Rasmus Knudsens Vej

• 3000 Helsingør

• Navngivet af Helsingør Byråd i 1965.

• Vejen afløste en markvej, som førte til gården Tjørnehøj med dens jorder og som gik fra Esrumvej i nordlig retning. Behovet for en ”rigtig” vej har formentlig baggrund i, at den selvejende institution, Helsingør Teknikum, netop var blevet etableret for enden af denne vej på den østlige side.

• Vejen er delt i to parallelle spor med bevoksning i midten og deler sig ved indgangen til de forskellige ungdomsskoler, der ligger der i dag. På den østlige side af vejen findes en bebyggelse med villaer, som for størstedelens vedkommende er blevet opført i 1970’erne. Mod nord ligger sportsarealerne, som støder op til Gl. Hellebækvej, men vejen er ikke blevet ført igennem og ender blindt. På den østlige side af vejen findes et område med villaer, som for størstedelens vedkommende blev opført i 1970’erne på Tjørnehøjs jorder. Den del af gården Tjørnehøj, som findes endnu, ligger på Rasmus Knudsens Vej 22.

Vejens navn

Vejens navn skyldes civilingeniør Rasmus Knudsen. Han var ansat på Helsingør Skibsværft i en lang årrække, blev underdirektør, blev medlem af bestyrelsen og bestred i det hele taget en række tillidsposter gennem sit liv. Skibsværftet var repræsenteret i den betydningsfulde Industriforening, som Rasmus Knudsen på et tidspunkt blev formand for. Denne forening var involveret i oprettelsen af i daværende Helsingør Tekniske Skole på Søndre Strandvej, og Rasmus Knudsen blev derved også knyttet til denne skole. Han blev formand for bestyrelsen i det nyoprettede Helsingør Teknikum, var engageret i skibsbyggeruddannelsen og må da også i kraft af sit lange arbejdsliv på skibsværftet have haft en stor faglig indsigt i netop dette område.

Øget behov for ingeniører

En treårig overbygning på Helsingør Teknisk Skole til uddannelsen som skibsbygger havde længe været anerkendt som uddannelse til teknikumingeniør. I 1962 gav Undervisningsministeriet tilladelse til også at uddanne maskiningeniører. Den øgede tilstrømning af ingeniørstuderende, som allerede var i gang, regnede man med ville øges betragteligt i løbet af 1960’erne. Under de givne forhold ville der overhovedet ikke være plads til en sådan tilvækst.

Helsingør Teknikum

Man besluttede derfor at opføre et nyt Helsingør Teknikum (officielt betegnet Ingeniørhøjskolen Helsingør Teknikum) på Rasmus Knudsens Vej, hvis bestyrelse Rasmus Knudsen som nævnt blev formand for. I samme periode blev tilsvarende teknikum-uddannelser etableret i andre byer. Indtil bygningen på Rasmus Knudsens Vej var klar til at blive taget i brug i 1966, måtte man nøjes med midlertidige placeringer af ingeniørstuderende.

Helsingør Teknikum blev nu centrum på landsbasis for uddannelsen som skibsingeniør. I forvejen var uddannelsen som maskiningeniør blevet godkendt, som nævnt, men en nyskabelse var uddannelsen til plastingeniør. Helsingør Teknikum blev det første sted i hele landet, hvor man kunne tage den uddannelse. Et offentligt tilgængeligt bibliotek blev oprettet her med den nyeste og aktuelle tekniske litteratur. Biblioteket henvendte sig til Teknikum og industrien generelt, men alle, som havde teknisk interesse, kunne låne fra samlingen.

Helsingør Teknikum flyttes

I slutningen af 1994 blev Danmarks Tekniske Højskole (DTU), Danmarks Ingeniørakademi (DIA) og Ingeniørhøjskolen Helsingør Teknikum fusioneret og kom til at hedde Danmarks Tekniske Universitet – den Polytekniske læreanstalt. DIA og DTU havde længe haft til huse i Lyngby og været adskilt, men alle tre institutioner blev nu lagt sammen. I 1997 blev Teknisk Bibliotek i Helsingør ligeledes flyttet til Lundtofte. Bygningerne blev derefter brugt til forskellige ungdomsuddannelser.

Litteratur

Lars Bjørn Madsen: Hvem var Rasmus Knudsen - ham der fik sin egen vej. Artikel i Nordsjælland fra 06/07. november 2018.