Forskel mellem versioner af "Bøssemagergade"
(→Eksterne links: Link opdateret) |
(Artikel under omskrivning) |
||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
[[Billede:Nr6_Boessemagergade_1910.jpg|right|250px|thumb|Bøssemagergade 1910]] | [[Billede:Nr6_Boessemagergade_1910.jpg|right|250px|thumb|Bøssemagergade 1910]] | ||
| − | Hellebæk blev tidligt en industriby, og hele virksomheden var stort set centreret omkring Bøssemagergade. Byen [[Hellebæk]] hørte til under [[Tikøb]] | + | Hellebæk blev tidligt en industriby, og hele virksomheden var stort set centreret omkring Bøssemagergade. Byen [[Hellebæk]] hørte til under [[Tikøb | Tikøb Sogn]], og denne gade var den eneste gade i dette sogn. Det siger noget om, hvor veletableret og anselig byen var. Man koncentrerede produktionen omkring håndvåben, herunder geværer og pistoler. Der blev ført mange krige langt op i tiden, som gjorde behovet for våben konstant. Derfor var det en vigtig industri. I en selvstændig artikel om [[Kronborg Geværfabrik]] kan man læse om den første industri gennem mange år. Efter geværfabrikkens lukning i 1870 blev [[Hellebæk Klædefabrik]] omdrejningspunkt for Hellebæks nye industri, og værkstederne blev omdannet til boliger. En selvstændig artikel fortæller om fabrikken og dens betydning for denne periode. |
===Den gamle industrivej=== | ===Den gamle industrivej=== | ||
På den tid, hvor Frederik 2. og Christian 4. grundlagde den første industri i Hellebæk, var vejforløbet gennem Hellebæk anderledes. Det var før Kronborg Geværfabrik blev etableret og Bøssemagergade blev anlagt. | På den tid, hvor Frederik 2. og Christian 4. grundlagde den første industri i Hellebæk, var vejforløbet gennem Hellebæk anderledes. Det var før Kronborg Geværfabrik blev etableret og Bøssemagergade blev anlagt. | ||
| − | Fra Øresund var den gamle vej formentlig identisk med første del af Bøssemagergade og fortsatte ad den nuværende [[Caroline Mathildes Vej]]. Det giver god mening, fordi den første hammermølle lå på denne vej på det sted, hvor '''Caroline Mathildes Vej nr. 2''' ligger og over for den gamle smelteovn og senere kobbermølle, hvor '''Caroline Mathildes Vej nr. 1.''' ligger. Vejen blev afbrudt, da [[Hornbækbanen]] med Hellebæk Station blev anlagt i 1906. Den gamle vejs forløb stadig fornemmes. En rest af den oprindelige, brolagte vej kan den dag i dag ses øst for den nuværende | + | Fra Øresund var den gamle vej formentlig identisk med første del af Bøssemagergade og fortsatte ad den nuværende [[Caroline Mathildes Vej]]. Det giver god mening, fordi den første hammermølle lå på denne vej på det sted, hvor '''Caroline Mathildes Vej nr. 2''' ligger og over for den gamle smelteovn og senere kobbermølle, hvor '''Caroline Mathildes Vej nr. 1.''' ligger. Vejen blev afbrudt, da [[Hornbækbanen]] med Hellebæk Station blev anlagt i 1906. Den gamle vejs forløb stadig fornemmes. En rest af den oprindelige, brolagte vej kan den dag i dag ses øst for den nuværende Hammermølle, tæt ved parkeringspladsen ved Bøssemagergade. Den gamle vej munder ud i Bøssemagergade omkring '''nr. 62''', hvorfra de to vejes forløb formodentlig er identiske. |
===Bøssemagergade fra Nordre Strandvej=== | ===Bøssemagergade fra Nordre Strandvej=== | ||
| − | '''Nr.1''' rummede i tidligere tider | + | '''Nr.1''' rummede i tidligere tider [[Hellebæk Kro]], beliggende på hjørnet af [[Nordre Strandvej]] med adresse i Bøssemagergade nr. 1. Bygningen blev opført mellem 1742 og 1765 til en bøssemager og en skæfter, inden den blev omdannet til kro. Det var i den periode, hvor [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/Fabrikant/Stephen_Hansen Stephen Hansen] (1701-1770) havde overtaget [[Hellebækgaard]] med alt hvad dertil hørte. Han fik den gamle og hensygnende geværfabrik, herefter benævnt [[Kronborg Geværfabrik]], på fode igen. Han blev enormt betydningsfuld for Hellebæk og fik kongelig bevilling til at drive en kro. |
| + | |||
| + | Hellebæk Kro fik privilegier i 1769 og er omtalt i en selvstændig artikel. Til kroens historie knytter sig også, at [http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Teater/Danske_skuespillere/Johanne_Luise_Heiberg Johanne Luise Heiberg] opholdt sig her i 1847 og har skrevet et afsnit om opholdet i sine erindringer. Hvordan hun gjorde [[Anes Hus]] kendt, kan man læse om i en selvstændig artikel. I dag er bygningen i Bøssemagergade omdannet til ejerlejligheder. | ||
[[Billede:Nr11_Kobmand1921.jpg|250px|right|thumb|Købmanden 1921]] | [[Billede:Nr11_Kobmand1921.jpg|250px|right|thumb|Købmanden 1921]] | ||
| − | '''Nr. 2''' på det modsatte hjørne mod nord havde P. Schaar en | + | '''Nr. 2''' ligger på det modsatte hjørne mod nord. Her havde P. Schaar en købmandsbutik, som han i 1920 udvidede med en tilbygning med tårn, indgang i hjørnet og et udstillingsvindue. Allerede i 1847 har der på dette sted været høker- og købmandsbutik, men formentlig med et noget mere ydmygt udseende. Johanne Luise Heiberg omtaler i sine erindringer nogle indkøb hos urtekræmmeren over for kroen, hvor hun boede. |
| − | '''Nr. 3-13 | + | '''Nr. 3-13''' blev opført mellem 1742 og 1765 i bindingsværk og rummede oprindeligt både værksteder og boliger for bøssemagere. Boligrækken med de ulige numre, som var på 47 fag, er den bedst bevarede af de to husrækker og fremtræder næsten som tidligere. Den blev renoveret og grundmuret i 1849. Den anden husrække med de lige numre og boliger fra nr. 4-8, der næsten er sammenbyggede, er kun ændret i mindre grad. Disse husrækker overfor hinanden blev kaldt for '''”Tinrækken”'''. |
[[Billede:Nr18_tinraekkrn_1920.jpg|left|250px|thumb|Tinrækken 1920]] | [[Billede:Nr18_tinraekkrn_1920.jpg|left|250px|thumb|Tinrækken 1920]] | ||
| − | '''Det gamle bytorv''' lå på den nordre side af Bøssemagergade | + | '''Nr. 4-8''' er et hus i to etager, opført i 1945. Det erstattede en husrække '''(nr. 4-19)''', hvor bl.a. en rotgieter (en slags gørtler) og en bøssemager holdt til. Det kan være opført omkring 1740'erne i Stephen Hansens tid, men det nævnes også, at det er opført mellem 1769 og 1783. Samme problematik: se afsnittet om mesterboligerne neden for. Fabrikkens skole havde på et tidspunkt til huse i '''nr. 4'''. Geværfabrikkens grovsmedje og svendenes forsamlingshus lå tidligere bag ved denne husrække. |
| + | |||
| + | '''Det gamle bytorv''' lå på den nordre side af Bøssemagergade, hvor vejen danner en kurve fra nr. 8-18 i husrækken. I begyndelsen af 1800-tallet lå der både en slagter og et bageri i rundingen. De ulige numre '''15-17''' ligger omtrent overfor '''nr. 12-16'''. Det lige gadeforløb, som Bøssemagergade har i dag, er som nævnt oven for, fra nyere tid. Vejen dannede et bue, fordi en gammel '''bore- og pibemølle''' lå her, opført i 1765 af Stephen Hansen. Den blev på et tidspunkt revet ned og gaden blev ført lige igennem samtidig med, at rundingen på den modsatte side med forretningerne blev bibeholdt. | ||
| + | |||
| + | '''Nr.15-17''' er et aflangt toetages hus med 8 lejligheder, kaldet ”Amalienborg”. Det blev opført i 1941 til erstatning for en bygning fra geværfabrikkens tid, et grundmuret hus med beboelse og værksteder. Det tidligere hus fra 1740’erne dannede et knæk, som fulgte forløbet af Caroline Mathildes Vej. Tidligere delte Caroline Mathildes Vej og Bøssemagergade sig på toppen af bakken fra strandvejen lige før rundingen, hvor fabriksklokken var anbragt. Den er nu sat op i en ny klokkestabel ved [[Hammermøllen]]. | ||
| − | '''Nr. | + | '''Nr.12-14''' blev opført mellem 1769 og 1783 i bindingsværk og rummede oprindeligt både værksteder og boliger for bøssemagere. |
| − | '''Nr. | + | '''Nr. 16''' er også opført mellem 1769 og 1783 i bindingsværk. Samtidigt med, at udhuset i nr. 16 blev opført i 1849, blev bygningen grundmuret og står i dag med kun få ændringer. |
| + | |||
| + | '''Nr. 18''' er ligeledes opført mellem 1769 og 1783 i bindingsværk. Bageriet (nævnt oven for), blev indrettet i 1817 og var i funktion lige til 1978. Maleren Carl Bloch udførte en radering i 1889, hvor man ser sidehuset og huset i gården. Efter at disse huse blev revet ned i 1956, er et garageanlæg samt et trappehus blevet opført. | ||
| + | |||
| + | '''Nr. 20''' er opført i 1955, hvor der tidligere lå en mølle med værksted, smedje og beboelse. | ||
| + | |||
| + | '''Nr. 22''' var stedet, hvor forgængeren for Proberhuset i nr. 19 fra 1847 lå. Bygningen eksisterer ikke mere, og på stedet er opført en beboelsesejendom. | ||
===Proberhuset=== | ===Proberhuset=== | ||
[[Billede:Nr107 proberhus 1860 10.jpg|right|thumb|250px|Proberhuset fra 1856]] | [[Billede:Nr107 proberhus 1860 10.jpg|right|thumb|250px|Proberhuset fra 1856]] | ||
| − | '''Nr. 19''' er | + | '''Nr. 19''' er Proberhuset med den karakteristiske skorsten, opført i 1847 og ligger over for mesterboligerne. Det udmærker sig ved at være det ældste proberhus i Danmark, muligvis endda i Europa. Den enestående og nu fredede bygning blev reddet fra nedrivning og restaureret gennemgribende i 1956. Bygningens anvendelse er omtalt i en artikel om [[Kronborg Geværfabrik]]. |
Mange kasserede løb findes som vinduesgitre i Helsingør, men også nogle kan ses i Hellebæk: bl.a. i et kældervindue på [[Caroline Mathildes Vej]] 2, som vender ud mod Bøssemagergade omkring det gamle bytorv og i et kældervindue i [[Hellebækgaard]], som vender ud mod havesiden mod vest. | Mange kasserede løb findes som vinduesgitre i Helsingør, men også nogle kan ses i Hellebæk: bl.a. i et kældervindue på [[Caroline Mathildes Vej]] 2, som vender ud mod Bøssemagergade omkring det gamle bytorv og i et kældervindue i [[Hellebækgaard]], som vender ud mod havesiden mod vest. | ||
| + | |||
| + | Der har været andre proberhuse før dette fra 1847: et lå i slugten ved Bondedammen; et andet i Bøssemagergade nr. 22 mellem mesterboligerne og Hellebækdammen, men de eksisterer ikke mere. | ||
===Hammermøllen=== | ===Hammermøllen=== | ||
| − | '''Nr. 21''' er den nuværende | + | '''Nr. 21''' er stedet, hvor den nuværende Hammermølle ligger. Den er opført i 1765 og gennemrenoveret i 1982 med møllens oprindelige udseende. Den har haft en væsentlig betydning for [[Hellebæk]], både historisk og med den funktion, [[Hammermøllen]] har for området i dag. Man kan læse mere om denne bygning i en særskilt artikel i dette leksikon. |
| − | |||
| − | |||
| − | |||
===Mesterboligerne og Skæftergården=== | ===Mesterboligerne og Skæftergården=== | ||
| − | '''Nr. 24-58''' rummede | + | '''Nr. 24-58''' rummede Mesterboligerne og Skæftergården, 3 kombinerede boliger og værksteder, som er meget velbevarede og alle fredede. De blev opført mellem 1769 og 1783 af bygmester Schram på foranledning af H.C. von Schimmelmann efter dennes overtagelse af geværfabrikken i 1768. De var tiltænkt bøssemagere, der var hentet fra udlandet, især dem fra Belgien. Mesterboligerne var beregnet til to bøssemagermestre, som boede i den midterste del af husene, og værkstederne var i gavlene. Baghusene til ”Mesterboligerne” har været udhuse og stalde. |
| − | |||
| − | ===Tinrækken og Tallerkenrækken=== | + | Muligvis blev mesterboligerne (eller nogle af dem) allerede opført i perioden 1742-1765 under Stephen Hansen. Men de nævnes flest steder som opført mellem 1769 og 1783, altså i perioden med Schimmelmann. Samme problematik gør sig gælden de i boliger fra nr. 4-8. Man kan måske forsigtigt konkludere, at hvis de eksisterede tidligere, er de ombyggede og forbedrede i så stor grad, at æren tilfalder Schimmelmann. |
| − | + | ||
| + | '''Nr. 24''' ligger lidt for sig selv med facaden ud mod '''Skolestien''', den første bygning i rækken med oprindeligt værksted til den nærmeste mesterbolig. Nordfløjen blev tilføjet i 1854. Det var i denne ejendom, i '''”Besestuen”''', at våbnene blev ”beset” og godkendt til endelig aflevering af den kongelige kontrolofficer. | ||
| + | |||
| + | ===Tinrækken og Tallerkenrækken=== | ||
| + | Mesterboligerne fra '''nr. 26-46''' med facade ud mod Bøssemagergade blev i folkemunde kaldt ”Tallerkenrækken”. Denne betegnelse skal sammenholdes med ”Tinrækken” i '''nr. 3-13''', nævnt oven for i denne artikel. Det var en folkelig markering af den sociale placering i samfundet, idet tallerkener af porcelæn blev regnet for at være finere end de simple tintallerkener. | ||
| + | |||
| + | '''Nr. 38-48''' var '''Skæftergården''', som kun rummede boliger på hver 6 fag til 6 skæftere. Derfor er boligerne smallere end de andre mesterboliger med lavere nummerering før jernbaneoverskæringen. | ||
| + | |||
| + | '''Nr. 50-54''' består af tre baghuse, hvor skæftemagerne havde værksteder. Skæfterne blev lavet af valnøddetræ eller elmetræ. Baghusene er opført mellem 1769 og 1783, på samme tid som boligerne i nr. 38-48, og ligeledes fredede. I dag er de indrettet til beboelse. | ||
'''Nr. 30''' rummede en overgang et '''ismejeri'''. | '''Nr. 30''' rummede en overgang et '''ismejeri'''. | ||
| − | '''Nr. 32''' fungerede som ''' | + | '''Nr. 32''' fungerede som den offentlige '''Hellebæk Skole''' fra 1818-1872, også benævnt Bøssemagernes Skole. |
| + | |||
| + | '''Nr. 34''' fungerede som privatskole fra 1886-1896, blev drevet af Marie Moldenhawer, datter af administrator Wilhelm Moldenhawer, nævnt under administratorboligen i nr. 60 neden for. | ||
| + | |||
| + | '''Nr. 56-58''' er opført mellem 1769 og 1783 og fredede som de øvrige mesterboliger. Begge huse var indrettet med smedjer i gavlen og boliger i midten. Husrækken i Bøssemagergades øverste del er i dag gulkalkede, en enkelt har tidligere været farvet rød. Efter 1849 er bygningerne indrettet til boliger. | ||
===Bajonetslibemøllen=== | ===Bajonetslibemøllen=== | ||
| − | '''Nr. 23''' er et | + | '''Nr. 23''' er et hus beliggende neden for vejen i kløften, i skovbrynet nord for Proberhuset. Huset fra 1765 var tidligere en bore- og slibemølle, hvor bajonetter og sabler blev afpudset. Huset rummede en bolig og en smedje, der lå i en vinkelbygning ud til Hellebækken. En spindemølle blev senere etableret her. Bygningen var så stærkt forfalden, at den var tæt på nedrivning. Ved privat mellemkomst blev den i 1977 sat gennemgribende og smukt i stand med udnyttet tagetage samt kviste. På grunden lå tidligere også en vognport og et lille skomagerværksted. |
===Trompetérbakken === | ===Trompetérbakken === | ||
[[Billede:Nr19 trompeterbakke1860.jpg|225px|right|thumb|Trompeterbakken 1860]] | [[Billede:Nr19 trompeterbakke1860.jpg|225px|right|thumb|Trompeterbakken 1860]] | ||
| − | '''Nr. 60''' ligger lidt oppe på bakken med en smuk udsigt ud over boligrækkerne mod Nordre Strandvej. Bygningen blev opført mellem 1811 og 1823 og skulle anvendes som '''administratorbolig''' for det [Det Schimmelmannske Fideikommis. Trompetérbakken kaldtes bakken, hvor Bøssemagergade svinger omkring [[Bondedammen]]. Muligvis blev den kaldt således, fordi postvognen meldte sin ankomst ved trompetsignal i fordums tid. I denne bygning boede bl.a. en lokalhistorisk ”berømt” administrator, Wilhelm Moldenhawer (nævnt | + | '''Nr. 60''' ligger lidt oppe på bakken med en smuk udsigt ud over boligrækkerne mod Nordre Strandvej. Bygningen blev opført mellem 1811 og 1823 og skulle anvendes som '''administratorbolig''' for det [[Det Schimmelmannske Fideikommis]]. Trompetérbakken kaldtes bakken, hvor Bøssemagergade svinger omkring [[Bondedammen]]. Muligvis blev den kaldt således, fordi postvognen meldte sin ankomst ved trompetsignal i fordums tid. I denne bygning boede bl.a. en lokalhistorisk ”berømt” administrator, [[Wilhelm August Daniel Moldenhawer ]] (nævnt i forbindelse med nr. 34). Han var administrator fra 1857 i omkring 60 år og var han kendt for sit stridbare sind og blev kaldt ”Kongen af Hellebæk”. |
'''Nr. 62''' rummede '''kuskeboligen''', som var knyttet til administratorboligen. | '''Nr. 62''' rummede '''kuskeboligen''', som var knyttet til administratorboligen. | ||
Versionen fra 24. jul 2017, 16:34
En gade i Tikøb Sogn
- 3150 Hellebæk
- Bøssemagergade har fået sit navn efter beboerne, som var ansat på Kronborg Geværfabrik.
Hellebæk blev tidligt en industriby, og hele virksomheden var stort set centreret omkring Bøssemagergade. Byen Hellebæk hørte til under Tikøb Sogn, og denne gade var den eneste gade i dette sogn. Det siger noget om, hvor veletableret og anselig byen var. Man koncentrerede produktionen omkring håndvåben, herunder geværer og pistoler. Der blev ført mange krige langt op i tiden, som gjorde behovet for våben konstant. Derfor var det en vigtig industri. I en selvstændig artikel om Kronborg Geværfabrik kan man læse om den første industri gennem mange år. Efter geværfabrikkens lukning i 1870 blev Hellebæk Klædefabrik omdrejningspunkt for Hellebæks nye industri, og værkstederne blev omdannet til boliger. En selvstændig artikel fortæller om fabrikken og dens betydning for denne periode.
Den gamle industrivej
På den tid, hvor Frederik 2. og Christian 4. grundlagde den første industri i Hellebæk, var vejforløbet gennem Hellebæk anderledes. Det var før Kronborg Geværfabrik blev etableret og Bøssemagergade blev anlagt.
Fra Øresund var den gamle vej formentlig identisk med første del af Bøssemagergade og fortsatte ad den nuværende Caroline Mathildes Vej. Det giver god mening, fordi den første hammermølle lå på denne vej på det sted, hvor Caroline Mathildes Vej nr. 2 ligger og over for den gamle smelteovn og senere kobbermølle, hvor Caroline Mathildes Vej nr. 1. ligger. Vejen blev afbrudt, da Hornbækbanen med Hellebæk Station blev anlagt i 1906. Den gamle vejs forløb stadig fornemmes. En rest af den oprindelige, brolagte vej kan den dag i dag ses øst for den nuværende Hammermølle, tæt ved parkeringspladsen ved Bøssemagergade. Den gamle vej munder ud i Bøssemagergade omkring nr. 62, hvorfra de to vejes forløb formodentlig er identiske.
Bøssemagergade fra Nordre Strandvej
Nr.1 rummede i tidligere tider Hellebæk Kro, beliggende på hjørnet af Nordre Strandvej med adresse i Bøssemagergade nr. 1. Bygningen blev opført mellem 1742 og 1765 til en bøssemager og en skæfter, inden den blev omdannet til kro. Det var i den periode, hvor Stephen Hansen (1701-1770) havde overtaget Hellebækgaard med alt hvad dertil hørte. Han fik den gamle og hensygnende geværfabrik, herefter benævnt Kronborg Geværfabrik, på fode igen. Han blev enormt betydningsfuld for Hellebæk og fik kongelig bevilling til at drive en kro.
Hellebæk Kro fik privilegier i 1769 og er omtalt i en selvstændig artikel. Til kroens historie knytter sig også, at Johanne Luise Heiberg opholdt sig her i 1847 og har skrevet et afsnit om opholdet i sine erindringer. Hvordan hun gjorde Anes Hus kendt, kan man læse om i en selvstændig artikel. I dag er bygningen i Bøssemagergade omdannet til ejerlejligheder.
Nr. 2 ligger på det modsatte hjørne mod nord. Her havde P. Schaar en købmandsbutik, som han i 1920 udvidede med en tilbygning med tårn, indgang i hjørnet og et udstillingsvindue. Allerede i 1847 har der på dette sted været høker- og købmandsbutik, men formentlig med et noget mere ydmygt udseende. Johanne Luise Heiberg omtaler i sine erindringer nogle indkøb hos urtekræmmeren over for kroen, hvor hun boede.
Nr. 3-13 blev opført mellem 1742 og 1765 i bindingsværk og rummede oprindeligt både værksteder og boliger for bøssemagere. Boligrækken med de ulige numre, som var på 47 fag, er den bedst bevarede af de to husrækker og fremtræder næsten som tidligere. Den blev renoveret og grundmuret i 1849. Den anden husrække med de lige numre og boliger fra nr. 4-8, der næsten er sammenbyggede, er kun ændret i mindre grad. Disse husrækker overfor hinanden blev kaldt for ”Tinrækken”.
Nr. 4-8 er et hus i to etager, opført i 1945. Det erstattede en husrække (nr. 4-19), hvor bl.a. en rotgieter (en slags gørtler) og en bøssemager holdt til. Det kan være opført omkring 1740'erne i Stephen Hansens tid, men det nævnes også, at det er opført mellem 1769 og 1783. Samme problematik: se afsnittet om mesterboligerne neden for. Fabrikkens skole havde på et tidspunkt til huse i nr. 4. Geværfabrikkens grovsmedje og svendenes forsamlingshus lå tidligere bag ved denne husrække.
Det gamle bytorv lå på den nordre side af Bøssemagergade, hvor vejen danner en kurve fra nr. 8-18 i husrækken. I begyndelsen af 1800-tallet lå der både en slagter og et bageri i rundingen. De ulige numre 15-17 ligger omtrent overfor nr. 12-16. Det lige gadeforløb, som Bøssemagergade har i dag, er som nævnt oven for, fra nyere tid. Vejen dannede et bue, fordi en gammel bore- og pibemølle lå her, opført i 1765 af Stephen Hansen. Den blev på et tidspunkt revet ned og gaden blev ført lige igennem samtidig med, at rundingen på den modsatte side med forretningerne blev bibeholdt.
Nr.15-17 er et aflangt toetages hus med 8 lejligheder, kaldet ”Amalienborg”. Det blev opført i 1941 til erstatning for en bygning fra geværfabrikkens tid, et grundmuret hus med beboelse og værksteder. Det tidligere hus fra 1740’erne dannede et knæk, som fulgte forløbet af Caroline Mathildes Vej. Tidligere delte Caroline Mathildes Vej og Bøssemagergade sig på toppen af bakken fra strandvejen lige før rundingen, hvor fabriksklokken var anbragt. Den er nu sat op i en ny klokkestabel ved Hammermøllen.
Nr.12-14 blev opført mellem 1769 og 1783 i bindingsværk og rummede oprindeligt både værksteder og boliger for bøssemagere.
Nr. 16 er også opført mellem 1769 og 1783 i bindingsværk. Samtidigt med, at udhuset i nr. 16 blev opført i 1849, blev bygningen grundmuret og står i dag med kun få ændringer.
Nr. 18 er ligeledes opført mellem 1769 og 1783 i bindingsværk. Bageriet (nævnt oven for), blev indrettet i 1817 og var i funktion lige til 1978. Maleren Carl Bloch udførte en radering i 1889, hvor man ser sidehuset og huset i gården. Efter at disse huse blev revet ned i 1956, er et garageanlæg samt et trappehus blevet opført.
Nr. 20 er opført i 1955, hvor der tidligere lå en mølle med værksted, smedje og beboelse.
Nr. 22 var stedet, hvor forgængeren for Proberhuset i nr. 19 fra 1847 lå. Bygningen eksisterer ikke mere, og på stedet er opført en beboelsesejendom.
Proberhuset
Nr. 19 er Proberhuset med den karakteristiske skorsten, opført i 1847 og ligger over for mesterboligerne. Det udmærker sig ved at være det ældste proberhus i Danmark, muligvis endda i Europa. Den enestående og nu fredede bygning blev reddet fra nedrivning og restaureret gennemgribende i 1956. Bygningens anvendelse er omtalt i en artikel om Kronborg Geværfabrik.
Mange kasserede løb findes som vinduesgitre i Helsingør, men også nogle kan ses i Hellebæk: bl.a. i et kældervindue på Caroline Mathildes Vej 2, som vender ud mod Bøssemagergade omkring det gamle bytorv og i et kældervindue i Hellebækgaard, som vender ud mod havesiden mod vest.
Der har været andre proberhuse før dette fra 1847: et lå i slugten ved Bondedammen; et andet i Bøssemagergade nr. 22 mellem mesterboligerne og Hellebækdammen, men de eksisterer ikke mere.
Hammermøllen
Nr. 21 er stedet, hvor den nuværende Hammermølle ligger. Den er opført i 1765 og gennemrenoveret i 1982 med møllens oprindelige udseende. Den har haft en væsentlig betydning for Hellebæk, både historisk og med den funktion, Hammermøllen har for området i dag. Man kan læse mere om denne bygning i en særskilt artikel i dette leksikon.
Mesterboligerne og Skæftergården
Nr. 24-58 rummede Mesterboligerne og Skæftergården, 3 kombinerede boliger og værksteder, som er meget velbevarede og alle fredede. De blev opført mellem 1769 og 1783 af bygmester Schram på foranledning af H.C. von Schimmelmann efter dennes overtagelse af geværfabrikken i 1768. De var tiltænkt bøssemagere, der var hentet fra udlandet, især dem fra Belgien. Mesterboligerne var beregnet til to bøssemagermestre, som boede i den midterste del af husene, og værkstederne var i gavlene. Baghusene til ”Mesterboligerne” har været udhuse og stalde.
Muligvis blev mesterboligerne (eller nogle af dem) allerede opført i perioden 1742-1765 under Stephen Hansen. Men de nævnes flest steder som opført mellem 1769 og 1783, altså i perioden med Schimmelmann. Samme problematik gør sig gælden de i boliger fra nr. 4-8. Man kan måske forsigtigt konkludere, at hvis de eksisterede tidligere, er de ombyggede og forbedrede i så stor grad, at æren tilfalder Schimmelmann.
Nr. 24 ligger lidt for sig selv med facaden ud mod Skolestien, den første bygning i rækken med oprindeligt værksted til den nærmeste mesterbolig. Nordfløjen blev tilføjet i 1854. Det var i denne ejendom, i ”Besestuen”, at våbnene blev ”beset” og godkendt til endelig aflevering af den kongelige kontrolofficer.
Tinrækken og Tallerkenrækken
Mesterboligerne fra nr. 26-46 med facade ud mod Bøssemagergade blev i folkemunde kaldt ”Tallerkenrækken”. Denne betegnelse skal sammenholdes med ”Tinrækken” i nr. 3-13, nævnt oven for i denne artikel. Det var en folkelig markering af den sociale placering i samfundet, idet tallerkener af porcelæn blev regnet for at være finere end de simple tintallerkener.
Nr. 38-48 var Skæftergården, som kun rummede boliger på hver 6 fag til 6 skæftere. Derfor er boligerne smallere end de andre mesterboliger med lavere nummerering før jernbaneoverskæringen.
Nr. 50-54 består af tre baghuse, hvor skæftemagerne havde værksteder. Skæfterne blev lavet af valnøddetræ eller elmetræ. Baghusene er opført mellem 1769 og 1783, på samme tid som boligerne i nr. 38-48, og ligeledes fredede. I dag er de indrettet til beboelse.
Nr. 30 rummede en overgang et ismejeri.
Nr. 32 fungerede som den offentlige Hellebæk Skole fra 1818-1872, også benævnt Bøssemagernes Skole.
Nr. 34 fungerede som privatskole fra 1886-1896, blev drevet af Marie Moldenhawer, datter af administrator Wilhelm Moldenhawer, nævnt under administratorboligen i nr. 60 neden for.
Nr. 56-58 er opført mellem 1769 og 1783 og fredede som de øvrige mesterboliger. Begge huse var indrettet med smedjer i gavlen og boliger i midten. Husrækken i Bøssemagergades øverste del er i dag gulkalkede, en enkelt har tidligere været farvet rød. Efter 1849 er bygningerne indrettet til boliger.
Bajonetslibemøllen
Nr. 23 er et hus beliggende neden for vejen i kløften, i skovbrynet nord for Proberhuset. Huset fra 1765 var tidligere en bore- og slibemølle, hvor bajonetter og sabler blev afpudset. Huset rummede en bolig og en smedje, der lå i en vinkelbygning ud til Hellebækken. En spindemølle blev senere etableret her. Bygningen var så stærkt forfalden, at den var tæt på nedrivning. Ved privat mellemkomst blev den i 1977 sat gennemgribende og smukt i stand med udnyttet tagetage samt kviste. På grunden lå tidligere også en vognport og et lille skomagerværksted.
Trompetérbakken
Nr. 60 ligger lidt oppe på bakken med en smuk udsigt ud over boligrækkerne mod Nordre Strandvej. Bygningen blev opført mellem 1811 og 1823 og skulle anvendes som administratorbolig for det Det Schimmelmannske Fideikommis. Trompetérbakken kaldtes bakken, hvor Bøssemagergade svinger omkring Bondedammen. Muligvis blev den kaldt således, fordi postvognen meldte sin ankomst ved trompetsignal i fordums tid. I denne bygning boede bl.a. en lokalhistorisk ”berømt” administrator, Wilhelm August Daniel Moldenhawer (nævnt i forbindelse med nr. 34). Han var administrator fra 1857 i omkring 60 år og var han kendt for sit stridbare sind og blev kaldt ”Kongen af Hellebæk”.
Nr. 62 rummede kuskeboligen, som var knyttet til administratorboligen.
Nr. 72 er det sidste hus, som ligger lige før Bøssemagergade svinger rundt om Bondedammen. Det bliver kaldt Helbergshus og er opført i 1735. Huset har sit navn efter den sidste bøssemager, der blev udlært på Kronborg Geværfabrik. Han drev sin private virksomhed herfra efter geværfabrikkens lukning.
Turbinehuset
Området overfor Bondedammen har gennemgået ret store forandringer gennem tiderne i forhold til den øvrige del af Bøssemagergade, især den del med Mesterboligerne og frem efter. ”Den ny Hammermølle” fra 1738 lå overfor Bondedammen. 1859 bygningens indre blev malet af Constantin Hansen, inden den blev erstattet af ny geværfabrik fra 1868. Turbinehuset indgik i en række bygninger til denne fabrik, hvor Remington geværer blev fremstillet. Efter geværfabrikkens ophør i 1870 blev den ombygget og anvendt til bomuldsspinderi under Hellebæk Klædefabrik fra 1876 og senere anvendt som lager for klædefabrikken. Fabrikken blev saboteret i 1943 og lagt i ruiner. Turbinehuset blev genopført i 1946 og er den eneste tilbageblevne bygning. Man kan i dag se rester af fabrikkens murværk i dæmningen mod Bondedammen.
Sidste del af Bøssemagergade
Nr. 25-43 rummede de boliger, man kaldte ”Figaro”, bygget i 1873 til arbejdere på Hellebæk Klædefabrik (se denne artikel). Ejendomskomplekset er nu smukt restaureret, hedder ”Hammergården” og tilhører en andelsboligforening.
Bag ved disse boliger ligger Pinsebakken næsten i linje med ovenfor omtalte bajonetslibemølle. Hvad Pinsebakken står for, er omtalt i artiklen om Kronborg Geværfabrik og Hellebæk Klædefabrik.
Bøssemagergade fortsætter ved Hammermølleskoven, hvor en skovvej fører til den østlige side af Hammermøllen. Lige ved den skovvej munder Hellebækvej ud i Bøssemagergade. Ved siden af skovvejen mod øst ligger Hellebæk Kirkegård fra 1852, som blev udvidet i 1950. Den knytter sig til Hellebæk Kirke, som blev bygget i 1920 til afløsning for et kapel i Hellebækgaard fra 1786.
Sidste del af Bøssemagergade fortsætter langs Kobberdammen, inden den munder i skovvejen i Teglstrup Hegn, som i gamle dage var hovedvejen langs vandsiden til Hellebæk. Lige før Kobberdammen ligger sidevejen Kobberdamsvej, som munder ud i Bøssemagergade og rummer rækkehuse bygget i klædefabrikkens tid. Fra kirkegården og frem ligger boliger med husnumre fra nr. 71 og slutter med nr. 81.
Eksterne links
Billeder af Bøssemagergade fra Hellebæk-Aalsgaards Egnshistoriske Forenings billedarkiv
Samlet billedarkiv fra Hellebæk-Aalsgaards Egnshistoriske Forening
Hellebæk-Aalsgaards Egnshistoriske Forening