Forskel mellem versioner af "Pontoppidansvej"
Linje 17: | Linje 17: | ||
Erik Stubtofts private arkiv | Erik Stubtofts private arkiv | ||
+ | |||
+ | [[Kategori: Gader og veje]] |
Versionen fra 30. okt 2011, 18:52
På et møde i Helsingør Byråd den 22. september 1924 dukker navnet Pontoppidansvej op for første gang i Helsingør. Det sker i forbindelse med, at kvarteret omkring den gamle lystejendom Belvedere blev opkøbt af kommunen med tanke på at få bygget boliger på området i de kommende år.
Der var året før nedsat et kommunalt udvalg, som skulle se på byens vejnavne, fordi kommunen skulle etablere et folkeregister – og så nyttede det jo ikke noget, at man bare boede ”lidt nede af den lerede vej og så til venstre”. Desuden havde byrådet behov for at få et slags system i vejnavnene. Derfor ser man i dag klynger af vejnavne i kommunen med en vis sammenhæng, f.eks. komponister, jyske bynavne, krigshelte mv.
Den endelige dato for, hvornår selve udstykningen til boligbyggeri af de købte arealer vedtages og navnet Pontoppidansvej derfor endelig vedtages, er lidt usikker. Men det er sket efter 1924, fordi der begynder at skyde en række småparceller op, som naturligvis måtte have et rigtigt vejnavn.
Pontoppidansvej i Helsingør har fået sit navn efter en lokal købmand og skibsreder, Isaak Sidenius Pontoppidan. Han blev født i 1819 og døde 1874 – altså kun 55 år gammel. Mange tror, at vejen er opkaldt efter forfatteren Henrik Pontoppidan, men det er altså ikke rigtigt. Lidt familiesammenhæng er der dog, idet Isaaks bror Dines, pastor i Randers, var Henriks far. Isaak og Henrik var altså fætre.
I.S. Pontoppidan købte allerede som 22-årig købmandsforretningen på hjørnet af Stengade og Hovedvagtsstræde, hvor han havde været ansat hos købmand Lindhardt, da denne pludselig døde. Pontoppidans rederivirksomhed startede med nogle skibsture til Island. Senere købte han nogle skonnerter, som han videresolgte med en rimelige fortjeneste – og så var retningen hen imod at blive velhavende på det felt givet.
Kilder
Helsingør Dagblad, sider fra 1924
Lars Bjørn Madsen: Artikel i Helsingør Dagblad 14/9 2010
Erik Stubtofts private arkiv