Hyrdehøj ved Saunte
Fra Helsingør Leksikon
Version fra 14. apr 2008, 16:33 af Kresten Tommerup (diskussion | bidrag) Kresten Tommerup (diskussion | bidrag)
Et stykke inde på marken ca. 250 m. nord for Saunte landsby ligger oldtidshøjen ”Hyrdehøj” (opr. "Odinshyrehøy"), et oprindeligt megalitanlæg fra yngre stenalder (ca. 3.500 f.v.t.). I sydsiden er endnu bevaret adskillige større randsten. Der er fundet stumper af ben og en flintkile i højen, som i dag fremstår bevokset. Højen blev registreret 1884 og fredet 1942.
Ca. 250 m. mod nordøst har der tidligere ligeledes midt på marken ligget endnu en gravhøj, formentlig også fra yngre stenalder, hvori der ved sløjfningen blev fundet en stenkiste samt lerkar (rimeligvis sekundærbegravelser fra bronzealder).