Forskel mellem versioner af "Nøjsomhed Teglværk"
| Linje 6: | Linje 6: | ||
I 1880 købte »Nøjsomhed Teglværk« Bengt Larssons teglværk, efter året før at have købt byens lergrav, og virksomheden blev med efterfølgende ombygninger og moderniseringer, bl.a. med en ny ringovn, en af byens betydeligste. Teglværket lå omtrent dér, hvor boligblokkene Sydvej 3-11 er opført. | I 1880 købte »Nøjsomhed Teglværk« Bengt Larssons teglværk, efter året før at have købt byens lergrav, og virksomheden blev med efterfølgende ombygninger og moderniseringer, bl.a. med en ny ringovn, en af byens betydeligste. Teglværket lå omtrent dér, hvor boligblokkene Sydvej 3-11 er opført. | ||
| − | Omkring 1900 blev hovedbygningen til teglværket opført som erstatning for førnævnte gård. Det er den tårnprydede røde murstensbygning, som senere fandt anvendelse som »Råkostskole«, og den er stadig bevaret under nuværende adresse Sydvej 1. | + | Omkring 1900 blev hovedbygningen til teglværket opført som erstatning for førnævnte gård. Det er den tårnprydede røde murstensbygning, som senere fandt anvendelse som »Råkostskole«, og den er stadig bevaret under nuværende adresse Sydvej 1. |
| + | |||
Mange af teglværksarbejderne kom fra de omkringliggende sogne samt fra Skåne. De kom vandrende om foråret, slog sig ned i nærheden af arbejdspladsen, og vandrede hjem igen om efteråret. Efterhånden som de fik mere fast tilknytning til teglværket slog de sig dog permanent ned i området. | Mange af teglværksarbejderne kom fra de omkringliggende sogne samt fra Skåne. De kom vandrende om foråret, slog sig ned i nærheden af arbejdspladsen, og vandrede hjem igen om efteråret. Efterhånden som de fik mere fast tilknytning til teglværket slog de sig dog permanent ned i området. | ||
| + | |||
I 1920 blev teglværket lukket efter at være blevet købt af A/S Frederiksholms Tegl- og Kalkværker.I nogle år havde det kun været i drift i sommermånederne. | I 1920 blev teglværket lukket efter at være blevet købt af A/S Frederiksholms Tegl- og Kalkværker.I nogle år havde det kun været i drift i sommermånederne. | ||
| − | De eneste synlige minder om '''Nøjsomhed Teglværk''' er | + | De eneste synlige minder om '''Nøjsomhed Teglværk''' er den tårnprægede røde murstenbygning, bestyrerboligen villa »Fortuna«, på hjørnet af Kongevejen og Rønnebær Allé. Og så har Helsingør Kommunes Museer flere sten med teglværkets stempel. |
Versionen fra 18. jun 2012, 06:03
Et teglværk på hjørnet af Kongevejen og Rønnebær Allé nævnes i brandforsikringsarkivalierne første gang i 1854, hvor ejeren, teglfabrikant Bengt Larsson, lod bygge en teglovn med skure og en tørrelade på grunden. Han selv boede på den tilhørende, ganske beskedne trelængede gård, som formentlig har båret navnet »Nøjsomhed«. På den østligste del af arealet nærmest nuværende Rønnebær Allé lå »Byens Lergrav«, hvor man i umindelige tider havde gravet ler, så råstofferne var i bekvem nærhed. Tørreladen brændte i 1865, men en ny blev hurtigt opført.
I 1880 købte »Nøjsomhed Teglværk« Bengt Larssons teglværk, efter året før at have købt byens lergrav, og virksomheden blev med efterfølgende ombygninger og moderniseringer, bl.a. med en ny ringovn, en af byens betydeligste. Teglværket lå omtrent dér, hvor boligblokkene Sydvej 3-11 er opført.
Omkring 1900 blev hovedbygningen til teglværket opført som erstatning for førnævnte gård. Det er den tårnprydede røde murstensbygning, som senere fandt anvendelse som »Råkostskole«, og den er stadig bevaret under nuværende adresse Sydvej 1.
Mange af teglværksarbejderne kom fra de omkringliggende sogne samt fra Skåne. De kom vandrende om foråret, slog sig ned i nærheden af arbejdspladsen, og vandrede hjem igen om efteråret. Efterhånden som de fik mere fast tilknytning til teglværket slog de sig dog permanent ned i området.
I 1920 blev teglværket lukket efter at være blevet købt af A/S Frederiksholms Tegl- og Kalkværker.I nogle år havde det kun været i drift i sommermånederne. De eneste synlige minder om Nøjsomhed Teglværk er den tårnprægede røde murstenbygning, bestyrerboligen villa »Fortuna«, på hjørnet af Kongevejen og Rønnebær Allé. Og så har Helsingør Kommunes Museer flere sten med teglværkets stempel.
Litteratur
Kenno Pedersen: Helsingør - historiske tidsbilleder. Helsingør, 1984. S. 49-54