Wiibroes Mineralvande
Fra Helsingør Leksikon
Wiibroes mineralvande
Wiibroe Bryggeri producerede indtil 1927 udelukkende øl.
Produktionen af soda- og mineralvande begyndte i 1927, efter at man havde opkøbt nogle mindre mineralvandsfabrikker. Messina, som mange stadig husker, kom på markedet i 1933, og i 1935 kom Grape og Indian Tonic. Wiibroes største produkt nogensinde var dog Maarum-vandet, der kom på markedet i 1934 og stadig er en meget stor salgsvare, selv om den ikke længere er i Wiibroes regie. Bryggeriets Indian Tonic var kendt viden om og fremstillet på basis af pommeransblomst og kinin. Det var kininen, der gav den blå eksotiske fluorescens i drikken.