Forskel mellem versioner af "Folkets Hus"
| Linje 3: | Linje 3: | ||
[[Billede:Juletrae.jpg|right|225px|thumb|Fællesorganisationens juletræsfest i Folkets Hus i 1905]] | [[Billede:Juletrae.jpg|right|225px|thumb|Fællesorganisationens juletræsfest i Folkets Hus i 1905]] | ||
| − | I 1889 købte '''Fælles Fag- og Arbejderforening''' (senere blev navnet [[Arbejdernes Fællesorganisation]]) '''Forsamlingsbygningen''' i Søstræde 4. | + | I 1889 købte '''Fælles Fag- og Arbejderforening''' (senere blev navnet [[Fællesorganisationen |Arbejdernes Fællesorganisation]]) '''Forsamlingsbygningen''' i Søstræde 4. |
Fællesorganisationen foranstaltede en større modernisering og istandsættelse af lokalerne. I løbet af 1910-11 blev der indrettet en teaterscene til et kooperativt permanent teater under navnet [[Helsingør Folketeater]]. Det var her de berømte Helsingør-revyer med mange af de daværende kendte skuespillere som trækplastre blev opført. | Fællesorganisationen foranstaltede en større modernisering og istandsættelse af lokalerne. I løbet af 1910-11 blev der indrettet en teaterscene til et kooperativt permanent teater under navnet [[Helsingør Folketeater]]. Det var her de berømte Helsingør-revyer med mange af de daværende kendte skuespillere som trækplastre blev opført. | ||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
Lokaliteterne i den store hjørneejendom blev udvidet ganske væsentligt og der blev indrettet kontorer, hotel, restaurant og mulighederne for teatervirksomhed blev forbedret. I forbindelse med ombygningerne blev der etableret en kioskvirksomhed under navnet [[Helsingør Bykiosk]]. I 1951 skiftede Forsamlingsbygningen til navnet Folkets Hus. | Lokaliteterne i den store hjørneejendom blev udvidet ganske væsentligt og der blev indrettet kontorer, hotel, restaurant og mulighederne for teatervirksomhed blev forbedret. I forbindelse med ombygningerne blev der etableret en kioskvirksomhed under navnet [[Helsingør Bykiosk]]. I 1951 skiftede Forsamlingsbygningen til navnet Folkets Hus. | ||
| − | Helsingør Fællesbageri - som nu nærmest var en fond - købte omkring år 2000 Folkets Hus i bygningen Søstræde 2. Der blev gennemført en omfattende renovering af husets indre med det formål at genskabe huset som et folkeligt kultursted i byen. Men efter nogle år måtte planerne opgives. Omkring 2007/08 blev bygningen solgt til private. | + | [[Helsingør Fællesbageri]] - som nu nærmest var en fond - købte omkring år 2000 Folkets Hus i bygningen Søstræde 2. Der blev gennemført en omfattende renovering af husets indre med det formål at genskabe huset som et folkeligt kultursted i byen. Men efter nogle år måtte planerne opgives. Omkring 2007/08 blev bygningen solgt til private. |
===Kilder=== | ===Kilder=== | ||
1) Redegørelse og Indstilling. Vedtaget af Fællesorganisationen 11. juni 1931. 2) Birger Mikkelsen: Kong Peder. En biografi af Peder Christensen, borgmester i Helsingør 1919-1946. 1991. 3) Erik Stubtofts private arkiv. | 1) Redegørelse og Indstilling. Vedtaget af Fællesorganisationen 11. juni 1931. 2) Birger Mikkelsen: Kong Peder. En biografi af Peder Christensen, borgmester i Helsingør 1919-1946. 1991. 3) Erik Stubtofts private arkiv. | ||
| − | [[Kategori:Kooperationen]] | + | [[Kategori:Kooperationen i Helsingør]] |
| + | [[Kategori:Huse]] | ||
Versionen fra 3. mar 2012, 07:15
Folkets Hus Folkets Hus omfattede på et tidspunkt ejendommene Søstræde 2, Søstræde 4 og Stengade 37. Ejendommen Søstræde kan spores tilbage til 1715. I 1753 indrettedes garveri i bygningen. Selve bygningen var i 1792-93 blevet opført som en engelsk kirke, men blev i 1837 solgt af menigheden som forlystelsesetablissement med dansesal under navnet "Babylon", biograf og cafe.
I 1889 købte Fælles Fag- og Arbejderforening (senere blev navnet Arbejdernes Fællesorganisation) Forsamlingsbygningen i Søstræde 4. Fællesorganisationen foranstaltede en større modernisering og istandsættelse af lokalerne. I løbet af 1910-11 blev der indrettet en teaterscene til et kooperativt permanent teater under navnet Helsingør Folketeater. Det var her de berømte Helsingør-revyer med mange af de daværende kendte skuespillere som trækplastre blev opført.
I 1913 købte Fællesorganisationen ejendommen Stengade 37/Søstræde 2, så man nu havde hele hjørneejendommen. Her etablerede man det kooperative Billedteatret, som blev en stor succes. Filmforevisningerne var begyndt i Søstræde i 1910, men nu blev der sat mere tryk på for at få folk til at gå i biografen. Helsingør havde i forvejen to andre biografer. Omkring 1930 havde Arbejdernes Retshjælp kontor og Nordsjællands Social-Demokrat redaktionslokaler her. I 1936 blev Billedteatrets lokaler og teknik ændret – så nu kom det til at hedde Biografen.
Lokaliteterne i den store hjørneejendom blev udvidet ganske væsentligt og der blev indrettet kontorer, hotel, restaurant og mulighederne for teatervirksomhed blev forbedret. I forbindelse med ombygningerne blev der etableret en kioskvirksomhed under navnet Helsingør Bykiosk. I 1951 skiftede Forsamlingsbygningen til navnet Folkets Hus.
Helsingør Fællesbageri - som nu nærmest var en fond - købte omkring år 2000 Folkets Hus i bygningen Søstræde 2. Der blev gennemført en omfattende renovering af husets indre med det formål at genskabe huset som et folkeligt kultursted i byen. Men efter nogle år måtte planerne opgives. Omkring 2007/08 blev bygningen solgt til private.
Kilder
1) Redegørelse og Indstilling. Vedtaget af Fællesorganisationen 11. juni 1931. 2) Birger Mikkelsen: Kong Peder. En biografi af Peder Christensen, borgmester i Helsingør 1919-1946. 1991. 3) Erik Stubtofts private arkiv.