Kategori:Politiske partier i Helsingør
Fra Helsingør Leksikon
Version fra 7. jul 2020, 10:24 af Erik Stubtoft (diskussion | bidrag) Erik Stubtoft (diskussion | bidrag)
Politiske partier i Helsingør Byråd 1882 - 2020.
- Denne oversigt omfatter alle de politiske partier, som har været opstillet til kommunevalgene 1882-2020 i Helsingør med angivelse af, hvor mange mandater de har fået valgt til Helsingør Byråd.
- Partierne opstiller ved valgene som lister. Der har gennem årene været flere lister, som ikke har fået valgt medlemmer i byrådene. Disse lister er ikke registreret i denne artikel.
Hvis du har forslag til rettelser eller tilføjelser til denne artikel er du velkommen til at sende dem til fakta@helsingor.dk - så vil de blive indarbejdet i artiklen ved første lejlighed.
Orientering om valg af byrådsmedlemmer i Helsingør
- I årene før 1882 har der ikke været egentlige valg til byrådet. Det var en gruppe borgere, som varetog alle politiske gøremål og valg til byens ledelse. Højre havde behersket alle “valg” af medlemmer til kommunens styre. Gruppen bestod af kommunens velaflagte borgere. Den blev med tiden organiseret som “Højre”, men var ikke et demokratisk parti.
- Ved valget i 1882 blev der givet adgang til Byrådet for enkelte liberale repræsenter. Da disse imidlertid forsøgte sig med afvigende anskuelser, ønskede “man” ikke deres nærværelse. Ved valget i 1888 valgtes byrådets medlemmer alene på en Højre-liste.
- Fra 1988 til 1892 var der ingen partipolitisk opdeling i Byrådet, som bestod af 19 medlemmer. Alle byrådsmedlemmerne var Højre-mænd - også i ordets kønsmæssige betydning.
- Det nydannede “Demokrati” (Venstre og Socialdemokratiet) fik to fælles repræsentanter, brygger Carl Heise og gartner Chr. Jensen, valgt ved et suppleringsvalg i 1892. De blev således det samlede Demokratis første repræsentanter i Byrådet.
- Ved hovedvalget i 1894 erobrede Demokratiet Byrådets mere end halvdelen af Byrådets mandater. Det gav dog ikke flertal i Byrådet, idet den kongeligt udpegede borgmester var tungen på vægtskålen. I øvrigt var det jo to selvstændige partier, der udgjorde Demokratiet.
Sider i kategorien "Politiske partier i Helsingør"
De nedenstående 20 sider er i denne kategori, ud af i alt 20.