Askerupgaard

Fra Helsingør Leksikon
Version fra 17. feb 2010, 20:18 af Kjeld Damgaard (diskussion | bidrag) Kjeld Damgaard (diskussion | bidrag) (Siden blev oprettet: [[Billede:Askerupgaard-1857.jpg|250px|right|thumb|Udsnit af kort fra 1857, der viser Askerupgaards placering ligeover for Strædet - længst mod øst i landsbyen. Gården lige v...)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Skift til:navigering, søgning
Udsnit af kort fra 1857, der viser Askerupgaards placering ligeover for Strædet - længst mod øst i landsbyen. Gården lige vest herfor er Højgaard (Munkhøjgaard), resterne af Nørregaard og dernæst Havegaard. Syd for bygaden ses Borsholmgaard.

Askerupgaard lå østligst i Borsholm by, næsten på hjørnet af Borsholm Gade og vejen til Saunte. Måske har gården oprindelig var en halvgård - i al fald taler fæstedokumenterne fra 1700-tallet om en ½ gård, der i 1775 blev fæstet af Jens Christiansen efter faderen Christian Mathiasen. Det var Jens' bror, der i 1793 købte gården til selveje. En svigersøn, Claus Nielsen overtog gården i 1815 og det var muligvis ham, der startede den første høkerhandel i Borsholm. Siden gik gården i arv fra generation til generation indtil søstrene Bendte og Petronille Andreasen i 1904 overtog Askerupgaard. De drev gården frem til 1930, da en brand satte en brat stopper for fortsat drift. Den 4. marts 1930 udbrød der brand i gårdens svinehus og branden bredte sig med rasende fart og kort efter stod samtlige længer i flammer. Kreaturer og en del indbo blev reddet, men gården var fuldstændig nedbrændt.

Efterfølgende blev det besluttet at gården blev nedlagt som landbrug. En betingelse for jordenes salg til Munkhøjgaard var dog, at der skulle oprettes et husmandsbrug på en del af jorderne. Derfor blev husmandsbruget Grønvang oprettet på de nordvestlige jorder.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.