Helsingør

Fra Helsingør Leksikon

Helsingør var oprindeligt et lille fiskerleje. Man ved ikke præcis, hvor fiskerlejet lå, men det har formentlig ligget i den sydvestlige del af byområdet ved vandløbet ”Strømmen”, som løb ud i Øresund der, hvor nuværende Gyldenstræde ligger. Bugten var mere tydelig end nu, fordi man gennem tiderne har udvidet landområdet mod øst ved kraftige opfyldninger i vandet. Helsingør har helt sikkert i tidlige tider haft betydning for færgefarten mellem Helsingør og Helsingborg, fordi det er det smalleste sted i Øresund.

Navnet Helsingør

Forstavelsen ’helsing’ er afledt af hals. Ordet hals skal formentlig forstås som den smalle, halsformede indsnævring af Øresund, langs hvilket beboerne ved halsen, ’helsingerne’, havde slået sig ned. Endelsen ’ør(e)’ betyder sandet og stenet strandbred. Sammenfattet betyder således ’Helsingernes grusede strandbred.

Byens specielle beliggenhed

KBeliggenheden på det smalleste sted i Øresund har givet Helsingør en strategisk vigtig position. Det gælder både i forbindelse med herredømmet i Østersøen, som et naturligt overfartssted mellem Helsingør og Helsingborg samt opkrævning af Øresundstolden. Helsingør har derfor en helt speciel historie. Karakteristisk for Helsingør var en speciel geologi og beliggenhed uden et naturligt opland og uden en naturhavn. Den grusede strandbred med den udsatte og ubeskyttede by direkte ud mod vandet og et højt, vildt og uvejsomt bakketerræn mod vest og syd har defineret selve byens begrænsede størrelse log sene bymæssige udvikling langt oppe i tiden.

Hvor gammel er byen?

Man kender hverken alder eller bebyggelse for den ældste Helsingør by. Men den går formodentlig tilbage til tidlig middelalder i 1100-tallet før bebyggelsen er af en sådan karakter, at man kan kalde det for en by (se også artikel i dette leksikon: Det ældste Helsingør). Helsingør (’Helsingher’) nævnes for første gang i Kong Valdemars Jordebog 1241 i købstadslisten og købstadsprivilegier, ligesom Slangerup og Søborg nævnes. Jordebogen er et håndskrift, som indeholder oplysninger om Valdemar 2. Sejrs indtægter fra ca. 1231-1240. Den ældste by var domineret af fiskeri og færgeoverfart. Det store sildeeventyr i middelalderen har haft stor betydning for byens vækst. Det indbringende sildefiskeri mistede dog sin betydning i periodens sidste del. Færgefarten skulle kunne transportere større mængder gods, heste og mange passagerer mellem Helsingør og Helsingborg.

Skt. Olai Kirke blev grundlagt omkring 1200 og er Helsingørs ældste bevarede bygning, hvoraf man stadig kan se rester. Den var en romansk landsbykirke med en anselig størrelse på denne ældste bys tid (ca. 19,25 x 11,5 m) og havde en anselig størrelse. Den er siden blevet udvidet i flere omgange og fik i 1961 status som byens domkirke.

Angreb på byen

Et tidligt middelalderligt borganlæg syd for middelalderbyen til beskyttelse af byen var Flynderborg. Borgen blev ødelagt 1369 af lybækkerne, som var med i handelsforbundet Hansestæderne. Der havde været angreb tidligere. Bl.a. hævdes byen at være blevet ødelagt i 1289 af Erik Præstehader, som beskyttede de fredløse efter mordet på kong Erik Klippinge 1286. Atter ødelagt 1312 af Lybækkerne, som var med i handelsforbundet Hansestæderne.

Helsingørs ældste bygnin

Omkring år 1200 blev den ældste bevarede bygning, Skt. Olai Kirke, grundlagt. På den tid var den en romansk landsbykirke med en anselig størrelse (ca. 19,25 x 11,5 m). Man kan stadig se rester fra den ældste del af kirken. Den er siden blevet udvidet i flere omgange og fik i 1961 status som byens domkirke.

Helsingørs første storhedstid

Erik af Pommern var den konge, der gav Helsingør et betydningsfuldt løft som by. Han lod borgen Krogen opføre i 1420’erne (senere ombygget til [[Kronborg]9), og han skænkede grunde til tre klostre fra tiggerklosterordener: Sct. Annæ Kloster i 1420 (Francicskanerordenen), Skt. Nikolai Kloster i 1430 (Sortebrødre) og Karmeliterklostret (Vor Frue Kloster) i 1430 (karmelitterordenen/ hvidebrødrene). Han lagde også grund til hovedtrækkene i den byplan, som ses i dag med gader parallelt med kysten og tværgaderne gående ud derfra, formet som et skakbræt. Erik af Pommern opfordrede folk til at slå sig ned i Helsingør og bygge et hus. Byggede man et stenhus, fik man skattefrihed i 10 år, og et træhus gav skattefrihed i 5 år. Erik af Pommern skænkede byen de hidtil mest omfattende købstadsprivilegier den 2. juni 1426, og det øgede handelen i byen. En genial og indbringende idé var indførelsen af i 1429, men også ret upopulær hos dem, der skulle betale. Til gengæld lovede kongen at holde farvandene fri for sørøvere. Øresundstolden skabte velfærd og blev besynderligt nok først ophævet i 1857. Baggrunden for indførelsen af tolden var den voksende skibsfart på grund af større skibe, som efterhånden kunne runde Skagen (’Ummelandfarere’) og runde Helsingør, ’Østersøens port’, når de skulle sejle ind i Øresund. Det gav en magtposition at have herredømmet over Østersøen.


OBS: Denne artikel er under udarbejdelse!

Billedgalleri
Helsingør set fra oven 1934. På fotografiet er det relativt enkelt at genkende de store veje Gurrevej og Rosenkildevej
Udsigt over byen mod havnen, værftet og Kronborg
Helsingør Boligselskabs ejendomme Blicherparken, Grønningen, Søvænget og Damvænget samt Skolen ved Gurrevej. Foto: Jørgen Rubæk Hansen okt. 1961. Ved negativet skrev han "Helsingørs nye bydel"


Udsigt over Helsingør fra højhuset Slotsgården. Foto: Jørgen Rubæk Hansen 17/1 1964
Stranden mellem Kronborg og Nordhavnen 1983
Havnefronten fotograferet fra den nordre mole 2008


Eksterne links

Byvandring i Helsingør -hjemmesiden Øresundstid

Helsingørs historie - Trap Danmark

Helsingørs historie - Lex Danmarks Nationalleksikon

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.