Partiernes bogstavsbetegnelser

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning

Partiernes bogstavsbetegnelser i Helsingør.

Ajourført 6. Januar 2019

I Danmark gælder, at ved valg til Folketinget, valg til Europaparlamentet og ved valg til regionerne og kommunerne benyttes bogstaver til at identificere partier eller lister, der opstilles.

Som hovedregel gælder, at partierne anvender samme bogstavsbetegnelser ved alle valg - uanset om det er til Folketing, EU-Parlamentet, Regionen eller Kommunen.

Tildelingen af bogstavsbetegnelser til de opstillingsberettigede partier og lister til Folketinget varetages af Indenrigs- og Socialministeren. Ved regions- og kommunevalg tildeles bogstavsbetegnelserne af den lokale valgbestyrelse.

I Helsingør udgøres valgbestyrelsen for det kommende valg til Byrådet (16. november 1921) af borgmesteren og seks byrådsmedlemmer. Det blev besluttet ved konstitueringen efter kommunevalget i 2017, hvem der udgør valgbestyrelsen.

Hvorfor har partierne netop deres bogstav? For de “gamle” partier er det sådan, at de bogstaver man har - dem har man så igen og igen. Oprindelsen til det er, at netop disse partier i sin tid fik tildelt bogstaverne, mens de nyere partier har måttet vælge mellem de resterende bogstaver.

Da man fik tildelt bogstav var Socialdemokratiet det største parti og fik derfor tildelt A. Radikale Venstre fik B. Partiet Højre, som senere blev til Konservative fik C. Venstre fik D, men har siden ønsket at få ændret det til V. Som bekendt er de samme bogstaver gældende for de lokale partier, der blev valgt i 2017 - og er repræsenteret i Byrådet i dag og frem til valget i 2021.

Derudover bruger SF samme bogstav i Helsingør, som partiet bruger ved de andre valg, nemlig F. Med samme begrundelse bruger Enhedslisten bogstavet Ø, Liberal Alliance I og Alternativet Å. Nye Borgerlige har valgt bogstavet D ved folketingsvalget i 2021. Det blev allerede brugt ved kommunevalget i 2017.

For Lokaldemokraterne gælder, at partiet ikke er et barn af et parti i Folketinget men et rent lokalt parti og derfor kunne vælge bogstav selv. Partiet valgte L. Hvis Kristendemokraterne skulle vælge at opstille kandidater til kommunevalget i Helsingør i 2021, vil de anvende bogstavet K.


Der gælder aktuelt (2018) følgende:

  • A - Socialdemokratiet. *)
  • B - Radikale Venstre. *)
  • C - Det konservative Folkeparti. *)
  • D - Nye Borgerlige.
  • F - Socialistisk Folkeparti. *)
  • I - Liberal Alliance.
  • K - Kristendemokraterne.
  • O - Dansk Folkeparti. *)
  • V - Venstre. *)
  • Ø - Enhedslisten. *)
  • Å - Alternativet.

Alle nævnte partier opstiller ved folketingsvalg 2019.

  • ) repræsenteret i Helsingør Byråd 2018-2021.

Ved omtale af Folketingets partier i den trykte presse betegnes de med et eller flere bogstaver, der står i parantes efter partiets eller den enkelte politikers navn for at tydeliggøre, hvilket parti de repræsenterer: • Socialdemokratiet (A) • Radikale Venstre (RV) • Det konservative Folkeparti (KF) • Socialistisk Folkeparti (SF) • Liberal Alliance (LA) • Dansk Folkeparti (DF) • Venstre (V) • Enhedslisten ((EL) • Alternativet (ALT)

Ved omtale af de til valget i 2019 opstillede partier anvendes følgende betegnelse: • Nye Borgerlige (NB) • `Kristendemokraterne ( KD)

• Kilder: 1) Folketingets Oplysning. 2) Erik Stubtofts private arkiv.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.