Forskel mellem versioner af "H. C. Andersen"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
(Siden blev oprettet: =H. C. Andersen og Helsingør Latinskole= Fra maj 1826 til april 1827 gik H. C. Andersen i Helsingør Latinskole. Den lå fra 1807-1839 i Kongensgade 12 A-B. Huset, der i d...)
 
Linje 20: Linje 20:
  
  
[[Kategori: personer]]  [[Kategori: skoler]]
+
[[Kategori: personer]]

Versionen fra 30. jan 2010, 19:34

H. C. Andersen og Helsingør Latinskole

Fra maj 1826 til april 1827 gik H. C. Andersen i Helsingør Latinskole. Den lå fra 1807-1839 i Kongensgade 12 A-B. Huset, der i dag er i privateje, har en mindeplade om hans ophold her. Simon Meisling søgte den ledige rektorstilling i latinskolen, og H.C. Andersen flyttede med fra Slagelse, hvor han havde gået på latinskolen fra 1822. I Helsingør boede H. C. Andersen hos familien, men forholdet til rektor Meisling blev værre og værre. Opholdet blev nærmest traumatisk for ham. Striden stod især om H.C. Andersens ubændige trang til ”digteriet” fremfor den mere eksakte lærdom. Han var tilmed ældre end de andre drenge og desuden meget særpræget i sin fremtoning. Meisling var hårdhændet, ironisk og skrap overfor ham, og det tålte den meget følsomme elev ikke ret godt. Hjemmet var meget rodet og snavset, som rektor Meisling var det, og børnene støjede. Desuden var hustruen i skænderier med tjenestepiger og havde affærer med adskillige af byens mænd.

Opbrud fra Helsingør

H. C. Andersen var så fortvivlet, at en ung lærer, Christian Werliin, tog affære og kontaktede H. C. Andersens velynder, Jonas Collin. Denne var en på den tid meget betydningsfuld administrator og kulturpersonlighed i København og var drivkraften bag H. C. Andersens skolegang. Det lykkedes at flytte til København og få afsluttet sin studentereksamen. Så kunne han digte ligeså tosset han ville. Og det gjorde han. Edvard Collin overtog, som søn af Jonas Collin, faderens rolle og fik siden en sommerresidens i Ellekilde nord for Helsingør. Der findes enormt meget litteratur om H. C: Andersen. Om opholdet i Helsingør kan henvises til nedenstående litteratur:

Eksterne links

H. C. Andersen og Helsingør

H. C. Andersens skolegang i Helsingør Latinskole

Litteratur i bogform

Ole A. Hedegaard: ”H. C. Andersen og Helsingør: 1826-27: fornedrelses år”. Bent Carlsens Forlag, 1981.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.