Hornbæk Kirkegårde
Den gamle kirkegård Den ældste kirkegård blev anlagt omkring den første kirke i Hornbæk, bygget i 1588. Kirkegården beholdt sin placering med de to efterfølgende kirker fra 1671 og nuværende fra 1737, som var placeret samme sted som den første kirke. På det tidspunkt bestod befolkningen i Hornbæk af få og fattige fiskere i, og den lille kirkegård slog til i en lang årrække. En ny kirkegård blev taget i brug i februar 1991, og derved ophørte bestræbelserne på at skaffe plads til nye begravelser på den gamle kirkegård i et længere tidsrum (se neden for).
Blæst og flyvesand
Kirkegårdsgærdet, som bestod af et stavehegn, voldte store problemer og var vanskeligt at vedligeholde på grund af blæst og flyvesand. Når ikke hegnet kunne holde flyvesandet ude, lagde det sig på kirkegården og vanskeliggjorde vedligeholdelsen af gravsteder og stier. Hegnet væltede i 1710-1711, og man benyttede anledningen til at foretage en mindre udvidelse (”et stykke jord indtagen”) året efter, hvor gærdet måtte flyttes i forhold til udvidelsen. Man var nødt til at lukke stavehegnet med eneris og nye egestave. En ny portlåge med efterfølgende forbedringer kom til i 1723.
Stavhegn afløst af stengærde
Efter opførelsen i 1737 af den tredje og nye kirke blev stavehegnet omkring kirkegården afløst af et stengærde, som hovedsognets beboere tilførte. Stengærdet var lavt, utilstrækkeligt og ikke særlig solidt. Det var, som det tidligere hegn, også forbundet med konstante udgifter.
Ny kirkestruktur
Hornbæk var indtil 1887 annekskirke til Tikøb. Hornbæk-Hellebæk Sognekald blev udskilt fra det gamle Tikøb Sognekald, og bondebefolkningen i Hornbæk Sogns bondebyer var nødt til at finde gravplads i Hornbæk. Man forudså allerede i 1886 et voksende behov for flere gravpladser på den gamle Hornbæk Kirkegård inden for en overskuelig fremtid, og de kirkelige myndigheder gjorde ministeriet bekendt hermed. Intet skete. Problemet trængte sig for alvor på og måtte have en løsning.
Den nye kirkegård
I 1888 indsendte Frederiksborg Amt et forslag til Finansministeriet i august 1888 om anlæggelse af en ny kirkegård, men havde endnu intet hørt i november 1889. Først i begyndelsen af 1890 forelå et overslag over udgifter til et areal, udlagt til kirkegård. Det lå ud mod Strandvejen i udkanten af Hornbæk Plantage i byens østlige ende i retning mod Helsingør.
Den nye kirkegård skulle have en indhegning. I februar 1890 forelå et tilbud om opførelse af solidt lægtehegn omkring den nye kirkegård med stolper af lærketræ, to rækker grantræ samt et stakit af bønnestager. En port af naturtræ blev opført med samme bredde som på den gamle kirkegård, samt en låge af naturtræ.
Den nye kirkegård blev indviet d. 23. februar 1891. Sognepræst Edvard Alexander Sperling holdt en kort tale, og en nyligt afdød blev begravet som den første ved samme lejlighed. Af bygninger rummede kirkegården foreløbig kun et materialehus og intet ligkapel. I 1931 forelå et ønske om udvidelse af det snævre ligrum i den nordre del af sakristiet samt indretning af et redskabshus. I 1932 forelå en henstilling om opførelse af et nyt lighus, når økonomien tillod det, og det gjorde den i 1935.
Kirkegård atter for lille
Befolkningen i Hornbæk voksede stærkt, og i 1912 kunne behovet for en større kirkegård konstateres. Udvidelsen blev en realitet i 1915. Det gamle lægtehegn, som ofte havde måtte repareres, blev erstattet af en hvidkalket ringmur. En vandledning blev vederlagsfrit etableret i 1923.
Planer og reguleringer
I 1905 blev det vedtaget, at græsset på kirkegårdene skulle slås når det var nødvendigt samt at de ikke vedligeholdte gravsteder skulle sløjfes og besås med græs. Hegnet på den nordre side lige inden for kirkegårdslågen blev fornyet samme år. I 1910 blev gangene på den gamle kirkegård reguleret og gruset. I 1926 blev den gamle kirkegård atter planeret og reguleret efter en af Bygningsinspektøren godkendt plan, hvorefter man atter kunne tage den gamle kirkegård i brug. Stengærdet blev repareret mod syd og vest. I 1929 blev nogle gravpladser foran kirkedøren nedlagt, hvorefter pladsen mellem kirkedøren og hegnet blev reguleret.
Gravpladser i kirken
Mest almindeligt var det at blive begravet på kirkegården. Det var forbeholdt de få at blive gravsat i selve kirken. ”Ligger og begravne i samme Kirke 3 Præster, som haver prædiket og været Præster til samme Kirke”. Hans Tidemand, som døde i 1619, er den eneste af disse præster, man mener at kende navnet på.
Hans Ellekilde skriver i bogen om Hornbæk Kirke (nævnt nederst under litteratur): ”I 1935 fandt man i Hornbæk Kirke under Midtergangen mellem de øverste Stole ved koret et Lig af en mand med en kraftig Underkæbe og mørk Paryk. Ved siden af fandtes i en Kiste et Kvindelig og et Barnelig. Lige foran Pulpituret paa Mandssiden fandt man samtidig et Mandslig nedlagt i kalk, med rød paryk, svøbt i et stort rødbrunt Klæde, og desuden endnu et Lig i Kiste. Endelig fandt man under gulvet på Mandssiden 3 underkæber” (side 75). Man har ikke været i stand til at identificere yderligere.
OBS: Denne artikel er under udarbejdelse!
Litteratur
Hornbæk Kirke - 250 år. Hornbæk Sogn - 100 år. Novo Print, Helsingør, 1987