke, domkirken i Helsingør. Han var som ung rektor på Helsingør Latinskole en periode. Det første spadestik til den nye, blivende Sthens Kirke blev taget 30. november 1982, og grundsten blev lagt d. 27. marts 1983. De fem mursten, som stammer fra gamle kirker i Helsingør, blev indmuret af sognets medlemmer og kan ses under altertavlen. Den første lille vandrekirke blev siden flyttet til Allerød og fortsatte her under navnet ”Engholm-kirken”.
Kirkens indre
Til højre for kirkens indgangsdør ligger en stor sten, hvor billedhuggeren Erik Heide har indhugget de tre symboler for tro, håb og kærlighed: kors, anker og hjerte. Samme har stået for hele udsmykningen i kirken, og stenarbejderne er et helt gennemgående træk. De giver kirken et kraftfuldt og enkelt præg. Åbningen i tagkonstruktionen mod syd giver kirkerummet et fint lys. Alteret er fremstillet af en enorm svensk granitblok. De øvrige sten, der er anvendt udsmykningen, er fundet på grunden under udgravningen til kirken. Kirkeskibet, som forestiller en simpel robåd, er bemærkelsesværdigt. Det afviger fra en del kirkeskibe med store, flotte sejlskibe. En trædesten, som ligger foran prædikestolen, formaner præsten til: ”Ikke lægge til… ikke trække fra”.