Hamlet og Ophelia

Fra Helsingør Leksikon
Version fra 7. jun 2009, 07:42 af 83.93.195.120 (diskussion) 83.93.195.120 (diskussion) (Siden blev oprettet: De to statuer er udført af billedhuggeren Rudolph Tegner. Statuerne stod oprindeligt i parken ved Marienlyst Slot, da byårdet i 1938 på foranledning af borgmester Peder Chris...)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Skift til:navigering, søgning

De to statuer er udført af billedhuggeren Rudolph Tegner. Statuerne stod oprindeligt i parken ved Marienlyst Slot, da byårdet i 1938 på foranledning af borgmester Peder Christensen, havde besluttet at etablere et Hamlet-museum på Marienlyst Slot. I parken skulle der efter planen stå 4 Tegner-statuer af Hamlet-tragediens hovedpersoner med en stor statue af Shakespeare selv for enden af "minde-alléen". Projektet blev dog aldrig gennemført - det stoppede med statuerne af Hamlet og Ophelia.

Hamlet blev opstillet i parken ved Marienlyst Slot i september 1938. Tegner forærede statuen til byen mod at den selv bekostede bronzestøbningen. De næste statuer kunne byrådet ikke forvente at Tegner skulle lave gratis, så man søgte fondsmidler, herunder Ny Carlsbergfondet, men uden positivt resultat. Rudolph Tegner var imidlertid så begejstret for projektet at han færdiggjorde figurerne af Ophelia og af Shakespeare. Peder Christensen måtte beklage at kommunen ikke kunne skaffe fondsmidler, men garanterede 6.000 kr. af kommunekassen til støbning af Ophelia i bronze. Statuen af Shakespeare blev aldrig støbt. Den kan nu om stunder ses på Tegners Museum.

25. januar 1940 blev bronzestatuen af Ophelia så indviet i haven ved Marienlyst Slot

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.