Kong Peders Park
Den grønne kile eller parkbue blev skabt af Peder Christensen, Helsingørs første folkevalgte borgmester i 27 år fra 1919-1946. Den fremsynede og karismatiske borgmester blev hurtigt kaldt ”Kong Peder”, og derfor kom parken også hurtigt til at hedde ”Kong Peders Park”. Området var tænkt som et fristed mellem de vidtstrakte boligkvarterer, som opstod efter at kommunen købte og udstykkede resten af jorderne.
Den grønne kile
Den grønne kile strækker sig fra Gurrevej, krydser Kongevejen og fortsætter til Stubbedamsvej fra nord, i en moderat skrånende linje fra vest mod øst. Parken er anlagt i tidsrummet 1934-1943, og den bredeste og fyldigste del ligger syd for Kongevejen. Parken er tegnet af havearkitekten Gudmund Nyeland Brandt, der også har tegnet Marienlyst Slotshave, Solbakken og Reberbaneparken.
En park bliver til
Første etape er anlagt ved opkøb i 1934 af jorderne til Bergmandsdal, et område opkaldt efter efternavnet til ejeren af et tidligere teglværk. Dette første parkområde kaldes for Bergmandsdal af kommunen. En blind vej, som udgår fra Søndre Strandvej, bærer navnet Bergmandsdalsvej. Disse jorder, istidskløften og den udtørrede Stubbedam dannede ”Stubbedamsanlæget”, som stod færdigt i 1935. Denne del af parken strækker sig fra Fredericiavej til Stubbedamsvej og ligger mellem Århusvej og Tordenskjoldsvej. Denne del af parkanlægget er det mest imponerende med det stærkt kupererede terræn, dets stejle bakkeskrænter og istidskløften. Her findes næsten alle danske træarter, og fra toppen af bakkerne er der udsigt over Øresund. Det er nok også det bedst kendte område, kendt under betegnelsen Smørhullet, som gennem tiderne har været meget benyttet til skøjteløb og til kælkebakker. Næste etape blev opkøb i 1943 af den gamle landejendom, Rolighed ved Kongevejen. Herefter kunne parken anlægges videre over Kongevejen til Gurrevej, hvor den noget smallere park er omkranset af villaer bagside og nyttehaver. Parken er i folkemunde blevet for kaldt Anlægget, Parken eller Lunden.
Smørhullet
Når ordet Smørhullet nævnes, ved helsingoranere, hvad man taler om, selvom det kun er den sydøstligste del af parken, der går under det navn. Navnet kan formentlig henvise til, at man netop ved ”Store Stubbedam”, som er engarealer om sommeren, kan nyde synet af gule smørblomster om foråret. På nogle specialkort betegnes den mest kuperede del mod sydøst ud mod Stubbedamsvej og Aarhusvej som ”Smørhullet”, men på de officielle kort har det store område ved ”Store Stubbedam” betegnelsen. Lidt vest for ”Store Stubbedam” ligger ”Lille Stubbedam”, som har givet navn til Stubbedamsvej. Den blev anlagt i 1931-1934 på Nordbanens gamle jernbanespor. En beslutning, der omsider blev gennemført efter del besvær og trækken i langdrag.
Områdets historie
I sidste del af 1800-tallet blev mange af Helsingørs talrige søer tørret ud. På den tid havde man behov for indvinding af land til dyrkning af afgrøder, oprettelse af boliger eller andet. Der var der ikke længere brug for vandreservoirer, og det var vel også en god idé i at udnytte så meget jord som muligt på den tid, da landet var blevet temmelig reduceret efter 1864. Stubbedammene ”Lille Stubbedam” og ”Store Stubbedam” blev også kaldt for ”Lille Stolpedam” og ”Store Stolpedam”. Disse damme var i tidligere tider med til at forsyne Helsingør med fersk vand: Trykkerdammen lidt nordligere ud mod Øresund, dernæst Sidseledammene, henholdsvis ”Lille Sidseledam” og ”Store Sidseledam”, som lå på de lavtliggende arealer mellem den nuværende Stubbedamsvej og Rønnebær Allé, og ”Store Stubbedam” og ”Lille Stubbedam”. Disse damme var en vigtig del af Helsingørs vandforsyning helt tilbage i Frederik 2.s tid. Vandet blev ført gennem rør af træ herfra til Kronborg, og samtidig var dammene kongelige fiskedamme. Det ferske Springvands Compagnie i Helsingøer eksisterede fra 1680-1894. Det var et selskab, som leverede vand til en række velhavende borgere og til de mange skibe, der skulle runde Helsingør for bl.a. at betale Øresundstold. Selskabet hentede også vand fra disse damme. ”Lille Stubbedam” var i nyere tid og helt op til 1920’erne et inddæmmet vandreservoir med adgang fra Fredericiavej. En mindre del fungerer i dag som regnvandsbassin.
”Langeland”
Det smalleste stykke af parken findes mellem Fredericiavej og Kongevejen, omgivet af bebyggelse. Parkområdet her har kommunens gartnere meget betegnende givet navnet ”Langeland”. Fredericiavejs forløb er stort set identisk med Rørtangvej, en af de fire helt gamle adelsveje, som førte til og fra byen. I hvert fald indtil ganske tæt på Rønnebær Allé, som afbryder den gamle Rørtangvej, bebyggelserne mellem den og den tidligere landsby Rørtang mod syd. Den gamle Rørtangvej blev også benævnt Gammel Gurrevej og Vangevejen. En rest af den afbrudte vejen findes ved den gamle landsby Rørtang og munder ud i Kongevejen. Nuværende Peder Skrams Vej var tidligere var en smal markvej, anlagt i slutningen af 1700-tallet og blev i 1920’erne til en blind villavej. Denne højderyg forbandt Kongevejen (færdiganlagt 1789) med førnævnte Rørtangvej. Ved Peder Skrams Vej blev fire boligblokke opført fra 1946-1949 med samme navn som vejen, beliggende mellem denne og ”Langeland”, det smalle parkstykke. Længe har man langs kanten kunnet se spor efter haveplanter, et vidnesbyrd om den form for havepleje med, som parken tidligere bar præg af.
Landstedet Rolighed
Parkområdet på de anden side af Kongevejen er omkranset af Kircksvej, Kierboesvej og Mads Holms Vej. De gamle træer er et minde om den tidligere park, som tilhørte landstedet Rolighed. Sidst i 1700-tallet var der stor velstand blandt købmænd og skibsklarerere, og blev det skik at opføre landsteder. Rolighed var opført og ejet af Jean Jacob Claessen indtil dennes død i 1806. Han ejede også handelshuset og boligen i Strandgade 93 og er bl.a. kendt for etableringen af Reberbanen i nuværende Lundegade. Af flere ejere siden kan nævnes Charles Fenwick, som også ejede Fairyhill samt ejendommen i Strandgade 85-87. Rolighed var omgivet af en storslået have, der tæt op til vor tid har haft en stor mængde frugttræer, omhyggeligt ordnede blomsterbede og store træer, hvoraf nogle stadig findes. Landstedet kom til at indgå i Kong Peders Park. Bebyggelsen Rolighed, som fik navn efter landstedet, blev opført fra 1946-1952. Landstedet blev nedrevet i løbet af 1960’erne og arealet inddraget i parken. På en strækning af den sydvestlige side af denne parkdel findes nyttehaver. En nabogrund mod sydøst tæt ved Rolighed var ejet af en af byens driftige købmænd, Niels Peter Kirck, som også havde handelshus og bolig i Strandgade 81-83. Den oven for nævnte Kircksvej henviser til ham. Arealet på landstedet blev benyttet til dyrkning af grøntsager samt til græsning for virksomhedens heste. Senere blev arealet anvendt til gartneri og siden til småindustri, og først sent kom dette areal til at indgå i parken.
”Lille Rolighed”
Den sidste del af parken fra Mads Holms Vej op mod Gurrevej kaldes i folkemunde for ”Lille Rolighed”. Den er omkranset af Chr. Rasmussens Vej og ”Negerlandsbyen”, som det fine og bevaringsværdige byggeri bliver kaldt for af helsingoranere. Der er tvivl om årsagen til navnet på bebyggelsen, men det er det navn, som er kendt og som hænger ved. Bebyggelsen blev opført for "Andelsbyggeforeningen Helsingør" i 1921 af arkitekten Karl Zandersen.
Aktiviteter i Smørhullet
Om vinteren, hvis vejret tillod det, blev ”Store Stubbedam” overrislet med henblik på skøjteløb. Gennem mange år var det helt selvfølgeligt om vinteren, men en hel del år har det ikke kunnet gennemføres på grund af milde vintre. ”Djævlebakken” var en yndet kælkebakke for de modigste og dristigste. Den ligger på det sidste højdedrag ved istidskløften ud mod Aarhusvej og Stubbedamsvej på det sydøstligste sted i parken. I dag er der bevoksning på bakken.
En tid var der forskellige arrangementer for børn. ”Selskabet Mødre- og Børnehjælpen” arrangerede hvert år mellem 1985 og 1991 en familiefestival for børn og forældre. Kommunen anlagde i samarbejde med Helsingør Frisbee Klub en bane til frisbee golf, som blev åbnet i august 1996. Sporten ekstra spændende og udfordrende på grund af det stærkt varierede terræn. Der er nem adgang til denne sport, hvor man kan man gå lige ind fra gaden til »Smørhullet«. Her kan man spille sig igennem de ni huller, i dette tilfælde stålkurve, på knapt 700 meter. Omtrent i midten af smørhullet ligger i den sydøstlige kant en offentlig legeplads. Der findes også et ildsted. Ud mod Stubbedamsvej ligger Spejdergården, som har været et tilholdssted for spejdere i rigtig mange år.
Spor efter den kolde krig
I Smørhullet blev en bunker med kommandocentral på ca. 100 kvm indviet d. 18. januar 1954. Den høje mast viser beliggenheden ved den første indgang fra Fredericiavej, ikke langt fra Stubbedamsvej. Den bestod af et kommandorum, melderum samt opholdsrum med løjbænke og kogeapparater. En mindre udbygning på 20 kvm blev tilføjet senere. Den 12 meter høje mast blev monteret på bakken oven over kommandocentralen. Herfra har luftværnsirener i mange år været aktiveret til afprøvning årligt. De skulle kunne advare befolkningen i tilfælde af fjendtlig aktivitet. I 1983 blev et affugtningsanlæg installeret, og i 1988 var der forslag om udbygning på 150 kvm med henblik på, at man skulle kunne overnatte. Der fandtes hverken bad køkken, sovepladser eller lagerplads til fødevarer, forbrugsartikler eller vand. Det blev dog kun til en modernisering. Aktiviteterne blev stedse mindre efter 1993, og i 2003 blev anlægget nedlagt. Ingen yderligere planer for stedet findes, og det er ikke blevet vedligeholdt. El er stadig tilsluttet, og affugtningsanlægget er endnu i funktion.
Eksternt link
Litteratur
Samme indhold som i ovenstående ”Kong Peders Helsingør” findes i:
”En vandretur i Kong Peders Park”. Pjece udgivet af Helsingør Kommunes Museer i 1999. Samme tekst som i ”Kong Peders Helsingør”.
”En vandretur i Kong Peders Park”. Artikel i Helsingør Dagblad fra d. 22 juli, 1995 (side 14).
Ole Birket-Smith: Den kolde krig i ”Smørhullet”. Artikel i Forening & Museum”, nr. 4, 2018 (side 3-6).