Sanden
"Klostergaden på Sanden”
Navnet Sanden betegnede et lavtliggende sandet grænseområde mellem først Krogen, senere Kronborg og byen, nemlig den østlige side af Sophie Brahes Gade og Karmeliterklostret. Gaden på den østlige side af klostret blev kaldt ”Klostergaden på Sanden”. Området Sanden bestod af en strandeng med et klitlandskab, som ændrede udseende gennem tiderne på grund af sandflugt.
Byens fælled
Sanden dannede/udgjorde sammen med "Sletten" byens store fælled, også benævnt "Grønnehave". Sletten betegnede det lavtliggende område på den østlige side af "Langebjerg" fra Lappen og Marienlyst Slot til den østligste, laveste og ældste del af Helsingør Kirkegård mod Nygade. Navnet Grønnehave kom efter rydningen af bydelen til at betyde hele området mellem Kronborg og byen, nævnt i 1686 ifølge Laurits Pedersens bog om Helsingør i Sundtoldstiden, bd. 1, s.95. I nyere tider er navnet knyttet til den nordlige del af dette område.
En ny bydel på Sanden
I forbindelse med Frederik 2.s opførelse af slottet Kronborg kom en del udenlandsk arbejdskraft til byen, ikke mindst folk fra Nederlandene. En ny bydel, et velhaverkvarter, på ca. 60 huse og renæssancegårde blev opført på Sanden fra midten af 1500-tallet. Med et gennemsnitligt beboerantal på omkring 10 personer boede her omkring 600 mennesker. Nogle af matriklerne rummede haver, og ifølge kilder var flere af bygningerne grundmurede. Fra 1570’erne blev udstykningen intensiveret i forbindelse med det nye Kronborg og rakte frem til begyndelsen af 1600-tallet.
Af datidens lister over skatteydere fremgår det, at der var tale om velstående og gode skatteydere og at en relativ stor gruppe nederlændere havde slået sig ned der. Af den grund relateres betegnelsen ”Lille Amsterdam” først og fremmest til denne bydel.
Byen var opdelt i fire kvarterer, hvoraf ”Lille Amsterdam” var det første. I perioder var denne bydel udsat for oversvømmelser, og det skabte et naturligt behov for at få hævet arealet. Byens borgere blev i 1550 pålagt at bringe deres affald og møddinger ud på området, og det kunne meget vel tænkes at hænge sammen med disse forhold. At borgerne har fulgte fulgt denne ordre, har udgravninger i området afsløret. Der kan godt have været bebyggelse fra tidligere tider, men der er først sikre spor fra udgravning af et grundmuret hus med kampestenskælder.
Svenske tropper i Helsingør
Karl Gustav 10. havde brudt den barske og ydmygende Roskildefred fra februar 1658. Nu ville han erobre intet mindre end hele Danmark. Helsingør blev direkte involveret i Karl Gustav-krigene, da den svenske hær d. 17. august 1658 stod i byen med ca. 3.000 for at indlede en belejring og indtage Kronborg som magtbase. Kronborg var et strategisk vigtigt punkt for indsejlingen til Øresund og dermed beherskelse af Østersøen. Her kom bydelen ”Lille Amsterdam” ubehagelig tæt på begivenhederne.
Kampen om Kronborg
Indtagelsen af Kronborg gik ikke så glat som forventet. Trods slottes elendige forsvarsmæssige tilstand, det beskedne mandskab på kun 250 i forhold til svenskerne og store tab undervejs, holdt Kronborg stand længe. Det har næppe huet den svenske konge Karl Gustav, at erobringen trak ud.
De Svenske tropper var nødt til grave løbegrave for at kunne nærme sig slottet. Slottet blev kraftigt beskudt og fæstningsanlægget stærkt beskadiget. Det store tårn, hvorfra en stor del af Kronborgs forsvar var foregået, blev d. 21. august så stærkt beskadiget, at store dele af det styrtede sammen. Noget kunne tyde på, at den svenske konge var ved at miste tålmodigheden og at Carl Gustav Wrangel havde været til en ”kammeratlig” samtale hos denne i København. Han vendte tilbage til Helsingør d. 03. september og indledte dagen efter et voldsomt bombardement af Kronborg.
Selvom det danske mandskab var blev forøget med 150 mand fra København d. 30. august, måtte Kronborg give op efter ca. tre intensive uger. Mandskabet overgav sig d. 06. september 1658 til trods for den danske konge Frederik 3.s ordre om fortsat forsvar. Befolkningen reagerede med både vrede og skuffelse over Kronborgs overgivelse. Slaget var tabt.
En bydels endeligt
Under svenskernes belejring forsvarede Kronborgs mandskab slottet med heftigt skyderi fra kanonerne. Bygningerne i ”Lille Amsterdam” samt den bymur, der lå tættest på Kronborg, lå så at sige i skudlinjen for Kronborgs forsvar. Det fremgår af kilder, at de tilbageværende bygninger i ”Lille Amsterdam” blev svært beskadigede. Christian 4.s Gethus fra omkring år 1600, beliggende på hjørnet af Sct. Anna Gade og Kongensgade og Herluf Trolles gamle bygning fra 1562 til opkrævning af Øresundstold, blev fuldstændig ødelagte undervejs. Toldbygningen kan ses på Hans Kniepers stik fra 1582 syd for Kronborg, vist i artikel i dette leksikon om bl.a. Øresundstolden og Helsingør. Bygningen blev ikke længere anvendt til toldopkrævning og blev derfor benævnt ”Olde Tolde”.
De sidste rester fjernes
Efter erobringen af Kronborg blev påbegyndtes et arbejde med at rydde op efter ødelæggelserne, og de mest medtagne bygninger blev revet ned. De huse, som stadig var beboelige, flyttede folk tilbage til. Svenskerne havde erfaret, at Kronborg var relativt let at erobre, og ønskede derfor at øge slottets befæstning, og mere plads var påkrævet. I 1659 udstedte den svenske ingeniør Erik Dahlberg derfor en ordre om, at Sanden skulle ryddes helt for bygninger. Udgravninger i forbindelse med etableringen af det nye Museum for Søfart, omtalt senere i denne artikel, har kunnet afdække, at bygninger i dette område var omhyggeligt brudt ned og ikke brændt af.
Helsingør - en by i våde
Svenskernes ophold i Helsingør gik hårdt ud over byen og dens borgere helt op til afslutningen på krigen. Mange beskadigede og ødelagte bygninger i byen og dens omegn var et synligt resultat. Dertil kom, at det heller ikke ligefrem var billigt at forsyne de svenske tropper med fødevarer. Den tilbageblevne og arbejdsduelige besætning fra Kronborg overgik som skik var til fjendens tjeneste, da der var tale om lejetropper. De skulle bl.a. udføre reparationsarbejder med fæstningsanlægget og slottet. Det var hvad det var, men svenskerne tvang også sjællandske bønder til hjælpe med dette arbejde. Færgemændene blev også pålagt udvidet færgetjans. Karl Gustavs død i februar 1660 banede omsider vejen for fredsaftalen i maj 1660. Svenskekrigene var generelt en dyr affære for Danmark og medførte langvarig fattigdom i landet.
Bymuren mod nord
Ved en udgravning fandt man over en strækning på 25 meter spor efter Christian 4.s bymur, opført fra 1617-1627. Dette fund afklarede en hidtil stor usikkerhed om, hvor "Lille Amsterdam" blev afgrænset mod nord. På Reesens kort fra før 1658 antydes nogle små knæk på bymurens forløb, nøjagtig som konstateret ved udgravningen. På Reesens kort fra 1660 er muren væk. Ved etableringen af Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri i 1882 blev muren mod øst afbrudt af store nedgravninger.
Udgravninger
Med baggrund i projekt Kulturhavn Kronborg har Nationalmuseet forestået en række arkæologiske udgravninger i området. De sidste blev foretaget i forbindelse med henholdsvis etablering af Kulturværftet, åbnet i 2010 og med opførelsen af det nye M/S Museet for Søfart, åbnet i oktober 2013. Det sidste afløste det gamle Handels- og Søfartsmuseum, som havde haft til huse i dele af Kronborg. I den sammenhæng stødte man på mange spor efter bydelen: bygningsfundamenter og eksempelvis rester af importeret keramik, stentøj, kakler og mønter. Udgravninger i området har også afsløret affalds- og møddingslag og derved bekræftet, at borgerne har fulgt ordren fra 1550, som tidligere nævnt.
Eksternt link
Udgravninger af havnefronten ved Helsingør
Litteratur
Sten Kjærsgaard: Helsingør – bydelen der forsvandt -artikel i Helsingør Dagblad søndag d. 02. maj 2021.
Urban Diaspora: The Rise and Fall of Diaspora Communities in Early Modern Denmark and Sweden. Aarhus Universitetsforlag, 2021.