Forskel mellem versioner af "Kronborg Ladegaard"
Linje 4: | Linje 4: | ||
===Litteratur=== | ===Litteratur=== | ||
− | Harald Skougaard: Kronborg Ladegaard - et kongeligt landsted ( Folk og Minder fra Nordsjælland. 1992. S. 39-41) | + | [http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field4=forfatter&term4=&field2=titel&term2=Kronborg+Ladegaard+et+kongeligt+landsted+&field3=emne&term3=&field1=fritekst&term1=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Harald Skougaard: Kronborg Ladegaard - et kongeligt landsted ( Folk og Minder fra Nordsjælland. 1992. S. 39-41)] |
[[Kategori:Gårde]] | [[Kategori:Gårde]] |
Versionen fra 6. okt 2008, 12:50
Kronborg Ladegaard hørte til de kongelige slotte, som behøvede rigelig forsyning af friske levnedsmidler. Kronborg havde i forvejen Lundegaard, ved den nuværende Claessensvej og Teglstrup ved den nuværende Hellebækvej. Kronborg Ladegaard med jorder overtages helt af kongen fra 1668 og er i kongens eje indtil 1794, hvor Christian VII sælger gården til den engelskfødte Helsingør-købmand Arthur Howden. Fra den tid forbliver den i privat eje med hyppigt skiftende ejere. Mange af dem ansatte ved Øresunds Toldkammer, bl.a. kammerherre og direktør ved toldkammeret, Adam Gottlob von Krogh.
Kronborg Ladegaard blev i 1917 opkøbt af det aktieselskab, som i 1915 havde omdannet Montebello til en kuranstalt. Det betød at hele den oprindelige ejendom nu atter var på samme hænder. Gården forpagtedes bort og fortsatte uforstyrret landbrugsdriften, indtil den i 1949 solgtes fra, denne gang til Helsingør Kommune, der ønskede at udstykke jorderne til boligbyggeri. Det Sociale Boligselskab købte store dele af arealet, og da man i 1955 skulle bygge "Grønningen", var ladegårdens dage talte, da den lå i vejen for byggeriet. Den blev nedrevet i 1957.