Industriforeningen for Helsingør og Omegn

Efter Sundtoldens ophør blev håndværksfagene i Helsingør mere betydningsfulde. De havde hidtil stået i skyggen af skibsfart og handel, men den 4. september 1871 stiftedes Industriforeningen for Helsingør og Omegn, hvis formål det var at udbrede nyttig kendskab blandt håndværkere og industridrivende, navnlig ved foredrag, ved udlån af bøger og tidsskrifter, ved udstillinger og forevisninger, og ved, at de industridrivende og håndværkerne mødes for at udveksle deres tanker.

Straks efter foreningens stiftelse tog man fat på at uddanne de unge ved at oprette en aftenskole for håndværkerlærlinge. Den blev etableret i samarbejde med den allerede eksisterende søndagsskole. I 1883 tog man Helsingør Tekniske Skole i brug - og til opførelsen af denne skole bidrog Søndagsskolen og Industriforeningen med 3.500 kr, mens kommune, stat og private bidrog med resten.

Foreningen uddelte herefter diplomer og medaljer i forbindelse med svendeprøver, samt gav stipendier til unges videreuddannelse.

Foreningens møder afholdtes i de første år på rådhuset, men i marts 1892 kunne man indvie Industriforeningens nye ejendom på Stengade. I den forbindelse optog man en allerede eksisterende læseforening i foreningen - og i forbindelse med Industriforeningens egen store bogsamling - fik man en meget betydelig bogsamling. Huset kendes sikkert af mange p.g.a. Indu-Bar, der havde til huse i ejendommen senere.

Foreningens medlemstal lå i disse år på omkring 500. Blandt foreningens medlemmer taltes bl.a. konstruktør Møller, bagermester Bengtsson, skibbygmester Blem, malermester Brammerstedt, papirhandler Emil Donatsky, lærer Enevoldsen, skolebestyrer N.L. Højberg, kantor Jakobsen, blikkenslager Christian Nielsen, symaskinefabrikant Olsen, guldsmed Valdemar Sølver og tømrermester Schandorph.