Gravhøje i Egebæksvang
Fra Helsingør Leksikon
Version fra 12. apr 2008, 22:56 af Kresten Tommerup (diskussion | bidrag) Kresten Tommerup (diskussion | bidrag) (Siden blev oprettet: I Egebæksvang er registreret 2 formodede gravhøje (Egebæksvang sogn, sognebeskrivelsesnr. 7 og 8). Den ene af højene – en formodet langhøj fra bondestenalder – ligger ...)
I Egebæksvang er registreret 2 formodede gravhøje (Egebæksvang sogn, sognebeskrivelsesnr. 7 og 8). Den ene af højene – en formodet langhøj fra bondestenalder – ligger øverst på kystskrænten umiddelbart bag grundlovsmonumentet ved Hvidestensvej (nr. 8). Den anden høj (nr. 7) ligger midt inde i skoven et par hundrede meter nordligere og betegnes som rundhøj med ret usikker klassifikation/alder.
På den ene af selve grundlovsmonumentets store sten (som kunne stamme fra langhøjstomten ovenfor) findes 8-9 skåltegn indhugget, formentlig stammende fra bronzealder (sognebeskrivelsesnr. 4).