Forskel mellem versioner af "Montebello"
| Linje 9: | Linje 9: | ||
Jørn Møller: Kuranstalten Montebello. (Helsingør Kommunes Museers årbog. 2000. S. 79-92). | Jørn Møller: Kuranstalten Montebello. (Helsingør Kommunes Museers årbog. 2000. S. 79-92). | ||
| − | Kenno Pedersen: Helsingør - historiske tidsbilleder. Helsingør, 1984. S. 118 - 123 | + | [http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=pedersen+kenno&field2=titel&term2=helsing%F8r+historiske+tidsbilleder&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Kenno Pedersen: Helsingør - historiske tidsbilleder. Helsingør, 1984. S. 118 - 123] |
Kirsten Lind: En epoke i Montebellos og mit liv (Forening & Museum. 1992. Nr. 1) | Kirsten Lind: En epoke i Montebellos og mit liv (Forening & Museum. 1992. Nr. 1) | ||
[[Kategori:Gårde]] | [[Kategori:Gårde]] | ||
Versionen fra 8. maj 2008, 07:02
Historien om Montebello begynder på Christian den Fjerdes tid, hvor lensmanden på Kronborg, Eiler Holck lader opføre en ladegård til Kronborg for egen regning, men på kongens grund. Ladegårde hørte til de kongelige slotte, som behøvede rigelig forsyning af friske levnedsmidler, og Kronborg havde i forvejen Lundegaard, som lå i området ved nuværende Claessensvej, og Teglstrup, som lå ved nuværende Hellebækvej. Kronborg Ladegaard med jorder overtages helt af kongen fra 1668 og er i kongens eje indtil 1794, hvor Christian den Syvende sælger gården til den engelskfødte Helsingør-købmand Arthur Howden. Fra den tid forbliver den i privat eje med hyppigt skiftende ejere, mange af dem ansatte ved Øresunds Toldkammer, bl.a. kammerherre og direktør ved toldkammeret, Adam Gottlob von Krogh. En forårsdag i 1840 brændte Kronborg Ladegaard, og ejeren på det tidspunkt, Lucas von Bretton, valgte herefter at sælge den nordlige del af jorderne fra, hvorpå der opførtes en proprietærgård, som til at begynde med kaldtes "Ny Ladegaard" indtil den i 1844 overtog det gamle navn ved deklaration. På tomterne af den oprindelige ladegård byggede Bretton en lystgård, hvis hovedbygnings mure stadig eksisterer som grundetage i det nuværende Montebellos østfløj.
Navnet Montebello fik Bretton i 1841 tilladelse til at kalde sin nye lystgård, der var uden landbrug, men omgivet af en pragtfuld have og park, hvor der i dag er opført en række boligblokke og institutioner. Kronborg Ladegaard levede videre i den Ny Ladegaard nord for Montebello og havde et ganske stort jordtilliggende og sit eget ejerlav, der i dag anføres ved matrikelnumrene til de mange parceller, arealet er udstykket i.
Montebello blev i 1915 omdannet til kuranstalt af et aktieselskab, der i 1917 også købte Kronborg Ladegaard, således at hele den oprindelige ejendom nu atter var på samme hænder. Gården forpagtedes bort og fortsatte uforstyrret landbrugsdriften, indtil den i 1949 solgtes fra, denne gang til Helsingør Kommune, der ønskede at udstykke jorderne til boligbyggeri. Det Sociale Boligselskab købte store dele af arealet, og da man i 1955 skulle bygge "Grønningen", var ladegårdens dage talte, da den lå i vejen for byggeriet. Den blev nedrevet i 1957.
Litteratur
Harald Skougaard: Kronborg Ladegaard - et kongeligt landsted ( Folk og Minder fra Nordsjælland. 1992. S. 39-41)
Jørn Møller: Kuranstalten Montebello. (Helsingør Kommunes Museers årbog. 2000. S. 79-92).
Kenno Pedersen: Helsingør - historiske tidsbilleder. Helsingør, 1984. S. 118 - 123
Kirsten Lind: En epoke i Montebellos og mit liv (Forening & Museum. 1992. Nr. 1)