Hornbæk Plantage
fortsat gennem rlsgærderne, afbider opvæksten og laver huller i vegetationsdækket. Endnu i 1792 er dæmpningen ikke mere sikker, end at der må holdes 10 materialheste til brug for påkørslen af tang. Hegnsopsætning med stendiger og jordvolde og låger opsat ved vejene ved Hornbæk Ellekilde, Sorte Led og Stenstrup blev påbegyndt allerede i 1785. Omkring 1850 manglede kun en del arealer nord for Strandvejen at blive tilplantet. I 1858 bestod plantagen af 184 ha træbevokset areal. Af skovdistriktets driftsplan 1858/59 fremgår det, at plantagens tilstand var tilfredsstillende, sandflugten var standset, og skovens klima forbedret.
Fortidsminder
Gravhøje
Fra yngre stenalder findes midt i plantagen en stadig imponerende runddysse, Offerstenen, endvidere 1 velbevaret langdysse og ca. 25 andre gravhøje, de sidste formentlig fra broncealderen. De fleste ligger umiddelbart ovenfor skrænten, syd for Ndr. Strandvej. Ca. 300 meter vest for Sandagerhusvej.
.
Mindesten
Blüchers Sten er et af de nyere fortidsminder. Ved en kongejagt, afholdt af Christian IX den 22. november 1865, skød en af jagtgæsterne, general Ferdinand Ernst von Blücher (1806-1871), en råbuk. Han gik han ned ad en skrænt ca. 500 meter vest for det nuværende Ellekildehus for at hente dyret. Han faldt og brækkede benet og lå derefter 6 uger på Øresundshospitalet i Helsingørden tyske besættelse af Danmark 1940-45 indrettede Værnemagten Forsvarsanlæg i Hornbæk Plantage. Spor af disse anlæg findes i dag på stranden ud for den store parkeringsplads ca. 1 km syd for Hornbæk. Havet har for ca. 20 år siden blotlagt 4 betonfundamenter for kanoner. Der findes i skoven også spor af dækningsgrave og af de stenforstærkninger, som tangvejene blev forsynet med af hensyn til den tunge materieltransport. Endvidere ses i dag 5 kunstige høje inden for strandstien; høje, der blev brugt til observationsposter. Kystdefensionen overtog anlæggene nord for Strandvejen, ca. 17 ha, kaldet Hornbæk Batteri. De blev først ryddet og frigjort i 1959 og arealerne åbnet for offentligheden.
Kystnedbrydningen
Havets angreb på kysten har fundet sted siden stenalderhævningen for 4-5000 år siden. Af foreliggende kortmateriale kan man beregne, at der i perioden 1857-1882 er forsvundet 8 ha af plantagen, og at der i tiden 1882-1978 er forsvundet yderligere 8 ha. En større nedbrydning fandt sted under julestormen 1902. Allerede 1900-1901 sikrede man den østlige del af plantagen fra Ellekilde Hage til Ellekildegaard ved anlæg af 19 høfder.
Bygninger
Hornbæk Sandhus
For at føre tilsyn med arealer og hegn bygges sandvogterhuset ”Hornbæk Sandhus” i 1739, det første ”Plantagehus”.
Hornbæk Plantagehus
Hornbæk Sand Huus, også kaldet Hornbæk Sandfoged Huus bestående af 2 tolængede bygninger, blev opført i 1739. Fungerede som bolig for sandfogeden med ansvar for sandflugtsbekæmpelsen, indhegninger og for tilsyn med tangbjergningen for bønderne i Saunte, Stenstrup og Hornbæk. I 1953 blev det nuværende Plantagehus opført ca. 20 meter nord for Sandfogedhuset, der straks efter blev nedrevet.
Hornbæk Ledhus
Opført 1 1857 som ledvogterhus og arbejderbolig. Fra 1859 skovløberbolig med tjenestejord på det nuværende Hornbæk kirkegårds areal. Skovløbertjenesten er pr. 1.9. 1997 overført til Plantagehus.
Ellekildegaard
Også kaldet ”Den hvide Gaard” var indtil 1839 fæstejord under Kronen, og fra 1838 fungerede den som skovløbersted. Gården, der formentlig er opført i 1500-tallet, blev nedrevet i 1897, og landbrugsarealerne frasolgt i perioden 1893-1920 til udstykning og bebyggelse.
Ellekildehus
Opført i 1895 efter beslutning om salg af Ellekildegaard, var Ellekildehus skovløberbolig fra 1895 til 1989 og derefter udlejet til en skovfunktionær.
Litteratur
G. Bergsten: Skovene omkring Helsingør. 1999