Gurre Slot

Gurre Slot

Gurre slotsruin ligger 7 km vest for Helsingør. Slottet var efter sigende Valdemar Atterdags foretrukne opholdssted, hvor han døde den 24. oktober 1375. Ruinen består af en ringmur med 4 hjørnetårne fra omkring 1360’erne omkring et ældre beboelsestårn på kampestensfundament.

Fritlægningen af ruinen

Kongebolig og lensmandsborg fra begyndelsen af 1300 – årene indtil 1530’erne, hvor slottet blev forladt og i løbet af 1600 – årene totalt ruineret og omdannet til en kæmpestor bevokset jordhøj. Ruinen blev delvist fritlagt i 1817 og i 1835 opmålt og tegnet. Et stort bygningskompleks nordøst for selve ruinen blev opmålt. I landsbyen Gurre øst for ruinen blev tomten af en middelalderkirke fritlagt. I 1921 fritlagdes resterne af en stor stenbygning samt pælerækker syd for den nuværende Gurrevej. Endelig blev ruinen restaureret i årene 1936 – 39 af Nationalmuseet og brønden i centraltårnet blev udgravet. Man fandt resterne af en ydre ringmur mod nord. Siden fulgte mindre undersøgelser, og i 1972 udgravede Helsingør Bymuseum en af slottets teglovne i skoven vest for ruinen.

Brolagt dæmning ned til slottet

I forbindelse med nedlægning af fjernvarme mellem Helsingør og Tikøb i 2000 fandt man en fornem brolægning i kanten af den nuværende Gurrevej, der er anlagt på slottets oprindelige dæmning. Den brolagte vejdæmning der fra landsbyen Gurre løber ned til selve ruinen blev fredet. Opdagelsen førte til Helsingør Bymuseum og Nationalmuseets fem års arkæologiske undersøgelser af slottets yderværker fra 2001 - 2005.

Slottets ydre ringmure

Ved undersøgelserne 2001 – 2005 fandt man slottets ydre afgrænsning. Rester af fundamentgrøfter for ydre ringmure med mindre hjørne bygninger mod nordøst og sydøst, der har ligget i en afstand af 90 meter fra slottets indre ringmur med de fire hjørnetårne. Mod nord fandt man rester af en ydreringmur ud mod store Gurre Sø i en afstand af 80 meter fra ringmuren omkring hovedborgen. Mod vest fandt man den ydre ringmur 90 meter fra den indre ringmur og mod syd rester af en ydre ringmur og pælerække syd for den indre ringmur i en afstand af 55 meter. Hele borgområdet har været omsluttet af et ca. 230x180 m stort område, svarende til et borgareal på ca. 50.000m2. Slottet er bygget i den fugtige sump, hvor vandstanden har været omtrent som den nuværende dvs. at der aldrig har stået åbent vand omkring de enkelte kunstige øer med bygninger, kun fugtig sump i efterår og forår. Voldgraven op til ringmuren med de 4 tårne har været en tør grav.

Stenbygninger og slottets tredje ringmur

Der er fundet en stenbygning op af den ydre ringmur mod vest og resterne af en større stenbygning mod sydøst uden for den ydre ringmur, men indenfor slottets anden ydre ringmur mod øst op mod landsbyen Gurre. Denne yderste ringmur er kun fundet mod øst. Antagelig var østsiden af borgen stærkere befæstet mod landsbyen Gurre, mens området mod vest (i dag Gurre Vang) antagelig har hørt til borgens eget græsningsområde og af den grund været mindre befæstet.

Broanlæg fra vest til slottet 1365

En del af et større broanlæg blev fundet på vestsiden af den ydre ringmur. Anlægget bestod af tre kraftige egestolper i halvanden meters afstand. Sandsynligvis er det en del af tilkørselsvejen til slottet fra vest. Stolperne blev årringsdateret til 1365, året efter at Valdemar Atterdag kom tilbage fra et besøg hos paven i Avignon med relikvier til blandt andet Sankt Jakob - kapellet ved Gurre.

Slottets smedje og kalkovn

Slottets smedje blev fundet uden for den ydre ringmur mod øst. Ved landsbyen Gurre, hvor den brolagte vej til slottet løber ud på en dæmning fandt man endvidere fundamenterne af slottets kalkovn.

Udbygning af borgen under Valdemar Atterdag (1340 – 75)

Det oprindelige beboelsestårn der antages at være fra begyndelsen af 1300 – årene omkring Erik Menveds tid (1286 – 1319) blev på Valdemar Atterdags tid (1340 – 75) udbygget med indre og ydre ringmure samt flere store stenbygninger. Ved påføring af en enorm mængde jord, ler, grus og sten blev den oprindelige borgholm udvidet i sumpen (Gurre – Gorve betydet sumpet område) for derved at skabe fundament for den store ringmur med de fire hjørnetårne, et anlæg på 42,55 x 37 m omkring det ældre tårn. Dernæst blev opført et antal bygninger på kunstige øer, piloteret med bøgestammer. En af bygningerne har været omkring 9 m høj

Den lange bygning og møntværksted på Gurre

En 48x15,5 m treskibet bygning blev bygget nordøst for ringmuren og op til østgavlen blev opført en 10x17 m tilbygning. Undersøgelsen viste et endnu bevaret flisegulv i underetagen. Det kan være stedet hvor Erik af Pommern havde sit møntværksted - hvor Gurre- mønten Moneta Castri Gorge blev slået. Måske i forbindelse med indkrævningen af Øresundstolden der omkring 1426 blev fast indkrævet fra slottet Krogen i Helsingør. Den store 48 m lange treskibede bygning mod nordøst, har måske tilhørt kongens rytteri. Resterne af en kakkelovn viser, at bygningen også kan være brugt til slottets mandskab. Bygningen er i dag markeret med græstørvsvolde et areal på 750 kvadratmeter.

Skt. Jakobs kapel

Kirkeruinen Skt. Jakobs kapel ligger 300 m øst for Gurre slot. Opført på grænsen af det sumpede område ud mod Lille Gurre Sø (nu udtørret) Kong Valdemar Atterdag hjemførte en række relikvier fra Avignon bl.a. til hans nyoprettede kapeller heriblandt Skt. Jacobs kapel på Gurre. Første gang Gurre omtales er således et brev fra 31. december 1361, hvor Valdemar Atterdag meddelte pave Innocens, at han havde ”ladet visse kapeller opføre og indstifte på sine borge Vordingborg, Kalundborg, Søborg, Gurre, Korsør og København, eller foran (eller nær) disse borge (…) Sandsynligvis er kapellet i Gurre identisk med kirkeruinen. Bygningen er fra 1200 tallet bygget som sognekirke og sandsynligvis ombygget til valfartskapel for borgen. Et skelet fundet i kirkens skib er kulstof-14 dateret til midten af 1400-årene. Det må have tilhørt en betydningsfuld mand, måske lensmanden på borgen. Kirken blev nedlagt samtidig med Gurre slot i 1530’erne. I 1562 blev også de årlige markeder nedlagt, som ellers blev holdt der.

Gurres mønter

De fundne mønter på borgen afspejler møntudviklingen i 1300 og 1400 årenes Danmark. Gurregrossen ”Moneta Castri Gorge” foruden alle andre mønter, som er fundet på borgen siden 1835 og frem til 2005. Mønterne er beskrevet i bogen ”Gurre Slot. Kongeborg og sagnskat” samt artiklen ”Gurre Slots ydre ringmure” i Helsingør Kommunes Museer årbog 2006.

Gurre slots sagnhistorie

Slottet hører til Danmarks mest sagnomspundne slotsruin, med udgangspunkt i sagnet om Kong Valdemar og hans gåen i rette med Gud ( ”ville Gud i himmelen lade ham have Vordingborg og Gurre, da ville han lade Gud have himmelen og den part og den del, han skulle have deri”) og hans natlige ridt af samme grund og siden hans forhold til frillen Liden Tove. Et sagn der stammede fra en endnu ældre tid. Fra det først nedskrevne sagn omkring 1590’erne til 1800 - årenes romantiske og lyriske værker og samtidige komponisters musik Fra Oehlenschläger til Drachmann, med højdepunkter fra Ingemann, H.C. Andersens og måske især J.P. Jacobsens hånd med dennes digtcyklus Gurre-sange, sat i musik af den tyske komponist Arnold Schönberg. ”Gurre Slot. Kongeborg og sagnskat”.

Litteratur

V. Etting, L. Hvass og C.B. Andersen: Gurre Slot. Kongeborg og sagnskat, 2003 V. Etting, L. Hvass, C.B. Andersen, Henriette Rensbro: Fra udgravningerne i Gurre i sommeren 2003, Helsingør Kommunes Museer Årbog 2003. L. Hvass: Kalk til Gurre og andre slotte, Helsingør Kommune Museer Årbog 2004 L. Hvass: Gurre, Skalk nr.6 2004. L. Hvass: Gurre Slots ydre ringmure, Helsingør Kommunes Museer Årbog 2006