Helsingør Vandrerhjem

Nordre Strandvej 24, Helsingør

Helsingør Vandrerhjem er Danmarks første kommunale vandrerhjem. Det blev startet ved, at AOF-Arbejdernes Oplysningsforbund, Helsingør Idrætsforening, Turistforeningen for Helsingør og Omegn samt Helsingør Sportsunion i 1930 gik sammen om at bede Kommunen om at medvirke til oprettelsen af et vandrerhjem i Helsingør. De fire lokale foreninger skrev til kommunen, at "vandrerhjemmet skulle være åbent året rundt for enhver - ikke arbejdssøgende - mand eller kvinde under 25 år, der var medlem af en af de andragende eller med disse sidestillede organisationer, derunder også sådanne ungdomsorganisationer, som i deres arbejde også dyrker vandre- og friluftslivet." Helsingør kommune bifaldt forslaget - i første omgang som en 3-4 måneders forsøgsordning. Vandrerhjemmet blev en succes og ordningen blev derfor hurtigt permanent.

Vandrerhjemmet blev indrettet ved kommunens offentlige badeanstalt, der dengang lå ved Lappen på den nuværende Sundtoldvej, som på daværende tidspunkt hed Øresundsvej. Faktisk på en del af arealet for den nuværende campingplads. Vandrerhjemmet fandt plads i en kommunal bygning, hvor der blev indrettet tre værelser med i alt 10 senge, et lille badeværelse, WC samt et spiserum. Alle udgifterne blev betalt af kommunen, som også fra dag 1 stod som ejer af Helsingør Vandrerhjem. Kommunen overlod dog det daglige arbejde med vandrerhjemmet til et udvalg, der bestod af formændene for de fire initiativtagende organisationer. Prisen for en overnatning med mulighed for at bruge stedets faciliteter var 50 øre.

Da Gummifabrikken Tretorn et par år efter skulle bygge sin virksomhed på Sundtoldvej måtte vandrerhjemmet flytte fra sine lokaler. Kommunen anviste som en midlertidig ordning til en ejendom på hjørnet af Uffesvej og Esromvej som vandrerhjemmet kunne benytte indtil der blev fundet en anden løsning. Her var plads til 30 senge. I 1937 indkaldte den socialdemokratiske børneorganisation DUI - De unges Idræt - alle byens ungdomsorganisationer til et møde med det formål at få etableret et permanent vandrerhjem med tilhørende lejrplads i Helsingør. Efter megen snak frem og tilbage blev det vedtaget at nedsætte et udvalg, som skulle arbejde for sagen. Året efter foreslog kommunens sportsudvalg, at kommunen købte den store og smukt beliggende villa Wisborg, der lå på Strandvejen syd for Helsingør. Det skete kort tid efter - og så blev foreningen "Helsingør Vandrerhjem" stiftet. Kommunen finansierede købet af ejendommen og overlod foreningen - hvori 3 byrådsmedlemmer sad med i bestyrelsen - at få sat gang i vandrerhjemmet. Der skulle bygges en del om og indkøbes inventar, herunder 80 køjesenge. Vandrerhjemmet i Wisborg blev indviet den 22. Juni 1938.

Så kom den 2. verdenskrig i vejen. Den 28. april 1940 beslaglagde tyskerne stedet. De forlod det igen hen på foråret 1941. Men igen i slutningen af 1943 blev stedet beslaglagt. Denne gang af Gestapo, som brugte stedet som lokalt hovedkvarter. Endnu engang måtte vandrerhjemmet se sig om efter et sted at være. Man fandt ud af, at Stauninggården ude på Gl. Hellebækvej kunne lejes til formålet. Da krigen sluttede i 1945 flyttede tyskerne ud af Wisborg og året efter kunne stedet igen benyttes som vandrerhjem. Huset havde lidt megen skade af de forskellige tyske lejere. Det skulle derfor ombygges og moderniseres, hvis det skulle svare til de intentioner som foreningen "Helsingør Vandrerhjem" havde for et moderne vandrerhjem. Antallet af gæster på vandrerhjemmet steg hurtigt efter krigen. Hvert år var der omkring 10.000 overnatninger i årene 1947 til 1950.

I maj 1953 vedtog Helsingør Byråd at sige ja til at købe Grev Molktes Palæ på Nordre Strandvej. Tanken var at bruge stedet som Vandrerhjem og lejrskole. Efter en større ombygning blev det nye kommunale vandrerhjem indviet i 1955 og har haft sin adresse på Nordre Strandvej 24 siden da. At der var brug for vandrerhjemmet med den flotte placering og den smukke udsigt fortalte antallet af gæster med al tydelighed. Fra ca. 11.300 overnatninger i 1955 til godt 21.500 i 1962. I 1970'erne kom der mindre antal gæster. Borgerne i Danmark havde fået bil, som de kørte sydpå i til de europæiske lande. Tallet rettede sig op igen i 1980'erne. På det tidspunkt var vandrerhjemmet blev ombygget og udvidet med flere sengepladser. Bestyrelsen havde da også besluttet, at stedet kunne bruges som kursus- og konferencested.

I 2006 besluttede Helsingør Byråd, at Helsingør Vandrerhjem og Helsingør Campingplads - beliggende kun ca. 500 meter fra Vandrerhjemmet - skulle samles og fungere som en institution. I dag forekommer det logisk, at de to kommunale overnatningssteder udgøres af een og samme institution. Det betyder f. eks. i praksis, at de har fælles bookingsystem. I dag besøges vandrerhjemmet af godt 20.500 gæster, bl.a. ca. 7.000 skoleelever på lejrskoler, sportsklubber, lystfiskere, konferencer, møder, familiefester - og naturligvis gående, cyklende og bilende "vandrere" fra Danmark og et stigende antal fra udlandet.

Kilde: Lars Bjørn Madsen: Grev Molktes Palæ - Historie om Helsingør Vandrerhjem. 2011.