Rytterskoler

Fra Helsingør Leksikon
Version fra 25. apr 2008, 21:42 af Kjeld Damgaard (diskussion | bidrag) Kjeld Damgaard (diskussion | bidrag) (Siden blev oprettet: I 1715-20 reorganiseredes det gods, der hørte under kronen (staten). Herved opstod de såkaldte rytterdistrikter, som hver især skulle stille med et antal ryttere i tilfælde ...)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Skift til:navigering, søgning

I 1715-20 reorganiseredes det gods, der hørte under kronen (staten). Herved opstod de såkaldte rytterdistrikter, som hver især skulle stille med et antal ryttere i tilfælde af mobilisering. Disse ryttere blev indkvarteret samlet på en ladegård og deres underhold betalte bønderne via de såkaldte rytterholdspenge. Imidlertid besluttede Frederik IV i 1721 at der i hver af disse rytterdistrikter skulle oprettes en antal skoler til lokalbefolkningens brug. I de 12 rytterdistrikter skulle der efter planen i alt oprettes 240 Rytterskoler. To af disse nye skoler, blev placeret i Tikøb Sogn. Det var Tikøb Skole og Borsholm Skole. Skolerne blev forsynet med fine tavler, som hyldede Frederik IV for oprettelsen af skolerne.

Rytterskolerne var indrettet ret spartansk. En stor skolestue, et køkken, et spisekammer, en dagligstue, et sovekammer og et pigekammer. Derudover indrettedes et udhus, hvis størrelse afhang af det jordtilliggende, som skolen havde. Et sådant minilandbrug var en helt naturlig del af lærerens løn.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.