Forskel mellem versioner af "Kongevejen gennem Nyrup Hegn"
Ceffe (diskussion | bidrag) (Billede indsat) |
Ceffe (diskussion | bidrag) (Redigering af litteraturhenvisninger. Flere overskrifter, justeringer og tilføjelser) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
==Frederik II’s Kongevej fra 1584== | ==Frederik II’s Kongevej fra 1584== | ||
| − | [[Billede:nyruphegnvej.jpg|right|thumb|225px|Et stykke af den gamle kongevej i Nyrup Hegn]] I [[Nyrup Hegn]] ses flere steder rester af den ældste stenlagte Kongevej, som Frederik II fik anlagt i 1584. Den gamle Kongevej blev anlagt som en priviligeret forbindelsesvej mellem Frederiksborg og Kronborg og var forbeholdt kongen, hans følge og adelige personer. | + | [[Billede:nyruphegnvej.jpg|right|thumb|225px|Et stykke af den gamle kongevej i Nyrup Hegn]] I [[Nyrup Hegn]] ses flere steder rester af den ældste stenlagte Kongevej, som Frederik II fik anlagt i 1584. Den [[gamle Kongevej]] blev anlagt som en priviligeret forbindelsesvej mellem Frederiksborg og [[Kronborg]] og var forbeholdt kongen, hans følge og adelige personer. Kongevejen var afspærret med rødmalede bomme, som man skulle have nøgle til, hvis man havde ret til at færdes ad denne. Greb man uvedkommende i at benytte den, blev de straffet hårdt. I den nordligste del af Nyrup Hegn gik vejen gennem [[Spidsbjerg Port]] lidt øst for [[Gurre Kirke]] fra 1918. Herfra fortsatte den ud mod [[Gurrevej]], hvor det hus, man kalder [["Jættestuen"]], ligger nu. Nærmere mod Helsingør fortsatte vejen forbi [[Kronborg Ladegaard]] (nuværende [[Montebello]]) og nuværende [[Rolfsvej]] videre mod [[Lundehave]] (nuværende [[Marienlyst Slot]]). Vejen videre til Kronborg delte sig ved nuværende [[Gammel Hellebækvej]], en linjeføring, man godt kan aflæse i dag. Frederik II’s private kongevej blev benyttet i ca. 150 år. |
| + | |||
| + | ===Milepæle, almen vej og røvere=== | ||
| + | I slutningen af 1600-årene blev vejen som andre veje opmålt af Ole Rømer og forsynet med [[milepæle]], de første af træ. En [[milepælehøj]] er bevaret, men selve milepælen er forsvundet. Først efter Christian VI’s tid opgav man at håndhæve forbuddet mod almen færdsel, og under Frederik V fik vejen status som almen vej. Vejstykkerne blev fredede i 1924. | ||
Vejen gennem Nyrup Hegn var i lange tider i dårlig stand og næsten ufremkommelig om foråret og efteråret i det sydligt beliggende moseområde. Området gik for at være farligt, fordi der var tatere, som levede af at berøve forbipasserende. Deraf navnene ”[[Røver Hegn]]”, ”[[Røvermose]]”, ”[[Røverledet]]”, ”[[Røverport]]” og den daværende sø ”[[Lille Røverdam]]”. | Vejen gennem Nyrup Hegn var i lange tider i dårlig stand og næsten ufremkommelig om foråret og efteråret i det sydligt beliggende moseområde. Området gik for at være farligt, fordi der var tatere, som levede af at berøve forbipasserende. Deraf navnene ”[[Røver Hegn]]”, ”[[Røvermose]]”, ”[[Røverledet]]”, ”[[Røverport]]” og den daværende sø ”[[Lille Røverdam]]”. | ||
| − | Den nye Kongevej vej langs Nyrup Hegns sydside blev anlagt 1779-1786. En milesten blev rejst ud for den tidligere skovfogedbolig [[Ferdinandshøj]], nu [[Naturcenter Nyruphus]]. | + | |
| + | ===Den nye Kongevej=== | ||
| + | Den nye Kongevej vej langs Nyrup Hegns sydside blev anlagt 1779-1786. Det var et led i en overordnet planlægning og modernisering af hovedvejene. Danmarks første diligencerute, som blev oprettet i 1798, kørte ad denne nye vej fra København via Usserød til Helsingør to gange om ugen. En 5 ½ milesten blev rejst i vejens sydside ud for den tidligere skovfogedbolig [[Ferdinandshøj]], nu [[Naturcenter Nyruphus]]. Milestenen er af norsk marmor med indhugget milangivelse, et posthorn og Chr. VII's kronede monogram. | ||
'''Se også artiklen om [[Nyrup Hegn]].''' | '''Se også artiklen om [[Nyrup Hegn]].''' | ||
| Linje 12: | Linje 17: | ||
===Artikler=== | ===Artikler=== | ||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
Torben Topsøe-Jensen: Da kongevejen til Helsingør var ung. Specielt om vejen mellem Hørsholm og Helsingør (Folk og minder fra Nordsjælland. 1982) | Torben Topsøe-Jensen: Da kongevejen til Helsingør var ung. Specielt om vejen mellem Hørsholm og Helsingør (Folk og minder fra Nordsjælland. 1982) | ||
Torben Topsøe-Jensen: En nordsjællandsk hovedvej gennem 400 år. Kongevejen (København-Frederiksborg-Helsingør). (Folk og minder fra Nordsjælland. 1983) | Torben Topsøe-Jensen: En nordsjællandsk hovedvej gennem 400 år. Kongevejen (København-Frederiksborg-Helsingør). (Folk og minder fra Nordsjælland. 1983) | ||
| + | |||
| + | Bjørn Westerbeek Dahl: Valentin von Spangenbergs kongevej mellem Kronborg og Frederiksborg fra 1585 (FAHS. 2007. Nr. 2) | ||
===Eksterne links=== | ===Eksterne links=== | ||
Versionen fra 23. feb 2010, 20:09
Frederik II’s Kongevej fra 1584
I Nyrup Hegn ses flere steder rester af den ældste stenlagte Kongevej, som Frederik II fik anlagt i 1584. Den gamle Kongevej blev anlagt som en priviligeret forbindelsesvej mellem Frederiksborg og Kronborg og var forbeholdt kongen, hans følge og adelige personer. Kongevejen var afspærret med rødmalede bomme, som man skulle have nøgle til, hvis man havde ret til at færdes ad denne. Greb man uvedkommende i at benytte den, blev de straffet hårdt. I den nordligste del af Nyrup Hegn gik vejen gennem Spidsbjerg Port lidt øst for Gurre Kirke fra 1918. Herfra fortsatte den ud mod Gurrevej, hvor det hus, man kalder "Jættestuen", ligger nu. Nærmere mod Helsingør fortsatte vejen forbi Kronborg Ladegaard (nuværende Montebello) og nuværende Rolfsvej videre mod Lundehave (nuværende Marienlyst Slot). Vejen videre til Kronborg delte sig ved nuværende Gammel Hellebækvej, en linjeføring, man godt kan aflæse i dag. Frederik II’s private kongevej blev benyttet i ca. 150 år.
Milepæle, almen vej og røvere
I slutningen af 1600-årene blev vejen som andre veje opmålt af Ole Rømer og forsynet med milepæle, de første af træ. En milepælehøj er bevaret, men selve milepælen er forsvundet. Først efter Christian VI’s tid opgav man at håndhæve forbuddet mod almen færdsel, og under Frederik V fik vejen status som almen vej. Vejstykkerne blev fredede i 1924. Vejen gennem Nyrup Hegn var i lange tider i dårlig stand og næsten ufremkommelig om foråret og efteråret i det sydligt beliggende moseområde. Området gik for at være farligt, fordi der var tatere, som levede af at berøve forbipasserende. Deraf navnene ”Røver Hegn”, ”Røvermose”, ”Røverledet”, ”Røverport” og den daværende sø ”Lille Røverdam”.
Den nye Kongevej
Den nye Kongevej vej langs Nyrup Hegns sydside blev anlagt 1779-1786. Det var et led i en overordnet planlægning og modernisering af hovedvejene. Danmarks første diligencerute, som blev oprettet i 1798, kørte ad denne nye vej fra København via Usserød til Helsingør to gange om ugen. En 5 ½ milesten blev rejst i vejens sydside ud for den tidligere skovfogedbolig Ferdinandshøj, nu Naturcenter Nyruphus. Milestenen er af norsk marmor med indhugget milangivelse, et posthorn og Chr. VII's kronede monogram.
Se også artiklen om Nyrup Hegn.
Litteratur i bogform
Torben Topsøe-Jensen: Kongevejen fra Usserød nord for Hirschholm til Helsingør. Hørsholm, 1965.
Artikler
Torben Topsøe-Jensen: Da kongevejen til Helsingør var ung. Specielt om vejen mellem Hørsholm og Helsingør (Folk og minder fra Nordsjælland. 1982)
Torben Topsøe-Jensen: En nordsjællandsk hovedvej gennem 400 år. Kongevejen (København-Frederiksborg-Helsingør). (Folk og minder fra Nordsjælland. 1983)
Bjørn Westerbeek Dahl: Valentin von Spangenbergs kongevej mellem Kronborg og Frederiksborg fra 1585 (FAHS. 2007. Nr. 2)