Munkhøj i Borsholm

Omkring 500 m. sydøst for Borsholm landsby har oprindelig ligget en stor oldtidshøj med navnet ”Munkhøj”. Højen blev sløjfet så sent som 1873, fortalte gårdejeren til arkæologen Vilh. Boye, da denne en halv snes år senere kom forbi under sin berejsning af sognet. Ved sløjfningen viste højen sig at bestå af muldjord blandet med håndstore sten. På bunden af højen stod 3 lerkar, hvoraf 2 blev indsendt til Nationalmuseet. Rundt om i højsiderne fandtes yderligere 8 lerkar med brændte ben og småsager af bronze – tydelige vidnesbyrd om sene bronzealder-begravelser. Højen havde oprindelig en diameter på 16-17 m. og en højde på op mod 4,5 m. I dag er der mindre end 1,5 m. tilbage af den oprindelige højde. Højtomten, der i dag fremstår bevokset, blev fredet 1942. Det kan antages, at den ganske store høj fra starten har været rejst over en centralgrav, evt. en af de bekendte egekistebegravelser, som man blot ikke har registreret spor af ved den uprofessionelle sløjfning sidst i 1800’tallet. Alternativt er man ved sløjfningen slet ikke nået ned til centralgraven, der ofte findes helt nede i omgivende jordniveau. Det kan dog umiddelbart antages, at ”Munkhøj” stammer fra ældre bronzealder.

På samme mark og ganske tæt på ”Munkhøj” har oprindelig ligget yderligere en rundhøj, "Ertehøj", der dog ikke var af samme størrelse. I denne blev ved sløjfningen fundet lerkar. Genstande herfra er 1875 indleveret til Nationalmuseet.

I udkanten af samme mark, hvorpå de to høje har ligget, skal der iflg. oplysninger til Vilh. Boye fra markens ejer tidligere være fundet 60-70 lerkar med indhold af brændte ben. Denne bronze- eller jernaldergravplads er dog aldrig efterfølgende blevet lokaliseret.