Grønnehave - boliginstitution

Tanken om et kollektivt boligkompleks for ældre opstod i Helsingør i 1954. I Vejle var et netop et sådant kollektivt boligkompleks, Toftegården, blevet opført i 1953 som det første af sin art i Danmark. Målgruppen var ægtepar og enlige, hvis boliger og haver var blevet for store og uoverkommelige at holde. De færreste havde råd til at få den hjælp, som var nødvendig for at holde hus og have.

Billige og enkle boliger

Efter 2. Verdenskrig steg velstanden så småt og med den optimismen, og det gav grobund for at tænke nyt. Behovet for boliger til denne befolkningsgruppe var blevet stor. En sådan kollektiv boligform skulle give pensionister mulighed for at bo billigt, enkelt og på en måde, som var overkommelig, overskuelig og tryg med adgang til forskellige servicetilbud. Det sociale aspekt med kollektivet kunne danne grobund for nye bekendtskaber og modvirke ensomhed.

Tre højhuse ved vandet

De tre skråtliggende højhuse var parate til at blive taget i brug i 1955. De ligger imellem Hotel Marienlyst og Helsingør Camping ”Grønnehave” på Strandalleen og har nr. 1 A, B og C, og vejen blev navngivet af Helsingør Byråd samme år. Boligkomplekset rummer 109 lejligheder fordelt på 1 og 2 værelser, hvor størrelsen på disse varierer fra 40-62 kvadratmeter. Beliggenheden tæt ved vandet og de rekreative områder omkring Marienlyst Slot er særdeles attraktiv. Den selvejende boliginstitution blev kaldt for ”Grønnehave” efter området i nærheden med byens store fælled mellem Kronborg og byen (ikke at forveksle med plejehjemmet ”Grønnehaven” i nærheden).

Støtte til boligbyggeriet

Det var kun muligt at gennemføre boligprojektet på grund af støtte fra både Helsingør Kommune og staten via Boligministeriet. Det lykkedes at få tilstrækkeligt med areal til at bygge de tre hvide boligblokke på Strandalleen efter forhandlinger om mageskifte med Hotel Marienlyst samt opkøb af et gartneri i nærheden.

Indskud og partobligation

Komplekset blev opført med statsstøtte på indtil 90% af anlægssummen. Egenkapitalen var på 6.000 kr. for en toværelses lejlighed og 4.500 for en etværelses lejlighed. For indskuddet udstedtes en partobligation, som på daværende tidspunkt forrentedes med 5% pro anno. Sådan er det stadig bortset fra, at de kursregulerede partsobligationer i 1972 var steget til kurs 337 og i 1983 til kurs 646. I september 2014 blev de noteret til kurs 2141,82. Tallene fra dette afsnit fremgår af artiklen fra Helsingør Dagblad som øvrige oplysninger i denne artikel, nævnt under litteratur.

Ingen forretning

Hensigten var før som nu, at institutionen økonomisk skulle hvile i sig selv og at det ikke skulle være en forretning. Derfor kunne og kan boligudgifterne holdes på et rimeligt niveau. Huslejen var dengang for en etværelses lejlighed 125 kroner og for en toværelses 165 kroner, svarende til ca. 32 kroner pr. kvadratmeter. Kollektivafgiften var på 125 kroner om måneden, og helpensionen kostede 165 kroner pr. måned.

Boliger til seniorer

Lejlighederne er før som nu forbeholdt seniorer, det vil sige enlige og ægtepar uden børn, hvor mindst den ene af et ægtepar skal være over 55 år gammel. Enlige er berettiget til en etværelses lejlighed og ægtepar til en toværelses. Bliver den ene af et ægtepar alene, kan denne dog beholde lejligheden på to værelser. Én lejlighed er blevet omdannet til kontor for bestyrelsen, og der findes en reception. Herskabsvillaen Stella Maris, som har adressen Nordre Strandvej 2 og ligger tæt ved, er opdelt i B, C. og D. Ejendommen blev inddraget i kollektivet i 1954 og rummer 8 lejligheder fra 38-129 kvadratmeter. Mere om denne ejendom neden for.

Alskens moderne anlæg

Der blev installeret kostbare faciliteter som elevatorer, hustelefoner, antenneanlæg samt et elektrisk centralkøkken med alle moderne arbejdsmaskiner, kølerum med videre. Alligevel lykkedes det for bygmesteren, Ove Christensen & Søn fra Fredericia, gennem rationalisering, god planlægning, fornuftige konstruktioner og arbejdsmetoder at holde udgifterne på et rimeligt økonomisk niveau.

Hotel og pension

Ganske vist var det små lejligheder. Man bestræbte sig på at give fælles- samt gangarealer et rummeligt udtryk, når man træder ind i bygningerne. Selvom indretningen godt kan minde om et hotel, er det rummelige indtryk lykkedes. Hvad angår måltider, kunne man vælge mellem fuld pension, enkelte måltider og gæstemåltider. Ingen var tvunget til at deltage i spiseordningen, men man satsede på en tilstrækkelig stor tilslutning til en rentabel drift. Indbefattet i kollektivhusets idégrundlag var, at beboerne i fællesskabets interesse benyttede pensionsordningen i så stor udstrækning som muligt.

Fællesrum og arealer

Et antal gæsteværelser blev indrettet, som man skulle betale for at benytte. Det var da også de eneste fællesarealer, som der skulle betales ekstra for. Der var hushjælp til rådighed såvel som en sygeplejeordning. På 7. sal er der en havestue, hvorfra der er enestående panoramaudsigt, som rækker fra Kronborg, Sveriges kyst mod syd med Helsingborg over for og videre nord på til Kullen i Sverige. Af andre faciliteter kan nævnes spisesal; TV stue med flygel; en større festsal samt en mindre, kaldet karnappen; et bibliotek og aviser til disposition; et rum med billard og kondicykel til rådighed; vaskeri og et mindre værksted; kuffertrum og kælderrum. Udendørs er haveanlægget omkring boligblokkene til fri afbenyttelse. Der foregår ofte en masse fælles aktiviteter, som er oprettet og drevet af frivillige. Enkelte erhvervslokaler findes også, eksempelvis til frisør og fodterapeut.

Ændringer gennem tiderne

Fællesarealerne inden døre i de treboligblokke har med mellemrum fået en ny tidssvarende indretning, ikke mindst tv-stuen. De mange gipsafstøbninger af Bertel Thorvaldsens statuer og relieffer, som ses alle steder, bliver der værnet om. Det elektriske køkken fra begyndelsen blev så nedslidt, at det blev lavet om til et køkken, hvorfra maden kunne anrettes. Ved samme lejlighed blev heldagspensionen ændret til aftensmad udefra. I huslejen er inkluderet 30 spisebilletter til aftensmaden. Også holdninger ændredes gennem tiden. Rygeforbud findes i dag på alle indendørs fællesarealer, og hjertestarter er anskaffet.

Organisering af boliginstitutionen

I begyndelsen blev ”Grønnehave” ledet af en bestyrelse bestående af to beboere, valgt af partialobligationes-ejerne og én valgt af Helsingør Byråd. Foreningens bestyrelse består som det er nu af 4 indvalgte beboere, som selv vælger deres formand, og et medlem er indsat af kommunalbestyrelsen i Helsingør. Det sidste stammer fra dengang, da stat og kommune støttede byggeriet. Dertil kommer to suppleanter. Den daglige ledelse af kollektivet er bestyrelsens ansvar, og advokatfirmaet Advodan i Strandgade tager sig af den administrative del med regnskab og udlejning.

Nye tiltag

Siden opførelsen er der foretaget tilføjelser og forbedringer ud over den almindelige vedligeholdelse og opdatering. De oprindelige 12 garager blev i 1992-1993 udvidet med 10 carporte samt en parkeringsplads. De blev etablereret på den del af arealet ved ”Stella Maris”, som dannede afslutning ned mod vandet. I 2009 kunne man fejre indvielsen af et større projekt, som for alvor ændrede boligblokkenes udseende på en positiv måde og udvidede boligarealet. En ny facadebeklædning med udvendig isolering og nye, større lukkede altaner på seks kvadratmeter gjorde boligerne endnu mere attraktive. Der er stor søgning til boligerne og dermed en meget lang venteliste.

"Stella Maris"

Villaen ”Stella Maris” havde stået tom et godt stykke tid. En koncert- og teatersal, hvor der var opført sommerrevyer, havde ligget på samme sted, men var blevet revet ned. Villaen blev opført som udlejningsbolig i 1915 efter tegninger af arkitekt Poul Holsøe af slagtermester Anders Jensen, som overtog Hotel Marienlyst i 1897. ”Villa Marienlyst”, som den hed dengang, blev i 1916 lejet ud til den rige margarinefabrikant, Otto Mønsted og blev benævnt ”Den Mønstedske Gaard” i en årrække, inden den fik navnet Stella Maris. Som de treboligblokke er "Stella Maris" er blevet holdt ved lige og renoveret.

Et par historier fra byggeriets tid

I Helsingør Dagblad kan man læse, at håndværkerne fik lov til at benytte ”Stella Maris” under byggeprocessen. Et større oprydningsarbejde forel inden, da bygningen havde stået tom og var efterladt med knuste ruder og manglende døre. Oven i købet så det ud som om der havde været tændt bål i et par af stuerne. Snedkere og tømrere fik hver deres rum, mens de folk, der arbejdede med beton meget sigende blev henvist til sidebygningen. Der var sandelig standsforskel.

Man kan også læse, at sømpistolen som noget helt nyt blev taget i brug. En tømrer skulle lige afprøve den og se, om han kunne ramme et lille hul i væggen. Det kunne han, men det varede lidt inden man fik taget sig sammen til at undersøge de næste rum for at se, hvor sømmet var blevet af. Det viste sig at være gået igennem fem vægge, men havde i øvrigt ikke gjort nogen skade. Herefter holdt man lidt igen med brug af sømpistolen. En elektriker havde fundet en forretning: han havde indrettet sig i en af de første lejligheder med en udstilling af lamper, som de nye beboere kunne vælge ud fra. Det gjorde de så. Man havde ikke fået forklaret dem, at de selv skulle betale.

Eksterne links

Om boliginstitutionen Grønnehave

Litteratur

Artikler fra Helsingør Dagblad:

Lørdag d. 12. september 2015 - om boliginstitutionen Grønnehave

Mandag d. 14. september 2015 - om boliginstitutionen Grønnehave

Fredag d. 18. september 2015 - om ”Stella Maris”