Belvedere
Fra Helsingør Leksikon
Det gamle landsted Belvedere på Rogertsvej i Helsingør, der har givet navn til Belvederevej, blev opført i 1850’erne af købmand Johan Peter Lundwall. Lundwall døde i 1867, og enken Cathrine beholdt villaen i to år, hvorefter ejendommen blev solgt for 11.500 rigsdaler til particulier Theodor Brandt. I dag er haven for længst helt udstykket og villaen ombygget til ukendelighed.