Forskel mellem versioner af "H. C. Andersen"
(→Eksterne links: link fjernet) |
(Smårettelser) |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
[[Billede:Kongensgade-12.jpg|right|200px|thumb|Kongensgade 12. Fotografiet er det eneste eksisterende af bygningen, mens den endnu var latin- og realskole]] Fra maj 1826 til april 1827 gik H. C. Andersen i [http://www.hcandersen-homepage.dk/?page_id=3530 Helsingør Latinskole]. Den lå fra 1807-1839 i [[Kongensgade 12]] A-B. Huset, der i dag er i privateje, har en mindeplade om hans ophold her. | [[Billede:Kongensgade-12.jpg|right|200px|thumb|Kongensgade 12. Fotografiet er det eneste eksisterende af bygningen, mens den endnu var latin- og realskole]] Fra maj 1826 til april 1827 gik H. C. Andersen i [http://www.hcandersen-homepage.dk/?page_id=3530 Helsingør Latinskole]. Den lå fra 1807-1839 i [[Kongensgade 12]] A-B. Huset, der i dag er i privateje, har en mindeplade om hans ophold her. | ||
| − | Simon Meisling søgte den ledige rektorstilling i latinskolen, og H.C. Andersen flyttede med fra Slagelse, hvor han havde gået på latinskolen fra 1822. | + | [http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=Erhverv%2C_karriere_og_ledelse/P%C3%A6dagogik_og_uddannelse/Skolefolk/Simon_Meisling Simon Meisling] søgte den ledige rektorstilling i latinskolen, og H.C. Andersen flyttede med fra Slagelse, hvor han havde gået på latinskolen fra 1822. |
I Helsingør boede H. C. Andersen hos familien, men forholdet til rektor Meisling blev værre og værre. Opholdet blev nærmest traumatisk for ham. Striden stod især om H.C. Andersens ubændige trang til ”digteriet” fremfor den mere eksakte lærdom. Han var tilmed ældre end de andre drenge og desuden meget særpræget i sin fremtoning. Den dygtige, men lunefulde Meisling var hårdhændet, ironisk og skrap overfor ham, og det tålte den meget følsomme elev ikke ret godt. Ægteparret var meget nærigt, og det urolige hjem var meget rodet og snavset, som rektor Meisling var det. Meislings hustru var i skænderier med tjenestepiger og var berygtet for affærer allerede i Slagelse. Især garnisonens officerer havde hun et godt øje til. | I Helsingør boede H. C. Andersen hos familien, men forholdet til rektor Meisling blev værre og værre. Opholdet blev nærmest traumatisk for ham. Striden stod især om H.C. Andersens ubændige trang til ”digteriet” fremfor den mere eksakte lærdom. Han var tilmed ældre end de andre drenge og desuden meget særpræget i sin fremtoning. Den dygtige, men lunefulde Meisling var hårdhændet, ironisk og skrap overfor ham, og det tålte den meget følsomme elev ikke ret godt. Ægteparret var meget nærigt, og det urolige hjem var meget rodet og snavset, som rektor Meisling var det. Meislings hustru var i skænderier med tjenestepiger og var berygtet for affærer allerede i Slagelse. Især garnisonens officerer havde hun et godt øje til. | ||
===Opbrud fra Helsingør=== | ===Opbrud fra Helsingør=== | ||
| − | H. C. Andersen var så fortvivlet, at en ung lærer, Christian Werliin, tog affære og kontaktede H. C. Andersens velynder, Jonas Collin. Denne var en på den tid meget betydningsfuld administrator, finansmand og kulturpersonlighed i København og var drivkraften bag H. C. Andersens skolegang. Det lykkedes at flytte til København og få afsluttet sin studentereksamen. Så kunne han digte ligeså tosset han ville. Og det gjorde han. [[Edvard Collin]] overtog, som søn af | + | H. C. Andersen var så fortvivlet, at en ung lærer, Christian Werliin, tog affære og kontaktede H. C. Andersens velynder, [http://www.hcandersen-homepage.dk/jonas_collin.htm Jonas Collin]. Denne var en på den tid meget betydningsfuld administrator, finansmand og kulturpersonlighed i København og var drivkraften bag H. C. Andersens skolegang. Det lykkedes at flytte til København og få afsluttet sin studentereksamen. Så kunne han digte ligeså tosset han ville. Og det gjorde han. [[Edvard Collin]] overtog, som søn af Jonas Colin, faderens rolle og fik siden en sommerbolig i [[Ellekilde]] nord for Helsingør. |
| + | |||
Der findes enormt meget litteratur om H. C. Andersen. Om opholdet i Helsingør kan henvises til til de to førstnævnte eksterne links samt den eneste nævnte bog. | Der findes enormt meget litteratur om H. C. Andersen. Om opholdet i Helsingør kan henvises til til de to førstnævnte eksterne links samt den eneste nævnte bog. | ||
| Linje 15: | Linje 16: | ||
===Litteratur i bogform=== | ===Litteratur i bogform=== | ||
| − | Ole A. Hedegaard: ”H. C. Andersen og Helsingør: 1826-27: | + | Ole A. Hedegaard: ”H. C. Andersen og Helsingør: 1826-27: fornedrelsens år”. Bent Carlsens Forlag, 1981. |
Versionen fra 6. jun 2013, 18:43
H. C. Andersen og Helsingør Latinskole
Fra maj 1826 til april 1827 gik H. C. Andersen i Helsingør Latinskole. Den lå fra 1807-1839 i Kongensgade 12 A-B. Huset, der i dag er i privateje, har en mindeplade om hans ophold her.
Simon Meisling søgte den ledige rektorstilling i latinskolen, og H.C. Andersen flyttede med fra Slagelse, hvor han havde gået på latinskolen fra 1822. I Helsingør boede H. C. Andersen hos familien, men forholdet til rektor Meisling blev værre og værre. Opholdet blev nærmest traumatisk for ham. Striden stod især om H.C. Andersens ubændige trang til ”digteriet” fremfor den mere eksakte lærdom. Han var tilmed ældre end de andre drenge og desuden meget særpræget i sin fremtoning. Den dygtige, men lunefulde Meisling var hårdhændet, ironisk og skrap overfor ham, og det tålte den meget følsomme elev ikke ret godt. Ægteparret var meget nærigt, og det urolige hjem var meget rodet og snavset, som rektor Meisling var det. Meislings hustru var i skænderier med tjenestepiger og var berygtet for affærer allerede i Slagelse. Især garnisonens officerer havde hun et godt øje til.
Opbrud fra Helsingør
H. C. Andersen var så fortvivlet, at en ung lærer, Christian Werliin, tog affære og kontaktede H. C. Andersens velynder, Jonas Collin. Denne var en på den tid meget betydningsfuld administrator, finansmand og kulturpersonlighed i København og var drivkraften bag H. C. Andersens skolegang. Det lykkedes at flytte til København og få afsluttet sin studentereksamen. Så kunne han digte ligeså tosset han ville. Og det gjorde han. Edvard Collin overtog, som søn af Jonas Colin, faderens rolle og fik siden en sommerbolig i Ellekilde nord for Helsingør.
Der findes enormt meget litteratur om H. C. Andersen. Om opholdet i Helsingør kan henvises til til de to førstnævnte eksterne links samt den eneste nævnte bog.
Eksterne links
Litteratur i bogform
Ole A. Hedegaard: ”H. C. Andersen og Helsingør: 1826-27: fornedrelsens år”. Bent Carlsens Forlag, 1981.