Djævelhøj ved Tikøb

Fra Helsingør Leksikon
Version fra 12. apr 2008, 13:05 af HelsingorAdmin (diskussion | bidrag) HelsingorAdmin (diskussion | bidrag) (Siden blev oprettet: På en markant bakketop lidt sydvest for Tikøb ligger dobbelt-jættestuen '''Djævelhøj''' – en af de få bevarede af slagsen i Helsingør kommune. Jættestuen, der er bygge...)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Skift til:navigering, søgning

På en markant bakketop lidt sydvest for Tikøb ligger dobbelt-jættestuen Djævelhøj – en af de få bevarede af slagsen i Helsingør kommune. Jættestuen, der er bygget af egnens stenalderbønder for godt 5.000 år siden, blev først opdaget af en bonde fra det nærliggende Ll. Esbønderup ved en ren tilfældighed i 1735. Indtil da havde det stenbyggede fortidsminde ligget skjult under jorden. Tikøb-sognepræsten Rasmus Garboe har givet en ganske levende beskrivelse af fundet i sin beretning om sognets tilstand fra 1743. Den lille dobbelt-jættestue med to stendækkede indgange fra øst ind til hver sit gravkammer ligger et lille stykke inde på marken, men der er adgang ind til jættestuen via en sti over marken. Jættestuen blev registreret i 1884 af arkæologen Vilh. Boye og har Tikøb-sognebeskrivelsesnummer 12.

Litteratur

Kresten Tommerup: Rasmus Garboe: Tikøb og Hornbæk sogne 1743. Bevaringsforeningen Mørdrup Landsby, 1988.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.