Vestervang Kirke

Fra Helsingør Leksikon
Version fra 21. feb 2010, 13:08 af Ceffe (diskussion | bidrag) Ceffe (diskussion | bidrag) (Siden blev oprettet: Vestervang kirke, der er tegnet af arkitekt Holger Jensen, er blevet til i tre etaper. Kirken ligger på hjørnet af Gefionsvej og Gurrevej med adresse Gurrevej 66 og gr...)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Skift til:navigering, søgning

Vestervang kirke, der er tegnet af arkitekt Holger Jensen, er blevet til i tre etaper. Kirken ligger på hjørnet af Gefionsvej og Gurrevej med adresse Gurrevej 66 og grænser op til Skolealléen ved Skolen ved Gurrevej. Et kirkerum var indrettet i denne skoles kælder, men behovet for en egentlig kirke voksede.

"Boretårnet"

Kirkens arkitektur mødte en del modstand i begyndelsen, hvor den i folkemunde gik under navnet ”Boretårnet”. Sognet har dog siden taget kirken til sig, og de seneste tilbygninger får kirken til at fremstå mere arkitektonisk fuldendt. Første etape, som bestod af hovedbygning med tårn, præsteværelse samt et lille anrettekøkken blev indviet i april 1966. Anden etape af det nuværende kirkekompleks blev indviet i april 1976. Udvidelsen bestod af lokaler til undervisning og større arrangementer, kontor, et moderne køkken, depot og toiletter. Sidste etape af byggeriet stod færdigt i 1981 med tilføjelsen af et mindre tårn, et korværelse, samtalerum, depot og toilet. Ved samme lejlighed blev det gamle orgel, som nu er i kirken i Horserød Statsfængsel, udskiftet med et nyt. Det er med andre ord en kirke med gode faciliteter, og den moderne kirke er meget velegnet til mange forskellige arrangementer. Der er en helt speciel stemning, når aftensolen fylder det smukke og harmoniske kirkerum.

Eksterne links

Vestervang Kirke

Arkitekt Holger Jensen: Wikipedia

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.