Forskel mellem versioner af "Gravhøje i Nyrup Hegn"
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | På toppen af bakkedraget ”Ulvestibjerg” midt inde i Nyrup Hegn ligger to såkaldte ”røser” (gravhøje opbygget fortrinsvis af halvstore sten), begge fra bronze- eller jernalder. De to gravhøje, der har en diameter på 14 og 15 m., har begge kun en højde på knap 1 m. over niveau. Højene er registreret 1942 og begge fredet 1982. På toppen af højene er et fladt plateau på 10-11 m. En tredje tilsvarende høj har formentlig ligget tæt derved. | + | På toppen af bakkedraget '''”Ulvestibjerg”''' midt inde i Nyrup Hegn ligger to såkaldte ”røser” (gravhøje opbygget fortrinsvis af halvstore sten), begge fra bronze- eller jernalder. De to gravhøje, der har en diameter på 14 og 15 m., har begge kun en højde på knap 1 m. over niveau. Højene er registreret 1942 og begge fredet 1982. På toppen af højene er et fladt plateau på 10-11 m. En tredje tilsvarende høj har formentlig ligget tæt derved. |
| − | På toppen af bakken ”Spidsbjerg” bag Gurre Kirke i den nordligste del af Nyrup Hegn er 1969 registreret en rundhøj med en diameter på 17 m. og med en stor flad sænkning på midten (opr. gravkammer?). Det formodes, at der er tale om tomten af en gravhøj af usikker alder. Anlægget er fredet 1982. | + | På toppen af bakken '''”Spidsbjerg”''' bag Gurre Kirke i den nordligste del af Nyrup Hegn er 1969 registreret en rundhøj med en diameter på 17 m. og med en stor flad sænkning på midten (opr. gravkammer?). Det formodes, at der er tale om tomten af en gravhøj af usikker alder. Anlægget er fredet 1982. |
| − | Ud for udmundingen af ”Pladshøjvej” ved østsiden af Nyrup Hegn (hvor motorvejen flettes sammen med Kongevejen) har oprindelig ligget en større oldtidshøj, ”Pladshøj”. Højen er tydeligt markeret med navn på ældre kort. På stedet har været gravet grus gennem en årrække, og der er i dag ikke væsentlige spor tilbage af højen, der derfor ikke kan dateres med rimelig sikkerhed. Formentlig har der været tale om en kuplet broncealderhøj. | + | Ud for udmundingen af ”Pladshøjvej” ved østsiden af Nyrup Hegn (hvor motorvejen flettes sammen med Kongevejen) har oprindelig ligget en større oldtidshøj, '''”Pladshøj”'''. Højen er tydeligt markeret med navn på ældre kort. På stedet har været gravet grus gennem en årrække, og der er i dag ikke væsentlige spor tilbage af højen, der derfor ikke kan dateres med rimelig sikkerhed. Formentlig har der været tale om en kuplet broncealderhøj. |
===Litteratur:=== | ===Litteratur:=== | ||
Versionen fra 13. apr 2008, 09:56
På toppen af bakkedraget ”Ulvestibjerg” midt inde i Nyrup Hegn ligger to såkaldte ”røser” (gravhøje opbygget fortrinsvis af halvstore sten), begge fra bronze- eller jernalder. De to gravhøje, der har en diameter på 14 og 15 m., har begge kun en højde på knap 1 m. over niveau. Højene er registreret 1942 og begge fredet 1982. På toppen af højene er et fladt plateau på 10-11 m. En tredje tilsvarende høj har formentlig ligget tæt derved.
På toppen af bakken ”Spidsbjerg” bag Gurre Kirke i den nordligste del af Nyrup Hegn er 1969 registreret en rundhøj med en diameter på 17 m. og med en stor flad sænkning på midten (opr. gravkammer?). Det formodes, at der er tale om tomten af en gravhøj af usikker alder. Anlægget er fredet 1982.
Ud for udmundingen af ”Pladshøjvej” ved østsiden af Nyrup Hegn (hvor motorvejen flettes sammen med Kongevejen) har oprindelig ligget en større oldtidshøj, ”Pladshøj”. Højen er tydeligt markeret med navn på ældre kort. På stedet har været gravet grus gennem en årrække, og der er i dag ikke væsentlige spor tilbage af højen, der derfor ikke kan dateres med rimelig sikkerhed. Formentlig har der været tale om en kuplet broncealderhøj.
Litteratur:
Kresten Tommerup: ”Glimt fra Oldtidsdage”. ”Egebækken” nr. 43, 2007.