Forskel mellem versioner af "Kategori:Gader og veje"

Introduktion

Her finder du historien bag de enkelte gader, veje, stræder, torve og pladser i Helsingør kommune, herunder den tidligere Tikøb kommune. Så vidt det har været muligt er medtaget oplysninger om, hvornår de er navngivet og hvorfor de har fået det pågældende navn.

Oplysningerne er tilvejebragt på grundlag af materiale fra Helsingør Lokalarkiv og Helsingør Hovedbibliotek samt afdøde bibliotekar Eva Stennickes materiale herom. Desuden er anvendt oplysninger fra Helsingør Kommunes hjemmeside og fra materialer, bøger mv. om Tikøb Kommune samt telefonbøger, håndbøger mv. omhandlende de to kommuner.

Kildeangivelser

I det omfang det har været muligt er der ved de enkelte veje- og gader mv. nævnt, hvilken kilder, der er anvendt. Hvis nogen har yderligere oplysninger om anvendelige kilder eller om kildehenvisninger, som burde være nævnt, vil vi meget gerne have en henvendelse herom. Hvis vi har anvendt materiale, som vi utilsigtet og ikke specifikt har fået tilladelse til at anvende, hører vi gerne herom. Begge dele vil naturligvis hurtigst muligt blive ajourført.

Vejnavne som ikke eksisterer mere

Der er af historiske årsager i en række tilfælde medtaget vejnavne mv., som ikke eksisterer mere. I det omfang, det er relevant, henvises til det nuværende vejnavn.

Gartnergade

• Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.”

• Gaden blev nedlagt i forbindelse med Stürup Plads blev indrettet til P-plads i 1960´erne. Gartnergade blev anlagt i 1880'erne. Jorden var indtil da udlagt til gartneri. Da man skulle skaffe boliger til familier, som flyttede til Helsingør i forbindelse med oprettelsen af Helsingør Jernskibs og Maskinbyggeri i 1882, blev arealet købt af et byggekonsortium og en række private bygherrer opførte, efter en fælles plan, i 1884/85 nogle mindre boligblokke med små lejligheder med udlejning for øje. I 1960´erne blev husene revet ned, gaden sløjfet og området udlagt til parkeringsplads. Det blev til en del af Stürups plads. Husrækken mod Klostergade blev bevaret.

Se Stürups Plads.

Hamlets Vej

• Hamletsvej blev senere tl Rolfsvej. På et tidspunkt var vejen en del af Frederik den Andens Kongevej.

• Fastsættelse af gadenavn. I skrivelse af 24. s. M. andrager grundejere ved Kolonivej (Bjarkesvej), den såkaldte Landinspektørens vej, og Belvederevej om, at hele vejstrækningen i fortsættelse af Hamletsvej (Rolfsvej) fra Gl. Hellebækvej til Kongevejen ved "Hollandske Mølle" må blive benævnt "Hamletsvej". På forslag af Ipsen vedtoges det med 18 stemmer at imødekomme andragendet forsåvidt angår Kolonivej mellem Esrumvej og Gurrevej, hvorimod byrådet ikke ønsker nu at tage stilling med hensyn til de øvrige andragender ommeldte vejstrækninger. Strækningen mellem Gl. Hellebækvej og Esrumvej kaldtes Den sorte Vej inden byrådet den 6. oktober 1898 vedtog at kalde den Hamlets Vej. HBF 1898, s. 59, 61.

Hybenhaven

• I januar 2005 blev der indgivet flere forskellige forslag til et nyt vejnavn, men navnet Hybenhaven blev vedtaget af Helsingør Byråd ved sit møde den 14. marts 2005.

• Ved kommunesammenlægningen i 1970 ændredes vejnavnet fra Hyldevej til Hyldebakken. Snekkersten stubmølle stod her. Meulenborg købte den brugt i 1904 på Slagelseegnen. Nationalmuseet fik møllen i 1964.

Sneglevej

Se Egelundsvej

Unavngivne veje fik navn i 1924

I 1924 besluttede Helsingør Byråd at ændre eller navngive en række af kommunens gader og veje, som ikke tidligere havde haft et navn. Det skulle man gøre, fordi Folketinget havde vedtaget en lov, der betød oprettelsen af et folkeregister, hvorfor man ikke længere kunne have unavngivne, bebyggede veje i kommunen.

Vejnavne blev ændret

Kommunens daværende udvalg vedr. gader og veje betonede, at det havde været magtpåliggende at opnå en Ordning, der lettede borgernes orientering i byen. Det mente man kunne opnås ved, at vejene blev opdelt i grupper og indenfor de enkelte grupper benævnt med beslægtede navne. Det skete så ved, at der f. eks. indenfor een gruppe af veje findes navne, som er hentede fra den danske sagnhistorie og gudelære, indenfor en anden gruppe navne fra den danske litteratur osv. Det har imidlertid ikke været muligt at gennemføre uden at forandre navnene på en hel del af de veje, som allerede officielt eller uofficielt havde navn.

Pigekvarteret i Espergærde

Da områderne nord for Mørdrup Landsby bebyggedes fra omkring midten af 1960'erne udspandt der sig en længere debat om de nye vejnavne på stedet. Debatten endte med, at gennemfartsvejen mellem Mørdrup/Espergærde og Snekkersten blev kaldt Agnetevej og sidevejene dertil i alfabetisk rækkefølge Annavej, Dagmarvej, Elsevej, Gerdavej, Ingevej, Karenvej, Piavej, Sonjavej, Tinavej og Ullavej længst mod nord. Birthevej med sidevejene Bodilvej og Bentevej opstod i samme forbindelse inde i området. Uden direkte adgang til Agnetevej ligger Jettevej og Malenevej. Der blev søgt opbygget en vis systematik i området. Den blev imidlertid brudt, da vejene på den anden side af Agnetevej nogle år efter kom til. Overfor Annavej kom den tilsvarende vej til at hedde Helgavej. Derefter kommer Dortevej, Lonevej, Hannevej og Lisevej. Vibekevej ligger også i området, men med tilkørsel direkte fra Mørdrupvej. Kilde: Bevaringsforeningen Mørdrup Landsby. Medlems orientering nr. 14 1988

Vejnavne i Tikøb Kommune

Den tidligere Tikøb kommunes vejnavne mv. er oplistet ifølge Mostrups Vejviser for Tikøb Kommune 1968/69, som var den sidste udgave inden sammenlægningen med Helsingør kommune i 1970. Det fremgår ikke i alle tilfælde, hvornår vejen er navngivet af Tikøb Sogneråd. Men det er altså sket før kommunesammenlægningen i 1970. Borgere, der har kendskab til, hvilket år de enkelte veje er navngivne, er velkomne til at fremsende oplysninger herom til Erik@Stubtoft.com

Hvis du har bemærkninger

Hvis du har andre eller yderligere oplysninger vedr. de enkelte veje, gader, pladser, torve mv. er du velkommen til selv at tilrette teksten Helsingør-Leksikon eller sende dine oplysninger til estubtoft@gmail.com

| class="wikitable" border=0 |+ Billedgalleri |- valign="top"

|

Krydset Kongevejen-Svingelport-Jernbanevej 4/2 1974. Foto: Anne-Sofie Rubæk

|

Krydset Kongevejen-Svingelport-Jernbanevej blev lysreguleret i 1975. Foto: Anne-Sofie Rubæk 17/3 1975

|

Krydset Esrumvej-Hornbækvej (Dale Krydset) 23/1 1975. Foto: Anne-Sofie Rubæk

|}