Stengade 26

Købmandshuset

Den store, enkle og statelige bygning er en god repræsentant for et godt og gedigent borgerhus. Det er opført af købmand Rasmus Erichsen i 1791-1792 til erstatning for Jens Bentzens hus, som i året 1761, hvor ejendomme blev registreret, beboedes af juveler Hauschildt.

Tidens borgerhuse

Der blev opført adskillige store borgerhuse fra den florissante handelsperiode i sidste del af 1700-tallet, hvor især mange udlændinge tjente gode penge. I dette tilfælde var det dog en dansker, det gik det rigtig godt for. Man byggede store huse med store enkle facader uden falbelader, ofte i to etager eller forøgede ejendommen med etage. Det kunne også være, at man moderniserede, ombyggede, grundmurede og forøgede allerede eksisterende bygninger. Ofte er der kælder under huset, som giver en god lagerplads. Et markant midterparti fortsætter opefter i en bred gavlkvist, og det er med til at give bygningen og gaden karakter (”som liver gevaldigt op i gadebilledet”). Mansardtag giver bedre udnyttelse af tagetagen og er almindelige på den tid. Rasmus Eriksens bygning er netop et eksempel på alle disse klassiske tiltag, som prægede tidens byggestil. Kun facaden er grundmuret, de øvrige tre sider samt sidebygningerne i gården er i bindingsværk. Facaden gennembrydes af en stor port med gennemkørsel til gården.

Ejendommen i 1900-tallet og senere

Da det nye apotek flyttede ind i ejendommen i 1913 havde Helsingør for første gang i byens historie to apoteker, hvor det gamle lå i Strandgade 77-79. Ved apotekets oprettelse blev vinduespartiet tilføjet. I 1914 blev en butik indrettet i den relativet høje underetage, men den ophørte på et tidspunkt. I 1879 blev der i gården indrettet en ny smedje, og i 1890 ydermere en sæbefabrik. Sæbefabrikken, som var en udløber af Hagens gamle sæbefabrik i Stengade 19, var byens første industrielle aktieselskab.

Apoteket flyttede til Stengade 46 i 1974. Et stort antal forskellige forretninger og erhvervsdrivende har haft til huse i bygningen gennem tiderne. Bl.a et bogtrykkeri; ugebladet Nordsjælland, senere ugebladet ”Op og ned langs kysten”; forsikringsvirksomhed; vinhus; biografen ”Klaptræet”; modetøj; fodpleje; frisør; restaurant; adskillige læger i tidens løb. I de to øverste etager er der lejligheder til beboelse.

Litteraturhenvisning

Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde, Stengade 1901-2001. Nordisk Forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2002.