Fiskenetfabrikken Danmark
Fiskenetfabrikken Danmark med Kronborg i baggrunden. Til højre i billedet ses Helsingør Gasværk. Billedet stammer fra et katalog udsendt af fabrikken.
Virksomheden blev grundlagt af J.C. Tvede i 1892 og kraftigt udvidet i 1896. Den lå på Grønnehave, hvor selve fabriksbygningerne var placeret i den nordlige ende ud mod Sundtoldsvej (indtil 1977 hed vejen Øresundsvej), mens området op mod Grønnehavevej blev brugt til tørring af de tjærede net. Dansk Papir Industri A/S anvendte fabriksbygningerne indtil firmaet, på grund af stadig pladsmangel, flyttede til Espergærde i 1978. Bygningerne blev revet ned i 1980.
På det nederste fotografi ser man lyset, der kommer ind fra de skråtstillede vinduer i taget. Lyset fra disse vinduer var den primære lyskilde, dog hang der en elektrisk lampe over de fleste væve. Begge fotografier fra fabrikshallen er fra omkring 1930.