Forskel mellem versioner af "Gartnergade"
(Overskrift uden indhold: Ny artikel) |
(→Arbejderboliger: Tilføjelse) |
||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
En opblomstrende industri tog sin begyndelse i Helsingør lidt før midten af 1800-tallet. Det industrielle gennembrud i Helsingør skete dog først for alvor, da [[Helsingør Værft | Helsingør Jernskibs og Maskinbyggeri]] blev oprettet i 1882. Nu blev der brug for rigtig meget arbejdskraft og dermed behov for boliger til familier, som flyttede til Helsingør fra København. | En opblomstrende industri tog sin begyndelse i Helsingør lidt før midten af 1800-tallet. Det industrielle gennembrud i Helsingør skete dog først for alvor, da [[Helsingør Værft | Helsingør Jernskibs og Maskinbyggeri]] blev oprettet i 1882. Nu blev der brug for rigtig meget arbejdskraft og dermed behov for boliger til familier, som flyttede til Helsingør fra København. | ||
===Arbejderboliger=== | ===Arbejderboliger=== | ||
| − | Arealet fra gartneriet blev købt af et byggekonsortium og inddraget til boligbyggeri. Husrækken i Klostergade mod vest (med de ulige numre) blev opført i 1882-1883. Efter en fælles plan opførte en række private bygherrer i 1884-1885 nogle mindre boligblokke med små lejligheder med udlejning for øje. Parallelt med Klostergade blev 15 boliger med hver fire lejligheder opført. De nye boliger kom til at ligge på hver side af en ny gade, '''Gartnergade''' samt den sydlige del af Klostergade med de ulige numre. Boligerne på den anden side af Klostergade var bygget i 1820'erne. | + | Arealet fra gartneriet blev købt af et byggekonsortium og inddraget til boligbyggeri. Initiativtager til dette projekt var Joachim Carsten Brammer, som drev købmandsforretning i [[Stengade 14]]. Husrækken i Klostergade mod vest (med de ulige numre) blev opført i 1882-1883. Efter en fælles plan opførte en række private bygherrer i 1884-1885 nogle mindre boligblokke med små lejligheder med udlejning for øje. Parallelt med Klostergade blev 15 boliger med hver fire lejligheder opført. De nye boliger kom til at ligge på hver side af en ny gade, '''Gartnergade''' samt den sydlige del af Klostergade med de ulige numre. Boligerne på den anden side af Klostergade var bygget i 1820'erne. |
| + | |||
===Slum, nedrivning og gadesløjfning=== | ===Slum, nedrivning og gadesløjfning=== | ||
Kvarteret i Gartnergade blev Helsingørs første egentlige arbejderkvarter med boliger af en relativ ringe kvalitet. Husene forfaldt gennem tiden og gav kvarteret et stærkt præg af slum. Fra 1960´erne begyndte man at rive husene ned, og de sidste røg i 1972. Helsingør Kommune overtog grunden, sløjfede gaden og lod området udlægge til parkeringspladser. Det blev til en del af den senere [[Stürups plads]]. Lejlighederne i husrækken mod Klostergade, som hovedsagelig var beregnet til funktionærer, var af bedre kvalitet og er derfor blevet bevaret. | Kvarteret i Gartnergade blev Helsingørs første egentlige arbejderkvarter med boliger af en relativ ringe kvalitet. Husene forfaldt gennem tiden og gav kvarteret et stærkt præg af slum. Fra 1960´erne begyndte man at rive husene ned, og de sidste røg i 1972. Helsingør Kommune overtog grunden, sløjfede gaden og lod området udlægge til parkeringspladser. Det blev til en del af den senere [[Stürups plads]]. Lejlighederne i husrækken mod Klostergade, som hovedsagelig var beregnet til funktionærer, var af bedre kvalitet og er derfor blevet bevaret. | ||
Versionen fra 22. maj 2017, 04:30
Der var engang
Gadenavnet eksisterer ikke mere. Navnet henviste til gartner Jørgensens gamle gartneri, som i et tidsrum lå mellem nuværende Rosenkildestien og Klostergade. På den anden led strakte grunden sig fra Stengade til haven ved det gamle Øresundshospital.
Industri og boligbehov
En opblomstrende industri tog sin begyndelse i Helsingør lidt før midten af 1800-tallet. Det industrielle gennembrud i Helsingør skete dog først for alvor, da Helsingør Jernskibs og Maskinbyggeri blev oprettet i 1882. Nu blev der brug for rigtig meget arbejdskraft og dermed behov for boliger til familier, som flyttede til Helsingør fra København.
Arbejderboliger
Arealet fra gartneriet blev købt af et byggekonsortium og inddraget til boligbyggeri. Initiativtager til dette projekt var Joachim Carsten Brammer, som drev købmandsforretning i Stengade 14. Husrækken i Klostergade mod vest (med de ulige numre) blev opført i 1882-1883. Efter en fælles plan opførte en række private bygherrer i 1884-1885 nogle mindre boligblokke med små lejligheder med udlejning for øje. Parallelt med Klostergade blev 15 boliger med hver fire lejligheder opført. De nye boliger kom til at ligge på hver side af en ny gade, Gartnergade samt den sydlige del af Klostergade med de ulige numre. Boligerne på den anden side af Klostergade var bygget i 1820'erne.
Slum, nedrivning og gadesløjfning
Kvarteret i Gartnergade blev Helsingørs første egentlige arbejderkvarter med boliger af en relativ ringe kvalitet. Husene forfaldt gennem tiden og gav kvarteret et stærkt præg af slum. Fra 1960´erne begyndte man at rive husene ned, og de sidste røg i 1972. Helsingør Kommune overtog grunden, sløjfede gaden og lod området udlægge til parkeringspladser. Det blev til en del af den senere Stürups plads. Lejlighederne i husrækken mod Klostergade, som hovedsagelig var beregnet til funktionærer, var af bedre kvalitet og er derfor blevet bevaret.