Svinggaard

Fra Helsingør Leksikon
Version fra 6. jun 2011, 10:02 af Kjersgaard (diskussion | bidrag) Kjersgaard (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Skift til:navigering, søgning
Svinggaards hovedbygning ca 1910

Svinggaard i Borsholm ligger lige i svinget hvor vejen går til hhv. Holmegaarde og Horneby, men det har den ikke altid gjort. Gårdens oprindelige placering i landsbyen var på det vestlige hjørne af Borsholm Gade og den lille stikvej, der fører hen til Enggaarden. Alligevel blev gården allerede før flytningen kaldt "Svingelen" eller "Svingelgaard" - simpelthen fordi "svingelen" (= svinget) netop lå ved gårdens jorder efter udskiftningen.

Flytningen er sket omkring 1869, efter at Peter Jensen havde overtaget gården i 1857. Hans slægt fortsatte på ejendommen frem til 1989, da Ellen Jensen, enke efter gårdejer Johan Jensen døde. Før Peter Jensen havde gården været i forskellige slægters eje tilbage fra 1793, da den første gang kom i selveje. Gårdens udlænger er opført i kampesten.

I 1997 nedlagdes landbruget på ejendommen og jordene blev delt mellem Borsholmgaard og Hulerødgaard i Horserød. Gården er opført på sin nuværende placering som et firlænget anlæg samt med en fritliggende stald og et fritliggende hønsehus. Stuehuset har undergået en kraftig renovering i 1937, hvor der er pålagt nyt, sortglaseret tegltag samt monteret frontspids og kviste. Indvendigt med ny hall med svungen trappe. I 2010 er der kommet ny altan med søjler og baluster. Længerne er opført ca. 1875 af svenske håndværkere. Der har gennem årene været mange ombygninger og i dag er der kun 3 vægge tilbage af de oprindelige. I 1997 Nedlagedes landbruget og i perioden frem til 2008 blev hovedbygningen renoveret og de meget faldefærdige længer blev ombygget til kontor, lager og værksted af et gammelt familieforetagende fra Hornbæk, firmaet Faxe grundlagt i 1926. Længerne har i lighed med hovedhuset fået pålagt teglsten, dog med mat sort glasering. Længerne var ved renoveringen belagt med asbesttag men havde oprindeligt været stråtægt lige som hovedbygningen. I forbindelse med ombygningen til kontorer er der på længerne opført 14 kviste. På nordlængen er der opført 8 kviste og et tårn. Dette viser bygningens nye funktion som firmadomicil med kontor, udstilling og lager. Valget af materialer virker i farver neutrale og ombygningen i gammel stil falder i lighed med ombygningen af Borsholmgård godt ind i området og den udvikling, der i øvrigt har været i byen. Bygningen virker som et smukt varetegn i forhold til anvendelsen og byen.

Litteratur Vagn Mathiasen: "Borsholm og Munkhøjgaard gennem tiderne" i Helsingør Kommunes Museers Årbog 1997. Sagsakter på Teknisk Forvaltning.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.