Helsingør Kommunes Biblioteker

Fra læseforening til bibliotek

”Til nytte og glæde i det daglige liv..”

Helsingør Folkebibliotek flytter ind i Karmeliterhuset i Sct. Anna Gade i 1910. Biblioteket drives på det tidspunkt af en læseforening af idealistiske, velstillede borgere. Siden 1838 havde skiftende, privat oprettede læsestuer og -foreninger haft til huse på byens skoler, i Håndværkerforeningen eller på rådhuset.

I 1923 bliver Helsingør Folkebibliotek kommunalt. Helsingørs borgmester, Peder Christensen, var som medlem af Folketinget med til at skrive verdens første lov om folkebiblioteker i 1920, og var stærkt medvirkende til, at biblioteket blev en kommunal opgave: ”Folkebibliotekerne er i kulturel betydning sideordnet folkeskolen. De er grundvolden i det folkelige oplysningsarbejde til nytte og glæde i det daglige liv”.

Bibliotekets samlede budget, inkl. personale var 16.524 kr. Heraf årlige tilskud på 12.000 kr. fra stat og kommune. Helsingør Værft bidrog årligt med 1000 kr.

Da Helsingør Kommune overtager hele økonomien i 1923, kan biblioteket ansætte en faguddannet bibliotekar og søge staten om tilskud til at blive centralbibliotek.

Helsingør Folkebibliotek bliver Nordsjællands Centralbibliotek i 1925

”Den gode læsning” ud til de små hjem i amtet

Biblioteket fik i 1925 et yderligere tilskud fra staten til at være overbygning for bogsamlinger og biblioteker i Frederiksborg Amts byer og sogne. ” Vil den unge landmand vide lidt om landbrugets maskiner eller om hesteavl, eller spørger husmoderen efter kogebøger eller bøger om fjerkræavl, lad dem blot sende Centralbiblioteket et brevkort. De vil straks få tilsendt disse portofrit.

Romaner kan også lånes, men her må man selv betale portoen!

Man kan også spørge Centralbiblioteket om oplysninger. Bibliotekaren slår op i leksika og opslagsværker, og sender dem pr. brev.

Få den gode læsning med hjem – den kan bevirke, at fritiden udnyttes godt.

Enhver husbond må i det mindste kunne sige til husstanden: ”En god og interessant bog vil der altid være til den, der er i hjemmet!” (Helsingørs Avis 1925)

Forandring & forventning

En værftsarbejder smeder bibliotekets fremtid

Helsingør kan takke grovsmed Svend B. Larsen fra Helsingør Skibsværft for den videre udvikling i Helsingørs biblioteksvæsen i 60´erne og starten af 70´erne.

Svend B. Larsen var den meget engagerede formand for Helsingør Byråds biblioteksudvalg, da den ny bibliotekslov i 1964 skabte nye muligheder. Virksomheden voksede støt i biblioteket i Karmeliterklostret, og fra slutningen af 50´erne var rammerne ved at sprænges.

Sammen med den nyansatte overbibliotekar, tog Svend B.Larsen fat på at tilføre biblioteket økonomi, så bygning af et lokalbibliotek tæt ved det store, sociale boligbyggeri, Abildvænget kunne realiseres. Desuden blev centralbiblioteksfunktionen styrket, og der blev sat skub i projekteringen af et nyt hovedbibliotek.

Byggegrunden ved Reberbaneparken i Marienlyst Allé var allerede udpeget i starten af 60´erne.

Vækst og visioner

Hovedbiblioteket på Marienlyst Alle kort efter åbningen

Fra klostermure til park med andedam.

Der skrives bibliotekshistorie i dag med denne bygning - sagde borgmester Ove Thelin, da han d. 2. juli, 1971 åbnede det nye hovedbibliotek i Marienlyst Allé. E. Svensson, der repræsenterede Helsingborg Kommune udbrød: ”Jeg tror ikke, der i Norden findes et bibliotek, der har så skøn en beliggenhed som denne”!

Nu fik biblioteket plads og økonomi til at tage de aktiviteter op, som biblioteksloven af 1964 åbnede mulighed for: Kunstudstillinger, koncerter, foredrag, film, udlån af grammofonplader og kunst m.v.

Det nye bibliotek skulle desuden betjene en meget større befolkning, idet Helsingør Kommune i 1970 var blevet sammenlagt med Tikøb Kommune. Nu rakte Helsingør Kommune fra Espergærde og Tikøb i syd til Hornbæk i nord.

I marts 1971, få måneder inden Hovedbibliotekets indvielse, havde man slået dørene op til Helsingør bys første lokalbibliotek i det sociale boligbyggeri, Abildvænget.

Som følge af 1964-bibliotekslovens ligestilling af børn og voksne blev Abildvængets bibliotek et af Danmarks første ”familiebiblioteker” med voksen- og børneafdeling i ét rum.

Blomstring og beskæring

Musikafdelingen. Fra venstre Birgitte Koldby og Susanne From. Foto: Anne-Sofie Rubæk 21/10 1974

Helsingør støtter sine 5 biblioteker

Helsingør Kommune sætter uofficiel Danmarksrekord i 1982: 3 nye lokalbiblioteker indvies samme år: Espergærde, Vapnagård og Hornbæk

Men ”fattig”-80´ernes sparekniv hang truende over alle bibliotekerne, særlig Abildvængets Bibliotek. Borgere startede underskriftsindsamlinger mod lukning, og personalet satte en støttekampagne i gang i 1986.

Vi kan ikke undvære bibliotekerne udtalte lokale borgere, fhv. fællestillidsmand på Værftet, Thomas Nielsen, operasanger Ove Verner Hansen,forfatteren Halfdan Rasmussen, håndboldstjernen Jens Erik Roepstorff og kammerherre Hans Sølvhøj m.fl. til kampagneavisen.

Nej til brugerbetaling – desuden viste en brugerundersøgelse,som bibliotekerne foretog i 1988 et klart flertal mod brugerbetaling på bibliotekerne.

Frode Jakobsen, værftsarbejder, gav sit nej på vers:

”At tale om gratisprincippet er pjat, For alle betaler jo, via vor skat. Kun i Polen kendes Solidaritet. I Danmark er alle af mammon forledt. Før talte man om de stærkeste skuldre, Det livssyn har vi for længst set smuldre...”

Det lykkedes – der blev sparet på alle konti – men ingen biblioteker blev lukket - og ingen brugerbetaling indført.

IT-projekter & nye perspektiver

Vi har altid haft en ekstra længsel parat

1990´erne var FNs kulturtiår og i den anledning skrev digteren Marianne Larsen følgende digt:

”Fyld favnen med bøger, billeder, drømme, nå frem til de andre med nysgerrighed og viden, hav altid en ekstra længsel parat, i tilfælde af uforudsete møder: Nye oplevelser fra biblioteket, nye magier fra bøgerne, musikken og farverne i verden. Kultur er som et bibliotek, hvor alle har lige adgang.”

Som et af de første biblioteksvæsener i Danmark starter Helsingør Bibliotekerne edb-udviklingen i 1990. Tusindvis af kartotekskort blev kasseret, og alle materialer inddateret i bibliotekernes base. Fra 2010 er alle materialer forsynet med chip, en teknologi med mange muligheder.

Siden 1996 har bibliotekerne til stadighed arbejdet med udvikling af forskellige IT-projekter, bl.a. hjemmesiderne www.helsbib.dk & www.boomerangen.dk for børn, samt wiki´en www.helsingorleksikon.dk

Ved åbningen af Kulturværftet 10.10.2010 flyttede Hovedbiblioteket fra Marienlyst Alle til den nye bygning og biblioteket lå derefter øde til det blev nedrevet i 2017. På grunden er opført en udvidelse af Helsingør Byskole.

Fra andedam til Sjællands port

Kulturværftet 10.10.10

Der var engang et skibsværft, som forvandledes til et værft for oplevelser og viden. Der bygges ikke længere skibe, men hamres fakta, svejses relationer, skabes vibrationer og transformationer, søsættes idéer. Og her er en enestående udsigt til indsigt!

I biblioteket, i Værftsmuseet, i Kulturværftets teaterforestillinger, udstillinger og koncerter har man lokalhistorien, fortællingerne, teorierne, tallene, drømmene, dramaerne.

Herfra kan alle - børn, unge og voksne - rejse ud og opdage verden, som var de ombord på et af værftets store skibe.

Eller bare ”gå i dok” - sidde og se over mod Kronborg, de travle færger, Sverige og sejlerne på sundet, mens man funderer over ”at være eller ikke være”….

Hovedbiblioteket, Allegade 2, Helsingør. Filialer: Abildvængets Bibliotek, Abildgårdsvej 2, Helsingør. Bølgen Biblioteksservice, Jæmtlandsvej 1, Ålsgårde. Espergærde Bibliotek, Espergærdecentret, Kløvermarken 12, Espergærde. Hornbæk Bibliotek, Vestre Stejlebakke 2A, Hornbæk.

Litteraturhenvisninger

Hav altid en ekstra længsel parat. En bibliotekshistorisk mosaik 1838-2000. Af Kenno Pedersen og Suzanne Schytt. Udgivet af Helsingør Kommunes Biblioteker. 2000.

Eksternt link

Helsingør Kommunes Biblioteker