Stengade 29
Bagere og smede i 187 år
Ejendommen blev opført i 1601 af laugværge Jens Hollnæs (laugværg: økonomisk rådgiver for enker). Den blev solgt til bager Knud Andersen i 1619 og var derefter bagergård i omkring hundrede år med skiftende ejere som Tausius Ottesen, Arvitz Jansen og Hans Madsen. ”Kirsten salig Arris Bagers Gaard” blev opført omkring 1650 som sidebygning og indrettet med bageovn. Bageovnen eksisterer endnu og er fredet. En kort årrække var gården ejet af arkitekten Lauritz de Thurah, som omtales i et særskilt afsnit neden for. Mellem 1732 og 1761 havde gården fire ejere på skift. Der var fortsat bageri i omkring hundrede år, indtil ”Kirsten salig Arris Bagers gård” blev overtaget af smedemester Wilhelm Nielsen omkring 1760. Han indrettede en smedje i det tidligere bageri. Flere smedemestre fulgte: Christian Nielsen fra omkring 1791 og Jens Heller fra omkring 1807-1837.
Selve ejendommen
Forhuset i Stengade 29, ”Knud Andersens Gaard”, er fra omkring 1601 og opført i bindingsværk. Facaden er prydet med udhuggede ornamenter i den særlige helsingørske stil. Mest fremtrædende er frisen af dekorative udskæringer (fyldholter) mellem første sal og stueetagen. Over hvert vindue er yderligere ornamenter, alt sammen et vidnesbyrd om forhusets anselige alder. Bygningen er på ni fag i to stokværk og med kælder og ser stort set ud i dag, som den gjorde i 1761. På den tid var der dog en kvist på et fag. En tilbygning på fem fag i to stokværk mod gården blev opført mellem 1782 og 1791, mens smedene holdt til i ejendommen. Ejendommen i Stengade 29 kom på auktion, da den sidste smedemester, Jens Heller, var død i 1837. Asylforeningen overtog ejendommen i 1838 og lod smedens gamle sidehus nedrive og opføre et nyt (omtalt neden for). Man antager, at det lille sidehus er opført efter 1916.
Den oprindelige gård
Man ved ikke, hvordan gården har set ud i sin oprindelige skikkelse. Man kan forestille sig, at den måske har set ud som nabohuset Stengade 27. Her boede færgemand og kaperkaptajn Lars Bache omkring år 1800. Da stod der to store stenbænke foran facaden, og vinduerne var forsynet med grønne skodder, der kunne skydes i vejret. Mod gården var der en udvendig trappe til svalegangen fra første sal.
Ud fra gamle kort kan man se, at Asylets gård har haft indkørsel fra Fiolgade i 1600-tallet og at den brolagte port til Stengade er en senere ændring. En svalegang kan være fjernet samtidig, fordi der blev bygget en indvendig trappe fra porten.
Nyt sidehus
Asylforeningen lod smedenes gamle sidehus nedrive og et nyt til erstatning opføre med tilhørende trappehus i 1838, samme år som de overtog ejendommen, bygget til det specielle formål som børneasyl. Bygningen blev grundmuret og opført i to etager.
Initiativtager og drivkraft til opførelse af den nye sidelænge, var i høj grad brygger Christen Jeppesen, som også betalte en stor del af udgifterne. Den indsats blev fulgt op af andre prominente og driftige borgere, eksempelvis Carl Wiibroe, som etablerede Wiibroes Bryggeri, købmand og skibsreder Isaak Sidenius Pontoppidan med rederikontor for landets største sejlskibsflåde og Mads Holm, grundlægger af Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri. Med dem mange andre, som vi kan læse om i lokalhistorien. I de gamle legatpapirer finder vi kongelig agent Anton Schmidt, musiker L. P. Hansen, murermester I. C. Christensen, købmand Hilligsøe, distriktsjordmoder Emma Th. Hansen og enkefru Marie Madsen, blot for blot at nævne nogle enkelte.
Fra latrin til depothus
Den kendte arkitekt Lauritz de Thurah er anført som ejer i 1725. I Helsingør var han involveret i færdiggørelsen af Kronborgs befæstning fra 1728-1733. I Stengade 29 lod han retiradehuset til ejendommens latriner opføre, nu Børneasylets depothus i haven. Den beskedne bygning står endnu, selvom det næppe var meningen fra begyndelsen. Bygningen er fredet som enestående og bevaringsværdig, hvilket vel kun kan tilskrives den berømte arkitekt. Den er opført i bindingsværk med kun enkeltsten, og fundamentet hviler på syldsten. Disse forhold gør, at fredningen binder ejeren til en dyr og vanskelig vedligeholdelse af en svag og ustabil bygning. Eksterne midler forsøges fremskaffet af fondsbestyrelsen til at få stabiliseret og renoveret bygningen.
En historisk børneinstitution
Asylforeningen, ”Bestyrelsen for Asylet for små Børn”, blev oprettet i 1835. Helsingør Børneasyl havde haft til huse i først Stengade 40 og derefter i Stengade 37, indtil asylforeningen overtog ejendommen Stengade 29, ”den gamle bager Knud Andersens gård”, i 1838. Optagelsen i Børneasylet var tænkt for ”de ganske små”, d.v.s. børn mellem to og fire år. Helsingør Børneasyl blev i løbet af de første år så søgt, at man med 58 indskrevne børn havde behov for at udvide.
Den helt specielle historie, som knytter Helsingør Børneasyl til dette sted er, at der den dag i dag der stadig eksisterer en børnehave i denne oprindelige bygning fra 1838. Hermed indtager denne børnehave en historisk position som Danmarks ældste og endnu eksisterende af slagsen. Det var vigtigt, at Børneasylet lå midt i byen samt at der var god plads til børnene både indendørs og udendørs. Den tilhørende gård og have blev anset for meget vigtig for børnenes trivsel.
Vedligeholdelse og renovering
Bygningen er gennem tiderne blevet holdt ved lige, forbedret og renoveret. Der optræder i asylets regnskab hvert år betydelige udgifter til reparation og forbedring af ejendommen. Håndværksmestrene satte en faglig ære i at holde bygningerne i god stand. De pladsmæssige forhold er gennem tiden blevet forbedrede i flere etaper såvel udendørs som indendørs. For at øge lejeindtægterne, forelagde direktrice for Asylforeningen, Emilie Tvede, på en generalforsamling i 1917 et projekt og overslag til ombygning af lejligheden i forhusets stueetage til to butikker. Virkeliggørelsen af dette omtales i et afsnit neden for.
Da de to butikker i forhuset i 1962 atter blev slået sammen, kunne man tilføje en garderobe og en forstue til institutionen. Den sidste bestyrerinde, Agnes Hjortgaard, havde haft en tinglyst fribolig på første sal. Den blev efter hendes død i 1997 inddraget til udvidelse af børne- og personaleareal. Gennemgribende fornyelser og reparationer af asylet blev i samme i forbindelse blev planlagt og gennemført i løbet af de følgende år. Udendørsarealerne er ligeledes blevet forøget i flere omgange. Da indkørslen til ejendommen blev flyttet fra Fiolgade til Stengade, bidrog det til en pæn forøgelse af udendørsarealet.
Banebrydende og bevarende sanering
Den kendte arkitekt Poul Holsøe kom til at stå for restaureringen, foreslået i 1917. Han var født i Helsingør (1873-1966) og var foregangsmand for senere tiders bevarende sanering. Han gennemførte en meget vellykket, respektfuld og nænsom restaurering. Alt bindingsværket fik han frilagt og istandsat, det som giver huset karakter. Et almindeligt problem opstod ved butiksindretning, når stentrapper og kælderhalse skulle væk, ligeledes og de gamle tømmerstokke ved siden af porten. Det løste Poul Holsøe ved brug af brede trærammer om vinduer og døre, moderne facadeelementer i smuk harmoni med det gamle og som tager hensyn til de gamle konsoller. Han og medvirkede til adskillige opførelser og restaureringer i Helsingør, bl.a. en tilsvarende restaurering af ” borgmester Iversens Gaard” i Stengade 20.
Forhusets butiksliv
I forbindelse med en omprioritering i 1856 foreligger en beskrivelse af forhusets indre med enkel og ret primitiv butiksindretning. Skiftende lejere har haft købmandshandel først. Fra omkring 1900 og 16 år frem har et par grønthandlere etableret sig i forhuset, først H. F. Petersen, og fra 1910 Heinrich Villiam Julius Peter Nielsen, omtalt i dette leksikon. Lidt senere optræder en arkitekt, en karetmager og en træskomager.
Indretning af butikker med store spejlglasruder tog fart i Stengade i begyndelsen af 1900-tallet. Asylforeningens bestyrelse fik i 1909 tilladelse til at foretage en ombygning af facaden på forhuset og i samme proces at forsyne dette med større butiksvindue. Forslag om ombygning af lejligheden i forhuset i 1917 blev, som nævnt oven for, fremlagt, hvori indgik indretning til to butikker. Den nuværende butik i stueetagen er indrettet efter 1930. ”Helsingør Børneasyl” lejede butikken ud til et par konfektureforretninger fra 1931-1961 og til en blomsterforretning, ved H. Mowitz, fra 1931-1938. Tilsyneladende har flere forretninger har eksisteret side om side i tidsrummet 1917-1961. Et par boghandlere fulgte, O. I. Sparre-Ulrich fra 1939-1950 og Stibolts boghandel fra 1951-1972. Da de to butikker blev slået sammen til én i 1962, frigav det areal til en ny forstue i asylet.
Beklædning for damer
Damekonfektion har domineret fra 1973 og frem: først kjolebutikken ”Litten Albeck” til 1978 og derefter damekonfektionsbutikken ”Gine” til 1981; ”Boutique Ophelia” fulgte efter og eksisterede i 36 år med samme indehaver, inden den lukkede i løbet af februar i 2017. Forskellige tøjforretninger udnyttede siden muligheden for lancering af et midlertidigt spot marked. Lejemålet blev i maj 2018 overtaget af tøjbutikken Fashion 177 ApS, som havde haft til huse i Bjergegade nr. 7.
Klausul og fredning
Af en klausul (tillægsbestemmelse) for ejendommen fremgår det, at butikken udelukkende må handle med damebeklædning eller tilsvarende. En fredningsbestemmelse for ejendommen betyder, at stort set ingen ændringer må foretages i interiøret. Resultatet er, at Stengade 29, Helsingørs ældste detailforretning, i en lang årrække har budt på et fuldstændigt unikt butiksinteriør med smukke træpaneler og udskæringer, som i øvrigt oprindeligt stammer fra Selsø Slot. Lokalet er sat i stand og fremtræder i dag lyst og venligt med de hvidmalede træpaneler. Det har dog haft den konsekvens, at det unikke butiksinteriør er ikke markeret længere.
Litteratur
Historiske huse i Helsingør. Nationalmuseet, 1973 (s.146).
Artikel i Helsingør Dagblad onsdag d. 02- 11- 2016.